Main menu

Gode råd til dig, som er sygemeldt

Her finder du gode råd, hvis du er sygemeldt.



De vigtigste råd

Vær opmærksom på, at der fra 1. januar 2010 er kommet nye regler på sygedagpengeområdet. De vigtigste regler er indarbejdet i denne vejledning.

  • DS anbefaler, at du deltager i 4-ugerssamtalen på arbejdspladsen, hvis dit helbred kan klare det.
  • Du har pligt til at deltage i samtalen om udfyldelse af mulighedserklæring på arbejdspladsen, eventuelt telefonisk.
  • Sygefraværssamtaler skal tage udgangspunkt i din situation og i dine muligheder for at vende tilbage til arbejdet, når du kan magte det, herunder muligheder for at tage særlige skånehensyn, gradvis tilbagevenden osv.
  • Bed din tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant om at være bisidder ved samtaler.
  • Du er ikke forpligtet til at fortælle arbejdsgiveren, hvad du fejler.
  • Forventer du at være syg i mere end 8 uger, er det en god idé at få udarbejdet en fastholdelsesplan.
  • Overhold de frister som din arbejdsgiver eller jobcentrets sygedagpengeafdeling giver dig.
  • Hvis du kommer i tvivl om dine rettigheder og pligter, så kontakt din tillidsrepræsentant eller din konsulent i Dansk Socialrådgiverforening. Find kontaktoplysninger til alle arbejdspladser.

Kontakt med din arbejdsgiver

Hvis du bliver syg, skal du hurtigst muligt meddele det til din arbejdsgiver.

Din arbejdsgiver udbetaler som hovedregel løn under sygdom.

Din arbejdsgiver skal indkalde til en personlig samtale om, hvordan og hvornår du kan vende tilbage til arbejdet. Samtalen skal afholdes senest 4 uger efter den første sygedag.

Din arbejdsgiver kan forlange lægeerklæringer om din sygdom, og mulighedserklæring om dine funktionsnedsættelser og forslag til skånehensyn. Du kan selv anmode om at få udarbejdet en fastholdelsesplan, hvis du ikke forventes at kunne vende tilbage til arbejdet inden for 8 uger.

Det er altid en god ide at kende til sygefraværspolitikken på din arbejdsplads, så du har kendskab til, hvad proceduren er ved sygefravær, hvornår du vil blive indkaldt til sygefraværssamtale, og hvad formålet er med samtalen.

Du er ikke forpligtet til at opholde dig på din bopæl under sygdom. Du har dog ansvaret for, at du kan modtage post.

Vær opmærksom på, at du ikke kan afholde ferie og være sygemeldt samtidig. Hvis der er tale om rekreation, kan dette i visse tilfælde godkendes under sygemelding. Din læge skal anbefale rekreation, og det skal godkendes af jobcentret i din hjemkommune.

Det er oftest en god idé, at bevare kontakt til din arbejdsplads under sygefravær. Du kan holde kontakt på mange måder: telefonisk, deltage i sygefraværssamtaler, personalemøder, sociale arrangementer eller lignende. Der kan være kontakt til leder, tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller en god kollega.

Sygefraværssamtaler og og fastholdelsesplan

I henhold til Lov om sygedagpenge skal din arbejdsgiver indkalde til dig til en personlig samtale om, hvordan og hvornår du kan vende tilbage til arbejdet. Samtalen skal afholdes senest 4 uger efter den første sygedag. Giver sygdommen eller praktiske omstændigheder ikke mulighed for en personlig samtale, holdes samtalen så vidt muligt telefonisk. Manglende medvirken i samtalen har ikke konsekvenser for retten til sygedagpenge. Undgå dog at melde afbud til sygefraværssamtaler uden din læges opbakning.

Formålet med sygefraværssamtaler på arbejdspladsen er at få den sygemeldte hurtigere tilbage og fastholdt i job. Det er en omsorgssamtale, ikke en tjenstlig samtale. I sygefraværssamtalen kan man afstemme forventninger om, hvordan kontakten mellem arbejdspladsen og den sygemeldte skal foregå – og hvad der skal ske af ændringer på arbejdspladsen, for at du kan komme tilbage til arbejdet.

