Bolsjepædagogik hjælper plejefamilier

Lolland Kommune har sammen med fire andre kommuner været med til at afprøve metoden KEEP i Danmark som et led i et projekt under Socialstyrelsen. I alt 18 plejeforældre på Lolland har været gennem de 16 tætpakkede KEEP-sessioner, og Lolland Kommune har overgivet sig totalt til konceptet. Alle plejefamilier i kommunen skal nu uddannes i metoden.

– Med KEEP får plejefamilierne nogle konkrete redskaber til at håndtere deres udfordringer. De får mere forståelse for plejebørnene og bliver mere tolerante. Jeg tænker, at det vil føre til færre sammenbrud i anbringelserne, siger teamleder Charlotte Veistrup, der har været KEEP-projektleder i Lolland Kommune.

Skepsis over bolsjepædagogik

Metoderne i KEEP ligger meget langt fra det, der i mange år har været den gængse tilgang på familieplejeområdet, og det gav en vis skepsis blandt medarbejderne fra Lolland Kommune, fortæller Charlotte Veistrup.

– Vi var da lidt skeptiske overfor, om vi ville få noget ud af det her bolsjepædagogik. Kan vi få det til at hænge sammen med det, vi normalt arbejder ud fra, hvor vi er inspireret af eksempelvis psykolog Susan Hart og mentalisering.

Et af de elementer i KEEP, som de deltagende kommuner og organisationer lige skulle ”sluge”, har været brugen af belønning og konsekvens.

Et eksempel: En plejefamilie har fået redskaber til at stille klare og tydelige krav – det kan være, at plejebarnet skal kunne få børstet tænder uden brok ved sengetid. Når barnet for eksempel tre aftener ud af fem har gjort det, udløser det en belønning. Det kan være en halv time med iPad’en eller en tur i skoven. Omvendt kan konsekvensen af ikke at gøre det være, at godnathistorien bliver kortere.

Færre konflikter og øget selvværd

Pointen er, at både belønningen og den positive opmærksomhed fra plejeforældrene giver plejebarnet lyst til at leve op til kravene, fortæller socialrådgiver og konsulent i det socialfaglige konsulenthus Fabu, Gitte Jakobsen.

– Plejeforældrene og barnet får flere positive samspilsoplevelser, der kommer færre konflikter, og plejebarnet får øget selvværd, lyder det fra socialrådgiveren, der i sine 30 år på familieområdet sjældent har oplevet noget, der så effektivt rykker ved relationen mellem plejeforældre og plejebørn, som KEEP.

Fabu har i projektperioden undervist plejefamilier fra Roskilde og Høje Taastrup kommuner i KEEP, og metoden kan ifølge Gitte Jakobsen langt mere end at forhindre sammenbrud.

Den anerkendende tilgang, som er den gennemgående tråd i KEEP, skaber en positiv stemning i plejefamilien. Plejeforældrene bliver mere målrettede i forhold til formålet med anbringelsen, og plejebarnet får lyst til at blive inddraget i opfyldelsen af målene.

”Fedt at det er ok med konsekvens og belønning”

En af de plejefamilier, der har været igennem et KEEP-forløb, er pædagogen Annette og hendes mand, der har et plejebarn på otte år. Parret sagde ja til kurset, fordi de var stødt på nogle udfordringer, der gjorde, at de havde bedt om individuel supervision. Det krævede dog mod at kaste sig ud i de nye metoder, fortæller Annette:

– Vi har fået en række værktøjer under KEEP-forløbet. Man skal turde bruge dem, men i starten var det svært. Er det hundetræning eller hvad, tænkte jeg nogle gange.

I dag ser situationen i plejefamilien meget bedre ud.

– Det er fedt at få at vide, at det er ok med konsekvenser og belønninger. Især for mig som pædagog. Jeg kan se, at det virker og giver ro både hos vores plejebarn og os. Ro og en ny tro på, at vi som familie godt kan håndtere de svære udfordringer.

På fagfestivalen Socialrådgiverdage 2017  fortæller Gitte Jakobsen fra Fabu og landssekretær i Forældrelandsforeningen FBU, Vivi Nielsen, mere om erfaringerne med at bruge KEEP-metoden til at styrke familieplejeanbringelser.