Main menu

Mus og skærm

Mange socialrådgivere arbejder på kontor. Et stillesiddende arbejde med mus og skærm.

Bider musen og slider kontorstolen? Ofte tænker vi ikke over det til dagligt. I hvert fald ikke før det er for sent. Stil en granitblok under en tagrende, som drypper. Efter nogle år vil vanddråberne have slidt en stor fordybning i den. Sådan er det også med skærmarbejde på et moderne kontor. Hvis vi ikke tager højde for de ensidige belastninger, som skærmarbejdet udsætter os for, bliver vi lige så stille slidt ned.

Alligevel er der en tendens til, at de fleste af os først gør noget ved probleme,t når skaden er sket: Når senerne i håndleddet er så betændte, at vi ikke kan løfte en gryde derhjemme.

De fleste arbejdsskader på kontoret opstår ved ensidigt belastende arbejde - arbejdssituationer, hvor vi har udviklet faste rutiner og bevægelser, som vi udfører på samme måde gang på gang.

Bærbare computere m.v.
Vær opmærksom på at bærbare computere, iPads og lignende små IT-redskaber kan belaste kroppen unødigt. Prioriter at bruge PC’ere, hvor skærm, tastatur og mus kan skilles ad.

Læs om reglerne: 
» Arbejdstilsynets vejledning om skærmarbejde

Links 
Her finder du flere relevante links om fysisk arbejdsmiljø - udstyr og skærmarbejde: 
» Arbejdsmiljøweb om det rigtige udstyr
» BAR Kontors indretningsværktøj

Træning hjælper 
Skab balance mellem job og krop: 
» Jobogkrop.dk