Main menu

Ferie

Her kan du læse om de vigtigste regler for afholdelse af ferie for ansatte i regioner og kommuner. For privatansatte gælder de samme overordnede principper, selvom reglerne kan være udformet anderledes.



Ferie med løn

Ferie med løn forudsætter, at du har været beskæftiget hos din arbejdsgiver i optjeningsåret, dvs. i det forudgående år, og stadig er hos den samme arbejdsgiver, når du skal holde ferie.

Den løn du har krav på, er den løn, som du ville have tjent med den aktuelle beskæftigelsesgrad på det tidspunkt, hvor du holder ferie.

Hvis du ikke har været hos den samme arbejdsgiver i hele optjeningsåret, har du ikke ret til løn under hele ferien. Du vil blive trukket i løn for de timer du holder ikke-optjent ferie. Har du været hos en anden arbejdsgiver i optjeningsåret, har du ret til feriegodtgørelse herfra. Denne feriegodtgørelse blev indbetalt til FerieKonto, da du forlod den tidligere arbejdsplads.

Særlig feriegodtgørelse

Ud over ferie med løn har du ret til særlig en feriegodtgørelse på 1,95% af den løn du har haft i optjeningsåret. Den særlige feriegodtgørelse udbetales almindeligvis sammen med lønnen for maj måned.

Feriedagpenge

Er du nyuddannet eller ledig eller har du ikke optjent ret til ferie med løn for hele ferien, har du måske ret til feriedagpenge fra a-kassen. Du skal kontakte dem for yderligere oplysninger.

Optjening af ferie

Er du fuldtidsansat optjener du 18,50 timers ferie pr. mdr., svarende til 6 uger om året. Hvis du er deltidsansat optjener du en forholdsmæssig del heraf svarende til beskæftigelsesgraden.

Ferien optjenes i det kalenderår (1.1.-31.12.) der ligger forud for ferieåret (1.5. til 30.4.).

Hvis der er sket en ændring af din ugentlige arbejdstid, foretages en justering. En fuldtidsansat, der overgår til deltidsansættelse, har alene ret til at holde ferie med løn i forhold til det timetal, den pågældende har på ferietidspunktet. Samtidig har en ansat, der har været deltidsansat i optjeningsåret, og som overgår til fuldtids-ansættelse, ret til at holde ferie med løn som fuldtidsansat.

Du har ret, men ikke pligt, til at holde ferie uden løn.

Der udbetales kun løn eller feriegodtgørelse for den del af ferien, der er optjent, men under nærmere betingelser kan medlemmer af A-kassen have ret til feriedagpenge. Bemærk at det ikke gælder for den 6. ferieuge.

Afholdelse af ferie

Du har ret til at holde 3 ugers sammenhængende ferie i ferieperioden (hovedferien), dvs. i perioden fra den 1. maj til den 30. september, med mindre andet aftales mellem dig og din arbejdsgiver. Mindst 2 uger af hovedferien skal dog gives i sammenhæng.

De øvrige feriedage, som benævnes restferien, kan du holde udenfor ferieperioden, dvs. i perioden fra den 1. oktober til den 30. april. Ferie uden for ferieperioden bør normalt ikke være kortere end 1 uge, men kan gives som enkeltdage. Den ferie du har optjent ud over 5 ugers ferie, kan du holde som enkeltdage. Der er ikke noget til hinder for, at du aftaler med din arbejdsgiveren, at hele ferien, dvs. både hovedferie og restferie, holdes i én samlet periode i løbet af ferieåret.

Der gælder et almindeligt princip i ferieaftalen omkring afvikling af de forskellige former for ferie: Ferie, der er overført fra et ferieår til et efterfølgende ferieår, afholdes altid først. Herefter afholdes ferie, hvortil du har ret til løn eller feriegodtgørelse og til sidst afholdes eventuel suppleringsferie med dagpenge.

Varsling af ferie

Som ansat har du ret til at kende tidspunktet for ferien så tidligt som muligt.  Placeringen af hovedferien skal varsles af arbejdsgiver med mindst 3 måneder, restferien skal varsles senest 1 måned før feriens begyndelse.

Når arbejdsgiveren først har varslet ferien, er der afgivet et løfte, og ferien kan som udgangspunkt herefter ikke aflyses eller flyttes.

Optjente ferietimer ud over 5 ugers ferie - afholdes efter den ansattes ønsker, med mindre arbejdets udførelse forhindrer det. Du skal give besked om afviklingen så tidligt som muligt.

Placering af ferie

Det er arbejdsgiveren, der i sidste ende bestemmer på hvilket tidspunkt, ferien skal holdes. Arbejdsgiveren har imidlertid pligt til at indgå i en forhandling med dig og skal tage hensyn til dine ønsker ved feriens placering. Arbejdsgiveren har imidlertid ret til at tage hensyn til arbejdets udførelse, når ferien tilrettelægges.

