Main menu

Samfund og socialpolitik 1938-1998 historiske rids

1938-50

I 1938 indledtes et nyt afsnit i dansk socialpolitik. Der blev vedtaget en boligstøttelovgivning, som tog udgangspunkt i, at børnefamilier skulle sikres mulighed for en ordentlig bolig.

15. marts 1939 oprettes ved lov nr. 119 de særlige Mødrehjælpsinstitutioner. De bliver selvstændige institutioner uden for det kommunale socialvæsen med den begrundelse, at socialforsorgen kunne risikere at stemple kvinderne som socialt udstødte.

I 1942 genindfører man arbejdsløshedskort, som var blevet afskaffet i 1924. Kortet skulle påtegnes af arbejdskøberen, og uden forvisning af kortet kunne man ikke få udbetalt understøttelse. Samtidig bliver det besluttet, at man ikke længere kan afvise arbejde ved at henvise til, at det ligger uden for ens fag. Arbejdsløse tvinges samme år til at udføre arbejde for kommune, som betingelse for at få kommunehjælp.

I 1945 bliver understøttelsen forhøjet med cirka 20 procent – mens den i 1946 igen bliver sat ned med samme cirka 20 procent.

I 1946 hæves adgangen til aldersrente til 65 år. Enlige kvinder og mænd med svigtende helbred kan dog få pension allerede som 60årige.

I 1949 blev der givet adgang til tilskud til børnehaver med hovedsagelig pædagogiske formål i modsætning til et snævert socialt forebyggelsesformål, som hidtil havde været mest almindeligt.

I 1950 får døve og tunghøre deres egen lovgivning uden for forsorgsloven.

1951-60

I 1956 ændrede ”alders- og invaliderente” navn til ”folke- og invalidepension” – forud gik en voldsom debat om, hvorvidt folk skulle til selv at forsikre sig mod alderdommen.
I 1956 kommer en lov om samordning af foranstaltninger for erhvervshæmmede. Loven blev i 1960 afløst af revalideringsloven.

Opgangskonjunkturen efter 1957 kommer til at betyde en række nye sociale problemer. Effektiviseringen af arbejdet giver nedslidning. Der kommer mangel på arbejdskraft, og det sætter gang i tanker og foranstaltninger, der skal gøre arbejderne mere mobile, og give mulighed for revalidering.

1958 bliver forsorgsloven omlagt – en lovændring, der sendte socialrådgiverne på efteruddannelse i de nye paragraffer. Loven betød blandt andet, at den centrale styring af børneværnsarbejdet blev styrket, fordi der kom børneværnskonsulenter udpeget af Socialministeriet. Samtidig prøvede man at gøre børneværnsarbejdet til et tilbud til familierne i stedet for en trussel.

I 1960 kom en ny sygesikringslov, der delte hele befolkningen i A- og B-medlemmer alt efter indkomst. B-medlemmerne var folk, der ikke var ubemidlede, men som mod et beløb kunne forsikre sig og modtage ydelser på stort set lige fod med fattigere medborgere.

I 1960 bliver arbejdsløshedsstøtten sat op, og det bliver anset for ulovlig vægring, hvis unge arbejdsløse nægter at lade sig henvise til kurser.

1961-70

I 1961 ændres forsorgsloven igen. Skellet mellem særhjælp, kommunehjælp og fattighjælp bliver ophævet. Samtidig ophæver regeringen også hjemlen til at fratage modtagere af forsorgshjælp deres valgret og ret til at indgå ægteskab – den mulighed, havde da været en mulighed i 137 år. Samme år blev der vedtaget en lov om at udskille børne- og ungdomsforsorgen fra den generelle forsorgslov.

Ungdomsforsorgsloven blev revideret i 1964, hvor B & U udvalget (som børneværnsudvalget tog navneforandring til) fik udvidet deres beføjelser, blandt andet fik de mulighed for at yde familier økonomisk hjælp. Tilsynspligten med ”uægte” børn blev samtidig ændret til en pligt til at tilbyde børnefamilier hjælp.

I 1964 vedtager regeringen ordningen om ATP – Arbejdernes Tillægspension. Samme år blev der vedtaget en lov om omsorg for folke- og invalidepensionister. Herved udskilte man i lovgivningen reglerne om plejehjem for og hjemmehjælp til invalide- og folkepensionister.

I 1967 får vi loven om Børnetilskud og andre familieydelser. Loven giver mulighed for børnetilskud, moderskabsydelse og dagpenge ved graviditet og fødsel.