Hvis der i din arbejdsplads’ sygefraværspolitik står, at du har pligt til at deltage i sygefraværssamtaler, så er det, det der gælder. Hvis din sygdom forhindrer dig i at møde op, er det vigtigt, at du i dialog med din arbejdsgiver laver andre aftaler. Sygdom er, som udgangspunkt, lovligt forfald. Det er derfor lovligt forfald, hvis du af helbredsmæssige grunde ikke kan møde op til en sygefraværssamtale. I nogen tilfælde er det nødvendigt med en erklæring fra din læge om, at du ikke er i stand til at deltage i samtalen. Din arbejdsgiver skal anmode om erklæringen og også betale for den.

Vær opmærksom på, at du i henhold til Forvaltningsloven altid kan tage en bisidder med til sygefraværssamtalerne. Det kan f.eks. være din tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant.

Du kan anmode din arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan, hvis du ikke forventer at vende tilbage til arbejdet inden for 8 uger. Du og din arbejdsgiver udarbejder planen i fællesskab. Fastholdelsesplanen skal beskrive, hvordan du hurtigst muligt kan vende helt eller delvis tilbage til arbejdspladsen. Din arbejdsgiver kan dog afslå at udarbejde en sådan plan, hvis de ikke vurderer det relevant.

Når du anmoder om en fastholdelsesplan, så gør det skriftligt. Selve fastholdelsesplanen skal også være skriftlig.


Vær opmærksom på, at din arbejdsgiver ikke må gennemføre væsentlige ændringer af dine arbejdsopgaver, hvis du ikke selv ønsker det. F.eks. flytte dig fra kontorarbejde til køkkenarbejde.

Oplysninger og erklæringer

Din arbejdsgiver kan på et hvilket som helst tidspunkt i dit sygdomsforløb forlange en lægeerklæring, en såkaldt mulighedserklæring. Arbejdsgiver skal betale lægehonoraret. Erklæringen skal udfyldes i fællesskab med dig på baggrund af en samtale. Du har pligt til at deltage i samtalen med arbejdsgiveren, ellers kan det få ansættelsesretlige konsekvenser. Hvis du på grund af sygdommen ikke kan møde op, kan samtalen tages telefonisk, hvis sygdommen tillader det. Se afsnittet om Sygefraværssamtaler.

Hvordan udarbejdes mulighedserklæringen
1. del udarbejder arbejdsgiver og sygemeldte i fællesskab. Her beskrives medarbejderens funktionsnedsættelser, de påvirkede jobfunktioner og de skåneinitiativer, der er aftalt mellem medarbejderen og arbejdsgiveren.
2. del udfyldes af praktiserende læge efter en samtale med den sygemeldte. Lægen skal give en lægefaglig vurdering af, om arbejdet kan genoptages helt eller delvist og evt. med ændrede arbejdsfunktioner, eller tilråde fravær på fuld tid. Lægen skal altså vurdere, om det aftalte i første del af erklæringen, er helbredsmæssigt forsvarligt.


Ifølge ledelsesretten kan arbejdsgiveren kræve lægeerklæring om, at dit fravær skyldes sygdom (dokumentation for lovlig forfald). Husk at overholde arbejdsgiverens frist.

Ifølge funktionærloven kan arbejdsgiveren efter 14 dages sygdom kræve lægeerklæring om sygdommens forventede varighed (varighedsattest). Arbejdsgiveren betaler lægeerklæringen. Husk at overholde arbejdsgiverens frist.

Lægen vil ikke udstede lægeerklæring?
Efter de nye regler om mulighedserklæring er indført, har der været eksempler på, at nogle af de praktiserende læger kun vil udstede mulighedserklæringer, men ikke de andre lægeerklæringer (dokumentation om lovlig forfald eller om varighed), idet der ikke længere findes standardattester til dette. De skal i stedet udstede en såkaldt friattest på eget brevpapir.
Hvis du ikke kan få lægen til at udstede den lægeerklæring, som din arbejdsgiver beder om, så skal du kontakte Dansk Socialrådgiverforening.


Arbejdsgiveren må ikke spørge dig om, hvad du fejler. Men du må gerne selv fortælle arbejdsgiveren om din diagnose.

Ifølge lov om helbredsoplysninger har du kun pligt til at oplyse arbejdspladsen om fravær, funktioner og foranstaltninger. Det vil sige, at du skal oplyse om omfanget af fraværet, hvilke opgaver du stadig kan løse, og hvilke foranstaltninger, der skal til, for at du kan løse opgaverne.

