Main menu

Sektionen for selvstændige

Mangfoldigheden, den selvstændige virksomhed og det socialfaglige fundament er den røde tråd i sektionen for selvstændige socialrådgivere.

Selvstændige socialrådgivere har mange års praksiserfaring, forskellige former for efteruddannelse og er specialiserede inden for en lang række felter. 
 

Det arbejder vi med
Selvstændige socialrådgivere arbejder bl.a. med børn og unge, undervisningsområdet, sygedagpenge, aktivering og udsatte grupper. Vi tilbyder terapi, supervision, personaletræning og konsulentydelser samt en masse andre ting, hvor det socialfaglige er i fokus.

Bliv medlem af et inspirerende socialfagligt netværk som uddannet socialrådgiver og helt eller delvist selvstændig. Download flyer

Meld dig ind!
Er du selvstændig socialrådgiver? Eller er du ved at springe ud som selvstændig?
Du kan blive medlem på to måder: 

  1. Gå ind i medlemssystemet og lav jobændring til selvstændig
  2. Hvis du er selvstændig ved siden af dit lønarbejde så sende en mail til Dansk Socialrådgiverforening  på ds@socialraadgiverne.dk og giv os besked, så sørger vi for at tilmelde dig. 

§

Vedtægter for DS´Sektion for selvstændige  (Godkendt af Hovedbestyrelsen på møde 3/2007.)


Fokus på selvstændig virksomhed
Sektion for Selvstændige afspejler den faglige mangfoldighed og sætter fokus på de selvstændige socialrådgivere og deres særlige behov som selvstændige erhvervsdrivende.

Sparring til selvstændige
Som supplement til den rådgivning konsulent i DS Charlotte Holmershøj yder, har bestyrelsen besluttet en forsøgsordning frem til generalforsamlingen 2017 med mulighed for et par timers sparring af en erfaren socialrådgiver fra sektionen af selvstændige socialrådgivere til medlemmer, der er i gang med at etablere sig som selvstændige. Hvorvidt det er muligt at tilbyde denne sparring, afhænger af, hvor mange erfarne medlemmer som har tid til rådighed på det pågældende tidspunkt. 

For at få adgang til dette tilbud skal du melde dig ind i facebook gruppen Selvstændige Socialrådgivere i DS ved at anmode om medlemskab og samtidig skrive en personlig meddelelse til administratorerne Birthe Møller og Anne-Marie Wulf med begrundelse for medlemskabet. Som medlem af facebook-gruppen Selvstændige socialrådgivere i DS har du adgang til en filen “sparring til selvstændige på vej”, hvor du kan finde erfarne selvstændige at kontakte.

Brug en selvstændig socialrådgiver
Har I brug for en uvildig indsats i en sag? Opgaver, der kræver socialfaglig specialviden? Eller ønsker I en skræddersyet løsning, tilpasset jeres behov?

Se, hvilke ydelser sektionens medlemmer kan tilbyde.

Kontakt med andre selvstændige
Få svar på spørgsmål og del din viden med andre selvstændige socialrådgivere på sektionens dialogforum.

Mød dine fagfæller og bliv klogere på livet som selvstændig på sektionens medlemsmøder.