Hvornår begynder og slutter ferie?

Det er nu udtrykkeligt fastsat i ferieaftalen, at ferien starter ved arbejdstids begyndelse den første feriedag (f.eks. mandag morgen) og slutter, ved hele ferieuger, ved ferieugens/ferieugernes ophør (f.eks. fredag eftermiddag). Ved enkelte dage eller flere feriedage begynder ferien ved arbejdstids begyndelse den første feriedag og slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag.

Ændring af feriens placering

Arbejdsgiveren kan undtagelsesvis ændre fastsat ferie, når der foreligger ganske særlige omstændigheder, der gør, at institutionen har brug for din arbejdskraft. Det vil normalt ikke være tilstrækkeligt, at der er opstået sygdom blandt de tilbageværende medarbejdere. Allerede påbegyndt ferie kan ikke afbrydes. Hvis ændringen medfører udgifter for dig, f.eks. afbestilling af sommerhus, skal arbejdsgiveren erstatte tabet.

Overførsel af ferie

Den nye ferielov giver mulighed for, at man ved kollektiv aftale kan beslutte, at det skal være muligt at overføre ferie til det følgende ferieår. På det (amts)kommunale område har man således aftalt, at det skal være muligt at overføre ferie fra ferieåret 2002/2003 og fremefter til det efterfølgende ferieår.

Der er dog fastsat en minimumsgrænse på 4 uger, som den ansatte skal holde hvert år. Det er muligt at aftale såvel overførsel til et som flere på hinanden følgende år. Er der tale om ferie som følge af en feriehindring, gælder andre bestemmelser.

For at kunne overføre ferie, skal der inden ferieårets udløb, dvs. den 30. april det pågældende år, foreligge en skriftlig aftale indgået mellem den ansatte og arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren kan ikke ensidigt pålægge den ansatte at overføre ferie. Det er vigtigt, at aftalen om overførsel af ferie er så præcis som mulig, så man undgår efterfølgende fortolkningstvivl. Særligt skal det stå klart, hvordan og hvornår ferien efterfølgende skal afvikles. Hvis det f.eks. helt præcist er aftalt, hvornår ferien det efterfølgende år skal afholdes, kan arbejdsgiveren ikke ændre ferien.

Feriehindringer

Der er tale om feriehindring, hvis f.eks. et af følgende forhold foreligger:

  • egen sygdom (ikke barns sygdom) 
  • barselsorlov 
  • orlov til adoption 
  • ophold i udlandet 
  • overgang til selvstændigt erhverv 
  • lovligt varslede og afsluttede konflikter 
  • aftjening af værnepligt

Foreligger der en feriehindring, således at den ansatte er helt eller delvist afskåret fra at holde sin hovedferie inden ferieperiodens udløb den 30. september, har den ansatte ret til at få udbetalt feriepenge for hovedferien, uden at ferien skal holdes. Pengene kan udbetales umiddelbart efter ferieperiodens udløb den 30. september og senest ved ferieårets afslutning. Udbetaling forudsætter, at det er godtgjort, at der foreligger en feriehindring.

En ansat kan også vælge at holde ferien på et senere tidspunkt i ferieåret.

Foreligger der en feriehindring op til ferieårets udløb, dvs. op til den 30. april, kan feriepengene for ikke-afholdt ferie udbetales.

En ansat kan også indgå en skriftlig aftale med arbejdsgiveren om, at han i stedet for at få feriepengene udbetalt overfører ferien til det følgende ferieår. En sådan aftale skal være indgået inden ferieårets udløb.

Kravet om skriftlighed skal sikre den ansattes bevis for aftalen og har betydning ved forældelse.

Beregning af feriepenge i forbindelse med en feriehindring
Er tidspunktet for afvikling af hovedferie fastlagt, udgør feriepengene den løn, som den ansatte ville have haft ret til under den fastlagte ferie.

Er tidspunktet for hovedferien ikke fastlagt, udgør feriepengene den løn, som den ansatte har ved ferieperiodens udløb, dvs. den 30. september.

6. ferieuge

Hvis en ansat ikke ønsker at holde optjente ferietimer ud over 15,42 timer pr. måned (svarende til 5 ugers ferie) for en fuldtidsbeskæftigede, inden ferieårets udløb, har den ansatte ret til at få udbetalt de resterende ferietimer ved den førstkommende lønudbetaling efter ferieårets udløb - dvs. 30. april.

