Main menu

Sig nej til ulovlig praksis

Hvordan undgår du i arbejdet som socialrådgiver at overtræde loven? Dansk Socialrådgiverforening guider dig. 

Sig nej til ulovlig praksis (marts 2010)
Hvad skal socialrådgiverne stille op, når de bliver bedt om at overtræde loven?
Med denne guide i hånden kan du læse om, hvordan undgår at komme i klemme, fordi du skal arbejde på en måde, der er i modstrid med loven eller på kanten af den.
» Læs guiden

Kommunernes økonomi er under lup som aldrig før, og vi har set spareplaner, som ifølge juridiske eksperter er på kant med loven, fordi der formuleres så konkrete mål for indsatserne, at de er i strid med f.eks. Serviceloven.

Og selvom det ikke er ulovligt at få mest muligt for pengene, er det ulovligt at lade økonomiske hensyn stå over barnets tarv og borgernes lovfæstede rettigheder!

Men hvad skal socialrådgiverne stille op, når de oplever, at den praksis, de er en del af, ikke overholder lovens bestemmelser? Det er ikke altid ligetil, hverken at definere hvornår noget er lovligt, eller at vide, hvordan man som ansat kan sige fra.

Derfor har Dansk Socialrådgiverforening udarbejdet denne guide, der kan hjælpe de socialrådgivere, der kommer i klemme, fordi de direkte eller indirekte pålægges at arbejde på en måde, der er i modstrid med loven eller på kanten af den.

Guiden opsummerer problemstillingen på baggrund af lovgivning og praksis på området og er suppleret med eksempler, der er relevante for socialrådgivere. Den indeholder også information om ulovlige ordrer, ytringsfrihed, tavshedspligt, klagemuligheder og forslag til, hvem man kan kontakte eller sparre med i en sag om ulovlig praksis.

Dansk Socialrådgiverforening ønsker, at socialrådgiverne med denne guide i hånden får mod til at bruge den grundlovsfæstede ytringsfrihed og gøre opmærksom på sager om ulovlig eller urimelig praksis.

Så sig nej til ulovlig praksis! 

Læs mere
» God adfærd i det offentlige
Pjece udgivet af Personalestyrelsen, KL og Danske Regioner i 2007. 
Formålet med pjecen er at formidle en række af de grundlæggende vilkår og regler, der gælder i den offentlige sektor, til både ansættelsesmyndigheder og ansatte.