Main menu

Om Dansk Socialrådgiverforening

Dansk Socialrådgiverforening (DS) er et stærkt fagligt fællesskab for socialrådgivere. Fagforeningen blev grundlagt i 1938 og har i dag godt 15.000 medlemmer.

DS er medlemmernes organisation og varetager socialrådgivernes interesser inden for bl.a. løn- og ansættelsesvilkår, karriere og kompetence, arbejdsmiljø samt uddannelsespolitisk. Desuden arbejder DS for, at socialrådgivernes faglige kompetencer og erfaring inddrages, når der skal lovgives på det sociale område.

En upartisk fagforening
Dansk Socialrådgiverforening er en partipolitisk uafhængig fagforening, som hverken giver eller modtager støtte fra politiske partier. DS er desuden medlem af FTF og af Offentlige Ansattes Organisationer (OAO).