I 1970 får vi en kommunalreform, hvor 1064 kommuner bliver lagt sammen til 275, og 25 amter bliver lagt sammen til 14. I samme moment får vi en kommunal styrelseslov, som blandt andet sørger for at de sociale ydelsessystemer bliver lagt sammen. I 1970 kom en opgavefordelingsreform, der decentraliserede opgaverne inden for den offentlige sektor, den bliver fulgt op af en social styrelseslov, som blandt andet skal sørge for at forbedre kommunernes muligheder for at hjælpe borgerne.

1971-80

I 1971 bliver pristallet nulstillet. Samme år bliver der vedtaget en ny sygesikringslov, der overfører sygekassefunktioner til amter og kommuner.

2. oktober 1972 siger Danmark ja til EF. 63,3 procent siger ja, 36,7 procent siger nej.

I efteråret 1973 indtræffer oliekrisen.

1. april 1976 træder Bistandsloven i kraft. Loven afløser love om: herberger, arbejdshjem mv., mødrehjælpsinstitutionerne, revalidering, offentlig forsorg, børne- og ungdomsforsorg, husmoderafløsning og hjemmehjælp.

I 1977 bliver der givet mulighed for, at man fra 55 år kan få tildelt en førtidig folkepension, hvis ”særlige sociale og arbejdsmæssige forhold gør sig gældende”.

I 1978 kommer den første jobtilbudslov, der gier arbejdsgiverne mulighed for tilskud til genoptræning af arbejdsløse. Samme år kommer en ny lov om efterløn. Ordningen gælder for medlemmer af en A-kasse, der er mellem 60 og 66 år og har mindst 5 års medlemskab inden for de seneste 10 år.

I 1980 vedtager regeringen en socialindkomstlov, der skal skabe retfærdighed ved udmåling af sociale ydelser. Samme år bliver barselsorloven hævet til 4 uger før og 14 uger efter fødslen.

Også i 1980 indfører man et ”trangskriterie” i bistandsloven. Kriteriet bliver taget i brug ”såfremt familien ikke har midler til udgiftens afholdelse”.

1981-90

I 1982 vedtager folketinget en lov om ungdomsvejledning. Kommunerne skal tilbyde unge under 19 år vejledning. Samtidig vedtages ”sultecirkulæret” om lavere kontanthjælp til unge.

10. oktober 1982 tiltræder regeringen Schlüter første gang. Sammen med Venstre, Centrumdemokraterne og Kristeligt Folkeparti danner de konservative regering.
Også i 1982 bliver sygedagpengeperioden tidsbegrænset til max. 91 uger inden for 36 måneder, og folketinget ophæver ”trangskriteriet” i bistandsloven.

I 1983 bliver barselsorloven sat til i alt 24 uger, heraf kan faren bruge de 10.

I 1986 ophæves det almindelige børnetilskud og erstattes af en børnefamilieydelse.

I 1987 bliver den varige hjemmehjælp gjort gratis.

I 1988 ophæver man socialindkomstloven.

I 1989 bliver loven om Ligeløn og ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse, barselsorlov mv. vedtaget. Samme år kommer loven om ”igangsætningsydelse”, der giver kontanthjælpsmodtagere mulighed for efter ni måneder at etablere egen virksomhed med tilskud. Også i 1989 rører man ved sygedagpengeperiodens længde. Den bliver sat ned til 52 uger inden for de seneste 18 måneder.

I 1990 kom loven, der gav mulighed for samkøring af offentlige registre. Den skulle sikre en bedre kontrol med udbetaling af offentlige ydelser. Også i 1990 kom loven om mulighed for godtgørelse af tabt arbejdsfortjeneste til folk, der ønsker at passe døende familiemedlemmer i eget hjem.

1991-98

I 1991 nedsættes Socialkommissionen med tidligere socialminister Aase Olesen som formand.

2. juni 1992 stemmer danskerne om EU-traktaten. 50,7 siger nej tak, 49,3 procent siger ja.

I 1993 kommer loven om orlov, der giver mulighed for uddannelses-, sabbat- og børnepasningsorlov. 18. maj kommer anden afstemning om EU-traktaten. 56,7 procent siger ja, mens 43,3 procent stemmer nej.

1. april 1997 kom der nye regler om styrkelse af opfølgningen på sygedagpengeområdet.

1. juli 1998: Lov om social service (”serviceloven”), lov om aktiv socialpolitik (”aktivloven”), lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (”retssikkerhedsloven”), og lov om sociale pensioner træder i kraft.


Kilder:
Iver Hornemann Møller: Klassekamp og sociallovgivning 1850-70
Viggo Jonasen: Dansk Socialpolitik 1708-1994
Bent Rold Andersen: Grundprincipper i socialpolitikken
Erik Jappe: Socialoversigten