Main menu

Ti gode grunde

Der er mange gode grunde til at blive medlem af det stærke fællesskab i Dansk Socialrådgiverforening. Her ser du de første ti. 

Fællesskab og solidaritet

Vidste du, at Dansk Socialrådgiverforening giver dig råd, mens du rådgiver andre? 

Dansk Socialrådgiverforening er historien om et stærkt fællesskab. Du er ikke bare medlem af en fagforening, men af et fagligt sammenhold blandt 15.000 socialrådgivere – der lige som dig brænder for deres fag og karriere.

Dansk Socialrådgiverforenings opgave er at sikre dig råd, vejledning, ordentlige arbejds- og lønforhold, faglig udvikling, politisk indflydelse og meget andet.

Dansk Socialrådgiverforening er medlem af hovedorganisationen FTF, som repræsenterer i alt 450.000 offentligt og privat ansatte.

Vi forhandler din løn og dine rettigheder

Vidste du, at det til dato bedste overenskomst-resultat gældende fra 2008 til 2011 gav socialrådgiverne en stigning i løn og pension på ca. 4.000 kroner i gennemsnit – om måneden?

En overenskomst er din garanti for, at du får en ordentlig løn, gode vilkår ved barsel og muligheder for faglig udvikling. Hvis du er ansat på en af Dansk Socialrådgiverforenings overenskomster, kan ingen andre organisationer end Dansk Socialrådgiverforening indgå aftaler om din løn, rettigheder og vilkår fx i forbindelse med afskedigelse.

I Dansk Socialrådgiverforening kender vi hvert et komma og hver en mulighed i overenskomsterne, så vi kan hjælpe dig ud fra dine behov.

Læs mere under løn og ansættelse.

Millioner i erstatning

Vidste du, at Dansk Socialrådgiverforening hvert år forhandler flere millioner kroner hjem i arbejdsskadeerstatning til vores medlemmer?

Som medlem af Dansk Socialrådgiverforening kan du få hjælp, hvis for eksempel samarbejdet med ledelsen går i hårdknude.

Vi har stor erfaring med at sikre gode fratrædelsesordninger, hvis det kommer så vidt. Du kan også få hjælp ved arbejdsskadesager, hvis du har behov for det.

Læs mere på socialraadgiverne.dk.

Fagblad og nyheder

Vidste du, at over 90 procent af medlemmerne er så glade for deres fagblad Socialrådgiveren, at de læser det, hver gang det udkommer?

… over 90 procent af medlemmerne er så glade for deres fagblad Socialrådgiveren, at de læser det, hver gang det udkommer?

Når du får Socialrådgiveren ind af døren, får du den nyeste viden på det socialfaglige felt. Hvis du derudover abonnerer på Dansk Socialrådgiverforenings nyhedsbrev, vil du hele tiden være opdateret på de nyeste tendenser i socialt arbejde, socialpolitik, konferencer mv.

Tilmeld dig nyhedsbrevet.

Du kan også møde Dansk Socialrådgiverforening og dine kolleger på Facebook

Råd om din karriere

Vidste du, at du kan få gode råd på Karrieretelefonen?


Hvad laver du om fem år? Som medlem af Dansk Socialrådgiverforening kan du få sparring om karriere og faglig udvikling. Du ved selv, hvad du brænder for, men vores karrierekonsulenter kan hjælpe dig, hvis du er i tvivl om, hvilken vej du skal vælge.

Læs mere om karrieretelefonen

Dansk Socialrådgiverforening har lavet aftale om, at socialrådgivere i kommuner og regioner har ret til en udviklingsplan, hvor dine faglige fremtidplaner foldes ud.

Læs mere om kompetenceudvikling.

Mindre sagsbunker

Vidste du, at Dansk Socialrådgiverforening anbefaler loft over antallet af sager? En socialrådgiver bør for eksempel højst have ansvaret for 30-35 familiesager.
 

At være socialrådgiver er et meningsfyldt og udfordrende job. Men de til tider store sagsbunker, dårligt psykisk arbejdsmiljø og stress går ud over arbejdsglæden.

