Main menu

Hængt ud offentligt?

Gode råd, hvis du hænges ud i det offentlige rum.

Socialrådgivere oplever undertiden at blive hængt ud i det offentlige rum. Det kan være på Facebook, i en blog, i en bog eller på en særlig hjemmeside, hvor socialrådgiveren anføres med navn sammen med fornærmende eller krænkende beskrivelser eller beskyldninger om at udøve magtmisbrug mv.

Problemet ser ud til at være stigende, og Dansk Socialrådgiverforening har derfor samlet en række gode råd til medlemmer og arbejdspladser.

Dansk Socialrådgiverforening tager stærkt afstand fra fænomenet og anbefaler generelt, at det er arbejdsgiver, som bør handle på problemet og evt. foretage anmeldelser til for eksempel Datatilsynet, politiet mv.
» Hvorfor opstår problemet?
» Om optagelser af samtaler mellem borger og sagsbehandler
» Her har vi samlet en række nyttige links, hvor du kan læse mere

Gode forebyggelsesråd til dig som socialrådgiver

  • Lad være med at være ven med dine borgere på Facebook og begræns adgangen til din profil. Opret evt. en arbejdsprofil.
  • Vær særlig opmærksom på sager, hvor du fornemmer, at samarbejdet med borgeren kan ende i problemer.
  • Forklar tydeligt, hvordan borgeren kan bruge klage- og ankesystemerne.
  • Skriv i journalen, hvis der er optakt til trusler om, at du bliver hængt ud på internettet eller lignende.
  • Del dine bekymringer med din leder og dine kolleger og tal om, hvad du bør være særlig opmærksom på fremadrettet. Få idéer til at forebygge eller bremse en eskalerende konflikt, så du kan genoprette en god dialog med borgeren.
  • Foreslå evt. at borgeren får en anden sagsbehandler, så der kan startes på en frisk.
  • Husk at en konflikt med en borger ikke er dit personlige problem, det er arbejdspladsens! Ofte skyldes borgerens utilfredshed et forhold, der stammer fra lovgivningen eller arbejdspladsens retningslinjer.
  • Undgå så vidt muligt at lade dig påvirke følelsesmæssigt. En negativ ytring om dig siger måske mere om afsenderen, end den siger om dig.

Gode råd til dig som socialrådgiver, hvis du bliver hængt ud

  • Hvis du bliver hængt ud på internettet, så sørg for at gemme beviser, f.eks. ved at printe eller tage screendumps af krænkelsen. Kontakt straks din leder, som har pligt til at støtte dig på forskellig måde. 
  • Krænkelser og trusler, som har givet dig en umiddelbar sygdomsreaktion eller krisereaktion, betragtes som en arbejdsulykke, som arbejdsgiveren i visse tilfælde har pligt til at anmelde til arbejdsskadeforsikringen, f.eks. hvis du har haft behandlingsudgifter eller hvis du er syg/deltidssygemeldt i mere end 5 uger. 
  • Hændelsen bør noteres i arbejdspladsens interne registreringssystem om skader og ulykker med henblik på analyse og fremtidig forebyggelse af lignende situationer. 
  • Din arbejdsgiver skal foretage arbejdsskadeanmeldelsen/registreringen, og du kan i den forbindelse få hjælp fra din arbejdsmiljørepræsentant. 

Gode forebyggelsesråd til arbejdsgiveren

  • Vær opmærksom på medarbejdere der har vanskelige borgere, og vær med til at forebygge, at problemet vokser.
  • Det er en god idé, at medarbejdergruppen får løbende supervision og kurser i konflikthåndtering.
  • Udhængning af en socialrådgiver fører somme tider til deciderede trusler eller chikane. Derfor skal I have en opdateret og velkendt voldspolitik.

Lav en strategi på arbejdspladsen
Udarbejd på arbejdspladsen en strategi for, hvordan I håndterer konkrete sager, hvor medarbejdere hænges ud.

