Main menu

Job i Grønland

Vidste du, at der ofte er ledige socialrådgiverstillinger i Grønland?

Den sociale lovgivning minder om den danske lovgivning, men udvikler sig i sin egen retning. Det vil være relativt nemt for en dansk socialrådgiver at sætte sig ind i grønlandsk sociallovgivning.

De grønlandske arbejdsforhold er ikke så gode som i Danmark. Der er normalt en længere arbejdstid og en knap så god løn som i Danmark.Til gengæld kan der være andre fordele ved at arbejde i Grønland. Der er god mulighed for faglige og personlige udfordringer. Og der er mulighed for et spændende kulturmøde og naturoplevelser.

De sociale problemer i Grønland og mulighederne for at løse dem kan være vanskelige. Det er en god idé at have en vis portion personlig ballast og overskud som dansk socialrådgiver i Grønland.

Den grønlandske socialrådgiverforening NIISIP arbejder for at fremme de uddannede socialrådgiveres sag.

Vær opmærksom på at det er organisationen Atorfillit Kattuffiat (AK), der er forhandler løn og overenskomster for socialrådgivere ansat i Grønland. Spørgsmål om løn og vilkår kan rettes hertil.

Grønlands selvstyres hjemmeside giver et overblik over de grønlandske kommuner og den grønlandske lovgivning, samt forhold for borgere og tilflyttere til Grønland.

Jobsøgning i Grønland foregår via Netavisen Sermitsiaq .

Det grønlandske Hus i Århus har lavet et meget grundig beskrivelse af det grønlandske arbejdsmarked (januar 2011).

Nordisk Råds hjemmeside om arbejde og ophold i Grønland