I Aabenraa lever de højt på succeserne

Det lyder som en kliché, men faktisk brød solen frem på en ellers grå og kold forårsdag, netop da gæsterne ankom til medborgerhuset Damms Gård i Aabenraa mandag den 13. marts. Som et varsel om den solstrålehistorie, Aabenraas borgmester, Thomas Andresen (V), skulle til at fortælle sine gæster, beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og Dansk Socialrådgiverforenings formand, Majbrit Berlau. De var sammen med formand for Folketingets beskæftigelsesudvalg Bent Bøgsted (DF) inviteret til den sønderjyske havneby for at høre om, hvordan Aabenraa Kommune på blot et år har halveret antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

– Med de nye resultater har vi formået at sætte Aabenraa Kommune på danmarkskortet som en kommune, der gør en forskel på dette område, siger borgmester Thomas Andresen.

For få år siden så fremtiden ikke så lys ud.

TR: Lettere at rykke borgerne

I årene efter finanskrisen kæmpede Aabenraa Kommune med et stigende antal borgere på kontanthjælp. I begyndelsen af 2015 rundede antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere 1000, og udgifterne til ydelser steg støt. Samtidig var medarbejderne på kommunens jobcenter så presset, at de, som tillidsrepræsentant på Aabenraa I Aabenraa lever de højt på succeserne Aabenraa Kommune har investeret mange millioner i en bedre indsats for de ledige med blandt andet flere socialrådgivere, og det giver pote.  På blot et år er antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere halveret, der er overskud på budgettet – og arbejdsmiljøet er forbedret. Jobcenter, Anne Katrine Edemann, udtrykker det, ”løb rundt som høns uden hoved”. Arbejdspresset og arbejdsmiljøet blandt medarbejderne på jobcentret var et voksende problem. Noget måtte ske.

Med ryggen mod muren har man to muligheder. Man kan lade frygten styre og krybe sammen i forsvarsposition, eller man kan satse alt og angribe for at slippe ud af situationen. Aabenraa Kommune valgte det sidste. I stedet for at lade frygten for de stigende udgifter føre til besparelser og dermed endnu ringere arbejdsvilkår og dårligere sagsbehandling, valgte byrådet at give systemet en pæn økonomisk indsprøjtning. 68 millioner kroner satte politikerne af til at forbedre indsatsen for kommunens aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over tre år.

Byrådet håbede, at investeringen på én gang ville lette presset på kommunekassen og give udsatte borgere bedre støtte og hjælp til at få et godt liv. To målsætninger, det ellers kan være svære at forene. Der gik dog ikke længe, før de positive resultater begyndte at vise sig. 14 nyansatte sagsbehandlere, de fleste af dem socialrådgivere, reducerede sagstallet for aktivitetsparate fra mellem 80 og 100 til omkring 45 – det svarer til Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal.

– Det er blevet lettere at rykke borgerne. Vi kan holde uddybende samtaler med borgeren og har bedre tid til at sætte borgeren i det rigtige forløb. Vi har opfølgning på tilbuddene, som er blevet mere individuelle, forklarer Anne Katrine Edemann, tillidsrepræsentant i Aabenraa Jobcenter.

Minister bakker op

Kommunens målsætning var at halvere antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere på tre år – det mål har man allerede nået nu, på blot et enkelt år, og det kan aflæses direkte i kommunens regnskab. Da byrådet besluttede at investere pengene, regnede man med et underskud i 2016 på 17 millioner kroner. På bundlinjen står nu et overskud på 6,4 millioner.

– Aabenraa viser, at investeringer i sociale indsatser betaler sig både menneskeligt og økonomisk, siger Majbrit Berlau. Hun er glad for udviklingen i flere kommuner, der ligesom Aabenraa har indset, at nedsatte sagstal og fagligt funderede indsatser fører til bedre hjælp og støtte til borgerne og i sidste ende også til en bedre økonomi.

– Kommuner som Hjørring og Aabenraa tjener som gode eksempler for andre, og jeg er glad for, at ministeren også bakker op om den udvikling, siger Majbrit Berlau med henvisning til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, der også roser Aabenraa.

– Hvis alle gjorde som Aabenraa Kommune, ville vi have et bedre samfund, siger ministeren, der gerne ser andre kommuner følge trop.