Kontakt til jobcenteret

Din arbejdsgiver skal inden 4 uger anmelde sygefraværet til jobcentret. Arbejdsgiveren skal på baggrund af 4-ugers samtalen indberette til Jobcentret om du forventer at være syg i mere end 8 uger, og om der er mulighed for at du kan genoptage arbejdet delvist.

Jobcentret sender dig et oplysningsskema, som du skal udfylde og returnere inden 8 dage. Hvis du ikke overholder fristen, kan jobcentret tilbageholde dine sygedagpenge eller din arbejdsgivers sygedagpengerefusion. Hvis det ikke er muligt for dig at overholde fristen, så få en aftale med jobcentret om at indsende det senere. Jobcentret skal dernæst indplacere dig i visitationskategori 1, 2 eller 3.

Visitationskategorier og opfølgning
  • Kategori 1: Tilbagevenden til arbejde er umiddelbart forestående: opfølgning hver 3. måned.
  • Kategori 2: Risiko for langvarigt sygeforløb eller risiko for arbejdsevnen: opfølgning hver 4. uge.
  • Kategori 3: Sygdommen medfører et længevarende sygdomsforløb: opfølgning hver 3. måned.


Sygedagpengeafdelingen i jobcentret skal gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb med særligt fokus på arbejdsfastholdelse. Du skal medvirke ved denne opfølgning for at bevare retten til sygedagpenge. Du indkaldes til første opfølgningssamtale i jobcentret senest 8 uger efter første sygedag.

Hvis du har fået udarbejdet en fastholdelsesplan på arbejdspladsen, er du pligtig til at medbringe den, da planen skal hjælpe til at jobcentret og din arbejdsgiver samarbejder, så du får den nødvendige støtte til at forblive i arbejde. Hvis du har fået udarbejdet en mulighedserklæring, har du ikke pligt til at udlevere denne til jobcentret, da mulighedserklæringen er udfærdiget til brug for dig og din arbejdsgiver.

Opfølgningsforløbet kan indeholde forskellige aktive tilbud med henblik på at fastholde dig på arbejdsmarkedet.

Du har pligt til at tage imod rimelige tilbud, som skal være tilpasset dine forudsætninger, behov og helbredstilstand. Foreslå gerne selv aktiviteter, der fremme din helbredelse, f.eks. psykologbistand eller rygtræning.
 

Aktive tilbud, m.v.
  • delvis raskmelding   
  • virksomhedspraktik
  • personlig assistance   
  • vejledning og opkvalificering
  • revalidering og forrevalidering
  • mentorordning
  • fleksjob
  • § 56 aftale om sygedagpengerefusion ved kronisk/langvarig sygdom   
  • fysisk træning og andre sundhedsfremmende forløb
  • hjælpemidler/ændret indretning af arbejdspladsen

I forhold til kontakten med jobcentret, er du ikke forpligtet til at opholde dig på din bopæl under sygdom. Du skal dog, med få undtagelser, opholde dig her i landet og du har ansvaret for, at du kan modtage post.

Bor og arbejder du i samme kommune, er der mulighed for, at behandlingen af din sygedagpengesag kan overtages af et jobcenter i en anden kommune. Du skal selv anmode jobcentret i din hjemkommune om at få sagen flyttet.

Risiko for at miste sygedagpengene?
Du risikerer at miste dine sygedagpenge midlertidigt, hvis du uden rimelig grund ikke medvirker i jobcentrets opfølgning, eller hvis du forhaler din helbredelse. Jf. § 21 i Lov om sygedagpenge.


Arbejdsskade

Har du mistanke om, at din sygdom skyldes dårligt arbejdsmiljø som for eksempel stress, mobning, nedslidning, eller har du været ude for en ulykke; vold, trusler, faldulykke eller trafikuheld i arbejdstiden - skal sygdommen anmeldes som arbejdsskade.