En sådan strategi bør drøftes i MED-udvalget/SU. I kommuner og regioner er man ifølge aftale om trivsel og sundhed forpligtet til at have retningslinjer om vold, mobning og chikane. I følge Arbejdstilsynets vejledning om vold er arbejdspladsen forpligtet til at forebygge risiko for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid, herunder trusler og krænkelser, der fremsættes digitalt.

Strategien kan både dreje sig om, hvordan man konkret opdager  og registrerer tilfælde af udhængning, hvordan medarbejderen bakkes op og hvordan man kan arbejde på at genskabe den gode relation til borgeren. Desuden bør der være klare procedurer for hvordan arbejdspladsen sikrer sig juridisk bistand og advokatbistand i sådanne sager..

Det kan være en god idé at lægge ud med at undersøge problemets omfang blandt medarbejderne.

Vær opmærksom på, at I kan bruge politiets lokalråd, som findes i hver kommune. I lokalrådet kan kommunen både som arbejdsgiver og som lokal aktør drøfte kriminalitetsforebyggelse sammen med andre aktører i kommunen. Det er også muligt at lave samarbejdsaftaler med politiet.

Udhængning af en medarbejder er et kollektivt problem for arbejdspladsen. Pas på med at individualisere problemet til den enkelte medarbejder. Kollegerne bliver også berørte, og kan komme i tvivl om hvad der er det bedste at gøre. Udhængning af en medarbejder er samtidig en udhængning af hele arbejdspladsen. Derfor bør arbejdspladsen have en strategi, der forstår problemet som et kollektivt fælles problem.

En strategi for udhængning kan indeholde følgende elementer:

  • Definition
  • Hvad skal dokumenteres, hvordan gør man, og hvem opbevarer dokumentationen?
  • Hvordan går man i dialog med borgeren?
  • Hvem anmelder til hjemmesideudbyder eller til politi/datatilsyn/Facebook/osv. og hvem følger op?
  • Hvilken hjælp kan medarbejderen få?