– Jeg er sikker på, at alle landets kommuner vil kunne mærke samme positive udvikling, hvis de kopierede investeringen, og derfor handler det for mig om nu at tage erfaringerne med videre og dele dem, så godt jeg kan.

Statusrapport motiverer

Udover nye kolleger har de ansatte på jobcentret i Aabenraa også gennemgå et en omstrukturering, og  ledelsen har indført løbende måling af resultater.

– I starten kunne det virke som kontrol, men nu motiverer det. Det er motiverende for hver enkelt medarbejder at få en statusrapport hver uge på, hvordan det går, og hvor vi er på vej hen. Hvor mange kontanthjælpsmodtagere vi har fået i job eller på den rette hylde som fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension, siger tillidsrepræsentant Anne Katrine Edemann.

Samtidig har hun og kollegerne fået bedre muligheder for at give de rigtige tilbud til borgerne. Tidligere var jobsøgningsforløbene for eksempel kun for de jobparate, men nu gives de også til  de aktivitetsparate med gode resultater, fortæller hun.

– Det er godt for de aktivitetsparate at føle, at de har udsigt til at få tilknytning til arbejdsmarkedet, arbejde med deres styrker og erfaringer og udforme et cv. Før arbejdede vi meget opdelt efter målgruppe – jobparate, aktivitetsparate eller uddannelsesparate. Nu er vi under samme leder og i samme team. Tilbuddene er ikke begrænset til én målgruppe, og tilbudsviften er også blevet udvidet.

På cykel til Frankrig

Et af de nye tilbud, ’Unge på toppen’, er et cykelprojekt for unge kontanthjælpsmodtagere, der efter et halvt års træning skal cykle fra Padborg til Alpe d’Huez i Frankrig. De unge gennemgår et forløb med sund kost, fysisk træning, personlig udvikling og virksomhedspraktik i en transportvirksomhed.

Målet er, at de efter turen til Frankrig skal fortsætte i enten job eller uddannelse, og kommunen håber dermed på én gang at hjælpe de unge videre og sikre transportvirksomhederne kvalificeret arbejdskraft. De nye tilbud betyder også bedre muligheder for at hjælpe kontanthjælpsmodtagerne, og det har sammen med tilførslen af ressourcer og bedre arbejdsvilkår ifølge Anne Katrine Edemann givet hende og kollegerne en større arbejdsglæde.

– Vi har tid til at lave de rigtige socialfaglige vurderinger, at gå i dybden med borgerne, og det kan borgerne tydeligt mærke. Vi har også tid til at møde borgerne lidt oftere og dermed følge dem tættere. Det betyder  meget for arbejdsglæden, stemningen er god, og vi er blevet mere samlet som et team, der rykker i samme retning. Vi lever højt på succeserne. I det hele taget har Anne Katrine Edemann svært ved at sætte en finger på noget.

– Det er svært at finde noget negativt ved den nye arbejdsform. Det kræver selvfølgelig noget ekstra, for vi skal være oppe på beatet med vores tilbudssteder og lave flere opfølgninger. Vi løber stadig stærkt, men nu er det på en positiv måde, siger hun.

 

Fakta om KIK – Kommunal Investeringsstrategi for aktivitetsparate Kontanthjælpsmodtagere

• 68 millioner kroner investeres fra 2016 til og med 2018 i bedre sagsbehandling og tilbud
• Mål: Halvering af antallet af aktivitetsparate efter tre år. Det mål blev nået på blot et år med et fald fra 1008 til 499 kontanthjælpsmodtagere.
• 55 procent af dem, der i 2016 kom ud af gruppen af aktivitetsparate, er blevet selvforsørgende. 28 procent er afklaret til fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension.
• Pengene er blandt andet gået til 14 nye sagsbehandlere – størstedelen er socialrådgivere.
• Sagstallet for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er faldet fra mellem 80 og 100 til cirka 45 pr. sagsbehandler. Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal for aktivitetsparate voksne er 40 – 55 pr. socialrådgiver.
• Aabenraa Kommune budgetterede i 2016 med et underskud på KIK-projektet på 17 millioner kroner. Resultatet blev en besparelse på 6,4 millioner.