3.400 tillidsfolk i samlet opråb for bedre velfærd

Både tillidsvalgte socialrådgivere og politikere fra Dansk Socialrådgiverforening deltog, da 3400 tillidsvalgte fra en lang række fagforbund mødtes til topmøde 4. oktober for at kræve investeringer i velfærden.

3.400 tillidsfolk i samlet opråb for bedre velfærd

Foto: Robert Wengler

Dansk Socialrådgiverforening var med, da over 3400 tillidsvalgte fra både private og offentlige arbejdspladser mødte op i Odense Congress Center for at kræve, at de årelange besparelser på velfærdsområdet erstattes af investeringer i den fælles velfærd. Det skete, da initiativet Danmark for Velfærd, som DS er en del af, holdt topmøde 4. oktober.

Foto: Robert Wengler

Deltagerne på topmødet besluttede, at aktiviteterne under overskriften ’Stop besparelser – sig ja til velfærden’ skal fortsætte med lokale manifestationer i hele landet den 7. november.

Dansk Socialrådgiverforenings næstformand, Niels Christian Barkholt opfordrer oven på mødet til, at de enorme ressourcer, der i øjeblikket spildes på meningsløs kontrol og bureaukrati, bliver sat i spil til at løfte socialfaglige kerneopgaver.

Foto: Robert Wengler


Skriv under for bedre velfærd

DS er gået sammen med mange andre faglige organisationer i Danmark for Velfærd. Vi kæmper for, at Danmark også i fremtiden er et fungerende velfærdssamfund. Vi ønsker blandt andet et samfund, hvor der er råd til godt socialt arbejde – og til alle de forebyggende indsatser, vi ved virker.

Foto: Robert Wengler