Sygdom i forbindelse med ferie

Sygdom inden ferien begynder
Din ferie starter ved arbejdstids begyndelse den første feriedag. Er du syg, når ferien begynder f.eks. mandag morgen, har du ikke pligt til at begynde din ferie. Ferie bliver udskudt og du skal straks sygemelde dig hos din arbejdsgiver. Hvis du bliver rask inden udløbet af den planlagte ferie, skal du raskmelde dig hos din arbejdsgiver og meddele om du ønsker at afvikle resten af ferien eller genoptage arbejdet. Det vil som udgangspunkt kun være resten af den planlagte ferie, du kan holde. Du skal aftale afvikling af den udskudte ferie med din arbejdsgiver.

Sygdom når ferien er påbegyndt
Efter 1. maj 2012 vil du, efter en vis karensperiode, have ret til erstatningsferie, hvis du bliver syg under ferie.

Hvis du bliver syg efter ferien er påbegyndt, og har optjent 25 dages betalt ferie, vil du have ret til erstatningsferie efter første 5 sygedage. Hvis du har optjent mindre end 25 dages betalt ferie, vil du have ret til erstatningsferie efter et forholdsvist færre antal sygedage.

Perioden, hvor du ikke har ret til erstatningsferie, udregnes ved at gange antallet af optjente betalte feriedage med 1/5.  Hvis du eksempelvis har optjent 15 dages betalt ferie, vil du have ret til erstatningsferie efter 3 sygedage (15 x 1/5 = 3).

Husk lægeerklæring som dokumentation
For at få ret til erstatningsferie, skal du kunne dokumentere din sygdom, og du skal selv betale omkostningerne til dokumentationen. Udgangspunktet er, at du skal fremvise en lægeerklæring eller lignende dokumentation gældende fra og med første sygedag.

Hvis du bliver syg under en udlandsrejse, må du derfor gå til læge i udlandet, for at skaffe den fornødne dokumentation. Dokumentation kan også sikre dig i tilfælde, hvor du har flere adskilte ferieperioder med sygdom inden for samme ferieår.

Din arbejdsgiver kan dog vælge at stille dig bedre en loven, og derfor vælge ikke at forlange dokumentation.

Hvornår kan erstatningsferien holdes?
Hvis du bliver rask i løbet af ferien, kan du selv vælge, om du vil afholde resten af den planlagte ferie, eller om du vil møde på arbejde igen umiddelbart efter. Du skal give besked til din arbejdsgiver om dette samtidigt med raskmeldingen.

Hvis det ikke er muligt at holde erstatningsferien i det løbende ferieår, kan du vælge at få udbetalt ferien eller afholde ferien i det efterfølgende ferieår.

Det forventes, at de nye ændringer i ferieloven i relevant omfang snarest muligt vil blive implementeret i ferieaftalerne på det kommunale og regionale område, ligesom Finansministeriet og centralorganisationerne forventer at optage forhandlinger om en tilpasning af statens ferieaftale.

Er du tjenestemand

Tjenestemænd følger de samme regler som gælder for de overenskomstansatte med få undtagelser:

  • For tjenestemænd gælder, at tjenestefrihed uden løn sidestilles med beskæftigelse, når tjenestefrihedsperioden ikke overstiger 6 måneder, og den ansatte genindtræder i stillingen senest ved tjenestefrihedsperiodens udløb. Ved tjenestefrihed til videreuddannelse kan der medtages op til et 1 år. Der optjenes således ferie i denne periode. Har den ansatte lønnet beskæftigelse i perioden, optjenes der ikke ferie.
  • Der gælder også særlige ferieregler for tjenestemænd, der genindtræder i tjenesten efter afskedigelse med ventepenge, rådighedsløn eller efter afsked pga. helbredsmæssige årsager.

Overenskomstbestemte fridage

I overenskomsterne for det kommunale og regionale område har du har fri med løn juleaftensdag og nytårsaftensdag.

Derudover har du fri fra klokken 12.00 den 1.maj og Grundlovsdag.

I Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune følges de regler for tjenestefrihed og fridage, der er gældende for ansættelsesmyndighedens tjenestemænd og tjenestestedet. 1. maj yder Københavns Kommune frihed med løn, mens der i Frederiksberg Kommune er 1. maj en arbejdsdag. Som kompensation for hidtil at have haft fri 1. maj, ydes frihed i 6½ time årligt. For deltidsansatte foretages reduktion i forhold til beskæftigelsesgraden.
Timerne afvikles som samlet frihed eller deles efter aftale mellem den enkelte medarbejder og dennes leder.

Pjece: Når ferien står for døren

Læs KTO's feriepjece (maj 2013)

Yderligere vejledning

Ønsker du yderligere vejledning, er du altid velkommen til at kontakte din tillidsrepræsentant eller dit regionskontor. Kontakt din fagforening.