De drog vestpå

Oplæg v/Bettina Post samt tur til Kroppedal Museum

Arrangementet går denne gang til Høje Taastrup Kommune, hvor borgerrådgiver Bettina Post – tidligere formand for DS – giver et billede af sit arbejde. Herefter kører vi i bus videre til Kroppedal museum, som pt har en udstilling om Vestegnens historie gennem årene.

Flere detaljer

Vi mødes kl. 09.50 foran Høje Taastrup Rådhus/Kommune, som ligger i gåafstand fra Høje-Taastrup station (ca. 5 minutter). Her bliver vi hentet til mødelokalet, og på et tidspunkt får vi en kop kaffe/te. Bettina Post vil holde oplæg om sit arbejde som borgerrådgiver og uddybe de problemstillinger, hun møder i sit arbejde.

Bussen henter os kl. 11.45, og vi ankommer til Kroppedal Museum ca. kl. 12.15. Museet rummer flere udstillinger, og det var her Ole Rømer havde sit observatorium. Vi skal se udstillingen 99 x VSTGN, som er en del af ”Historier om Danmark”, et tværgående projekt mellem DR, Nationalmuseet og Slots- og Kulturstyrelsen. Du kan læse mere om museet og udstillingen på Kroppedal.dk

Museet ligger i naturskønne omgivelser, og hvis der er tid og vejret er med os, kan du gå en tur i den dejlige Vestskov.

Frokost og omvisninger sker i 2 hold, henholdsvis kl. 12.30 og kl. 13.30. Frokosten består af 3 stk. smørrebrød. Drikkevarer er for egen regning: Sodavand og øl 15 kr. Efter sidste rundvisningen vil der blive serveret kaffe/the.

Bussen henter os kl. 15 og kører os retur til Høje-Taastrup Station.

Pris

Arrangementet koster 110 kr.

Tilmelding

Skal ske til Brita Kjølberg: tilmelding.oest@outlook.dk
Kontonummer vil blive oplyst, når du skal betale for turen. (Husk: tilmeldingen skal ikke sendes til DS)

Tilmeldingsfrist

31. juli 2017. Den 1. august får de, der har fået plads, besked. Hører du ikke noget, er du automatisk skrevet på venteliste.

Optagelse på turen sker efter først til mølle princippet, og tilmelding er bindende efter udløbet af betalingsfristen, dvs. at du ikke får pengene tilbage ved evt. forfald. Betaler du ikke rettidigt, går din plads til den, der står øverst på ventelisten.

Du skal ikke betale, før du får besked om, at du har fået en plads. Betalingsfrist den 7. august 2017.

Spørgsmål

Vedr. arrangementet kan rettes til Ingerlise Jensen (mobil 29 28 34 37) eller Anita Barfod (mobil 21 42 42 60).

På vegne af Seniorsektionen, region Øst: Brita Kjølberg, Lise Madsen, Anita Barfod og Ingerlise Jensen