Gode råd til arbejdsgiveren, hvis en medarbejder hænges ud

  • Tag problemet alvorligt. Det er meget ubehageligt at blive hængt ud med navn i det offentlige rum. Medarbejderen kan føle sig stærkt krænket og handlingslammet, da ytringer på en hjemmeside eller lignende ikke forsvinder af sig selv.
  • Tal om det, giv tydelig ledelsesmæssig opbakning, og tilbyd om nødvendigt psykologbistand, krisehjælp, mv., så medarbejderen ikke føler sig overladt til sig selv.
  • Overvej om borgeren skal have en anden sagsbehandler, eller om der er andre muligheder for at genskabe den gode relation til borgeren. F.eks. kan borgeren inviteres til et informationsmøde med henblik på at høre borgerens klagepunkter, fjerne misforståelser og afstemme forventninger for samarbejdet fremover. Her kan man også forklare om klage- og ankesystemet. I den forbindelse kan man foreslå, at borgeren fjerner sine angreb fra internettet m.v..
  • Alternativt bør arbejdsgiveren rette henvendelse til borgeren eller hjemmesideudbyderen og bede om at få fjernet oplysningerne med henvisning til, at de er usande, krænkende, private eller følsomme, og at ytringerne ikke har nogen positiv effekt i forhold til at løse det problem, som borgeren har.
  • Hvis denne kontakt ikke får borgeren eller hjemmesiden til at fjerne ytringerne, så skal det afklares, hvilken instans det er relevant at bringe sagen videre til. Det kan være politiet, Datatilsynet, Pressenævnet eller civilt søgsmål.
  • Lav så grundig dokumentation af problemet som muligt, så politiet, Datatilsynet mv. kan efterforske og afgøre sagen. Det kan for eksempel være at lave screendumps af hjemmesiden.
  • Opret en 'arkivfunktion', f.eks. en medarbejder i kommunen der har til opgave at modtage og opbevare dokumentationen, f.eks. ved hjælp af en særligt oprettet mailadresse, som personalet kan videresende de ubehagelige mails m.v. til. 
  • Det kan være ret uoverskueligt, hvad der er lovligt og ulovligt, så herunder er nogle eksempler på forskellige typer udhængning, og dermed veje at gå:
    • Offentliggørelse af private eller følsomme oplysninger, som for eksempel oplysning om sygdom, gæld, seksualitet, politisk overbevisning, eller portrætfotos må ikke ske uden tilladelse. Her kan arbejdsgiveren klage til Datatilsynet, som har mulighed for at kræve rettelse eller sletning af oplysningerne.
    • Hvis der er tale om deciderede trusler, eller hvis medlemmet bliver syg på grund en sådan hændelse, skal det anmeldes som en arbejdsskade af arbejdspladsen (hvis der er tale om trusler), af medlemmets læge (hvis der er tale om sygdom) eller af Dansk Socialrådgiverforening (hvis arbejdspladsen eller lægen ikke kan/vil). Man er dog ikke sikret en anerkendelse eller en erstatning. Her på hjemmesiden kan du læse gode råd til voldsramte.
    • Hvis udhængningen indeholder deciderede trusler om vold, eller har karakter af stalking (systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane), skal dette anmeldes til politiet.
    • Meningstilkendegivelser er ikke ulovlige, men omfattet af ytringsfriheden. Det kan f.eks. være ytringer, som ikke kan bedømmes faktuelt til at være rigtige eller forkerte. F.eks. er udtalelser om at en navngiven medarbejder ’er en skændsel for virksomheden’ eller ’socialrådgiveren virker sur og uoplagt’ lovlige.
    • Ringeagtsytringer kan for eksempel være at blive kaldt et fjols eller dum, eller grove forhånelser. Her kan arbejdsgiveren kontakte hjemmesiden/avisen/mediet for at få fjernet ringeagtsytringen. De fleste sociale medier og debatfora på internettet har kodekser for acceptabel adfærd, der kan henvises til. Ringeagtsytringer er normalt ikke en politisag, men henvises til et civilt søgsmål.  I tvivlstilfælde bør arbejdsgiveren bruge juridisk bistand for at vurdere, om der er tale om en ulovlig ytring, og eventuelle handlemuligheder. Se nedenfor om forhold der er vigtige at være opmærksom på.
    • Anklage om ulovligheder, som medarbejderen ville kunne blive afskediget for at have begået, hvis anklagen var rigtig: Hvis medarbejderen uretmæssigt bliver anklaget for at have foretaget ulovlige handlinger, for eksempel fabrikeret falske dokumenter, så skal sagsbehandlingen undersøges, og der skal findes dokumentation for, at dette er usandt. Arbejdsgiver kan politianmelde den falske anklage skriftligt sammen med al dokumentation som være en injurierende sigtelse.  Bemærk, at en sådan anmeldelse vil resultere i at politiet også skal efterforske medarbejderens sagsbehandling. 

Nogle forhold, som det er vigtigt at være opmærksom på:
En klage til Datatilsynet er vanskelig at få medhold i, da ytringsfriheden (en grundlovssikret rettighed) vejer tungt. Man skal kunne tåle en hel del som offentlig ansat.

Det skal nøje overvejes, om det er meningsfuldt at anlægge injuriesag (civilt søgsmål). Det kan medføre endnu mere offentlig omtale, og det kan give borgeren endnu et rum at ytre sig negativt i. Begge dele kan være følelsesmæssigt belastende. Man skal tænke sig godt om. Det kan i nogle tilfælde være mere effektivt at ignorere hjemmesiden end at indlede en kamp.

Kontakt Dansk Socialrådgiverforening
Kontakt din tillidsrepræsentant eller din konsulent i Dansk Socialrådgiverforening, hvis du ikke mener, at arbejdsgiver løfter sit ansvar om at bakke dig op, eller ikke gør nok for at bremse borgerens ubehagelige ytringer om dig. 
» Kontakt din fagforening

Pjece om sociale netværk og hjemmesider
Datatilsynet har lavet en pjece om, hvad borgerne efter persondataloven skal være opmærksomme på, når de offentliggør oplysninger på internettet. Pjecen er tænkt som en kortfattet introduktion til, hvad man kan og ikke kan offentliggøre om andre personer i sociale netværk, chatfora mv. 
Læs pjecen på Datatilsynets hjemmeside 

Læs også
Læs flere artikler om udhængning