Main menu

Stofmisbrug

En betydelig del af de socialt udsatte borgere har et stofmisbrug af et eller flere bevidsthedsændrende stoffer. Det kan medføre skader eller problemer for vedkommende selv og/eller nærtstående personer og for samfundet.

Det er fordi stofmisbrug ofte medfører andre sociale problemer som eksempelvis hjemløshed, psykisk sygdom, gæld og manglende socialt netværk.

Socialrådgivere, der arbejder med stofmisbrugere, arbejder typisk på forskellige behandlings-steder, væresteder eller i de kommunale socialforvaltninger. Enkelte arbejder som opsøgende gadearbejdere, eksempelvis i stofindtagelsesrum mv.

Indenfor stofmisbrugsområdet arbejder Dansk Socialrådgiverforening for: Stofindtagelsesrum med en socialfaglig indsats, en bedre indsats overfor borgere med dobbelt- og triplediagnoser samt efterværn for misbrugere. 

Stofindtagelsesrum med en socialfaglig indsats

  • Der er behov for at etablere flere stofindtagelsesrum i de større byer, hvor stofbrugere kan indtage deres rusmidler og medicin under forsvarlige forhold. Ved at der er personale i nærheden, kan der skrides ind, når nogen overdoserer, sørges for rene kanyler og rent vand samt sikres forebyg-gelse af injektionsskader. Samtidig vil stofindtagelsesrum muliggøre en nødvendig kon-takt til en del af stofbrugerne, som ellers er svære at få ind i og fastholde i almindelig behandling. Det vil muliggøre kontakt til en række brugere, der ikke i forvejen har nogen kontakt til det etablerede system. Det er derfor vigtigt, at der i stofindtagelsesrumme er tilbud om relevant socialfaglig hjælp – på lige fod med den sundhedsfaglige hjælp. Man kan fx forestille sig, at dele af socialforvaltningens medarbejdere rykker ud i stofindtagelsesrummene. Det øger muligheden for at yde socialrådgivning til denne gruppe borgere, som i høj grad har brug for hjælp – og som ellers er svære at nå.

En bedre indsats overfor borgere med dobbelt- og triplediagnoser

  • Mange misbrugere har ikke kun ét misbrug. Der er ofte tale om blandingsmisbrug med flere typer stoffer, uhensigtsmæssig brug af medicin samt meget ofte en psykiatrisk diagnose oveni. Mange behandlingsinstitutioner vil ikke tage imod misbrugere med dobbelt- eller triplediagnoser, herunder psykiatriske lidelser. Ligeledes vil de psykiatriske afdelinger ikke indlægge eller behandle patienter med et aktivt misbrug. Det efterlader denne gruppe psykisk syge misbrugere mellem to stole, hvor de hverken kan komme i behandling for deres misbrug eller for den psykiske lidelse. Der er et påtrængende behov for, at der sikres tilbud til denne målgruppe.

Efterværn for misbrugere

  • Når misbrugere udskrives fra misbrugs- eller anden behandling, er sundhedsproblemet ofte løst, men det er ikke altid tilstrækkeligt. Misbrugeren har ofte en række sociale problemer, der fortsat er uafklarede og som kan spænde ben for borgerens videre proces. Der skal derfor tages fat om hele den socialt udsattes livssituation, hvis behandlingen ikke skal være forgæves. Projekter med sociale efterværn for denne målgruppe har vist sig at have stor effekt og bør derfor udbredes. Her afklares hele borgerens livssituation, der iværksættes en koordineret indsats, som vænner borgeren til at bo i egen lejlighed, der gives økonomisk rådgivning og andre indsatser, der ruster borgeren til et liv uden misbrug.