Som medlem af Dansk Socialrådgiverforening får du hjælp til at forebygge og tackle problemer, der skyldes dårligt arbejdsmiljø. Og du og dine kolleger kan få besøg af en konsulent på din arbejdsplads, som eksempelvis kan hjælpe med at vurdere, om problemerne skal anmeldes til Arbejdstilsynet.

Læs mere om sagstal.

Vi taler din sag

Vidste du, at Dansk Socialrådgiverforening hvert år er omtalt i landsdækkende og lokale medier mere end 1000 gange?
 

Dansk Socialrådgiverforening arbejder hele tiden på at sikre, at socialrådgivernes synspunkter udbredes, når sociale problemer og socialt arbejde er til debat i medierne. Vi samarbejder med social- og beskæftigelsespolitiske beslutningstagere, politiske ordførere og ministre for at medvirke til, at socialrådgiverne bliver hørt, når nye love og budgetter skal drøftes.

Som medlem af Dansk Socialrådgiverforening kan du give dit besyv med, også i de høringssvar, vi skriver, når nye regler er på vej. Dansk Socialrådgiverforening afgiver i gennemsnit et høringssvar om måneden..

Læs mere under Dansk Socialrådgiverforening mener.

Viden og faglige netværk

Vidste du, at Dansk Socialrådgiverforening har mange faglige netværk – også et der passer til dig og dit arbejdsområde?


I Dansk Socialrådgiverforening bliver du en del af et stort, fagligt fællesskab. Vi har faggrupper for alle, uanset hvad du arbejder med. Vi har også netværk for selvstændige og socialrådgivere med en
akademisk uddannelse samt en sektion for ledere. Som medlem af Dansk Socialrådgiverforening kan du deltage i temadage og konferencer, hvor faget – og ny viden – er i centrum.

Det er også faget, der er omdrejningspunktet i socialrådgivernes professionsstrategi. Her er visionen, at alle ved, at socialrådgivere er uundværlige, når sociale problemer skal opdages, forebygges, løses- og debatteres.

Læs din professionsstrategi.

Stærk A-kasse

Vidste du, at du kan blive medlem af en af Danmarks billigste a-kasser?


Dansk Socialrådgiverforening anbefaler sine medlemmer at melde sig ind i FTF-A, som er en a-kasse, der sikrer både lønmodtagere og selvstændige dagpenge under ledighed og ferie samt orlovsydelser og efterløn.

Dansk Socialrådgiverforening samarbejder med FTF-A, som har et lavt administrationsbidrag og forsikrer 130.000 medlemmer fra 80 faglige organisationer.

Socialrådgivernes pensionskasse under PKA er oprettet for overenskomstansatte socialrådgivere. Som medlem følger dine indbetalinger til pension de aftaler, som indgås i overenskomsten med arbejdsgiverne.

Læs mere på www.ftf-a.dk og www.pka.dk.

Kontante fordele

Vidste du, at du kan skabe luft i budgettet ved at bruge nogle af Dansk Socialrådgiverforenings tilbud om medlemsrabat?
 

Som medlem af Dansk Socialrådgiverforening kan du få rabat gennem Forbrugsforeningen i 4600 butikker.

Du har også mulighed for at tegne en billig forsikring hos selskabet Bauta Forsikring.

DS har indgået en aftale med Lån & Spar Bank. Det giver dig mulighed for at få Danmarks for tiden højeste rente på din lønkonto.

Læs mere under kontante fordele.

10 gode grunde

Nu ved du, at der er mindst ti gode grunde til at blive medlem:
 
  • Fællesskab og solidaritet
  • Forhandling af din løn og dine rettigheder
  • Hjælp og erstatning i arbejdsskadesager
  • Fagbladet Socialrådgiveren hver tredje uge
  • Karriererådgivning
  • Fokus på sagstal og arbejdsforhold
  • Indflydelse på socialpolitik
  • Konferencer og faglige netværk
  • Adgang til en stærk a-kasse FTF-A
  • Rabat i 4.500 butikker med Forbrugsforeningen