Der er forskellige måder at anmelde en arbejdsskade på:

  1. Din leder anmelder arbejdsulykken til arbejdsgiverens forsikringsselskab (hvis du er ansat i en kommune, der er selvforsikret, sker anmeldelsen til kommunens forsikringsafdeling). Du har pligt til selv at sikre dig at skaden er anmeldt. Har du ikke hørt fra forsikringen inden tre måneder efter skadesdatoen, så kontakt din konsulent.
  2. Din læge/tandlæge (din egen eller sygehusets) har pligt til at anmelde erhvervssygdomme (formodede eller konstaterede) til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, men glemmer det af og til.
  3. Derfor kan du selv vælge at anmelde arbejdsskaden direkte til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Få hjælp hertil af din konsulent. Husk at skaden skal anmeldes inden 1 år.

Forsikringsselskabet/forsikringsafdelingen/Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer, om der er tale om en arbejdsskade og om du er berettiget til f.eks behandlingsudgifter og/eller erstatning for varigt mén og varigt erhvervsevnetab.

Hvis du ikke ønsker at sagen skal behandles i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, men blot registreres i Arbejdstilsynets statistikker, skal du aktivt bede om at få sagsbehandlingen stoppet, når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring første gang skriver til dig om sagen. Hvis du ikke foretager dig noget (passiv accept), går sagen automatisk videre, og din arbejdsgiver bliver orienteret om anmeldelsen.

Gem kopi af anmeldelsen, så du er sikker på, at arbejdsskaden er anmeldt. Sørg for at Dansk Socialrådgiverforening får en kopi af anmeldelsen, så DS kan vurdere, om der er basis for give dig støtte til en arbejdsskadesag.

Udsat for vold eller trusler?
Har du været udsat for vold og trusler, bør du læse mere i under Gode råd til voldsramte

 

Syg på grund af stress?
Er du blevet syg på grund af arbejdsrelateret stress, bør du læse mere under Gode råd til stresssygemedlte.


Opsigelse / Afskedigelse

Hvis du har problemer i forbindelse med tilbagevenden til din arbejdsplads efter sygefraværet eller overvejer, at sige dit job op, så kontakt din konsulent for råd og vejledning. Sig ikke til din arbejdsgiver, at du ikke forventer at vende tilbage, en sådan udmelding vil kunne resultere i afskedigelse.

Vær også opmærksom på, at sygefravær kan være en saglig afskedigelsesgrund. Hvis din arbejdsplads indleder en afskedigelsessag mod dig, så kontakt straks din konsulent for råd og vejledning.

OBS.
Du skal være opmærksom på, at din adfærd under sygdom kan svække dokumentationen for din sygdom. F.eks. hvis du samtidigt arbejder et andet sted eller dyrker sport. Hvis din arbejdsgiver finder din konkrete adfærd uforenelig med din sygdom, kan din arbejdsgiver bortvise dig.


Kontakt Dansk Socialrådgiverforening

Du skal altid kontakte DS, hvis du bliver syg på grund af dit arbejde eller hvis du har problemer med tilbagevenden til arbejde. På DS’ hjemmeside finder du telefonnumre og mailadresser til din konsulent. Du kan også ringe på tlf. 70 10 10 99, så bliver du viderestillet.

Din konsulent kan rådgive dig, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du skal anmelde din sygdom som arbejdsskade, og kan henvise dig til DS’ eksterne arbejdsskadekonsulent, som yder konsulentbistand til behandling af en sag i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Hvis du har spørgsmål om sygedagpenge, revalidering, fleksjob eller pension i forhold til din hjemkommune kan du rådføre dig med Dansk Socialrådgiverforenings socialrådgiverkonsulent, som kan give dig råd og vejledning pr. telefon og mail. Ring tlf. 7010 1099, så bliver du viderestillet.

Andre steder man kan få hjælp

De fleste socialrådgivere er medlem af pensionskassen PKA. Kontakt din pensionskasse og hør om dine muligheder i forbindelse med ledighed eller nedsat arbejdstid grundet sygdom, kritisk sygdom, gruppeforsikring, bistandsfond, bidragsbetaling, førtidspension, m.v.

De fleste socialrådgivere er medlem af A-kassen FTF-A. Hvis du bliver ledig, så kontakt din A-kasse og hør om dine rettigheder/pligter/muligheder vedr. arbejdsløshedsdagpenge.

Links

» Guide til sygemeldte og deres kolleger 
» Arbejdsmarkedsstyrelsens guides
» Problemer med helbredet (PKA)
» A-kassen

Yderligere vejledning

Ønsker du yderligere vejledning, er du altid velkommen til at kontakte din tillidsrepræsentant eller dit regionskontor. Kontakt din fagforening.