Bolsjepædagogik hjælper plejefamilier

Lolland Kommune har sammen med fire andre kommuner været med til at afprøve metoden KEEP i Danmark som et led i et projekt under Socialstyrelsen. I alt 18 plejeforældre på Lolland har været gennem de 16 tætpakkede KEEP-sessioner, og Lolland Kommune har overgivet sig totalt til konceptet. Alle plejefamilier i kommunen skal nu uddannes i KEEP.

– Med KEEP får plejefamilierne nogle konkrete redskaber til at håndtere deres udfordringer. De får mere forståelse for plejebørnene og bliver mere tolerante. Jeg tænker, at det vil føre til færre sammenbrud i anbringelserne, siger socialrådgiver Charlotte Veistrup, teamleder, som har været KEEP-projektleder i Lolland Kommune.

Lige så begejstret er den private organisation Fabu – et socialfagligt konsulenthus – der har planer om at udbyde KEEP-forløbene. Fabu har i projektperioden undervist plejefamilier fra Roskilde og Høje Taastrup kommuner i KEEP. Socialrådgiver og konsulent i Fabu, Gitte Jakobsen, der har 30 års erfaring på familieplejeområdet, siger, at det er sjældent hun har oplevet noget, der så effektivt rykker ved relationen mellem plejeforældre og plejebørn.

– Tidligere sendte man ofte plejebarnet til psykolog, når det havde svære adfærdsproblemer. KEEP går den anden vej og giver plejeforældrene redskaber til at ændre deres adfærd over for barnet og dermed forebygge problemerne, siger hun.

KEEP-forløbene kan ifølge Gitte Jakobsen langt mere end at forhindre sammenbrud. Den anerkendende tilgang, som er den gennemgående tråd i KEEP, skaber en positiv stemning i plejefamilien. Plejeforældrene bliver mere målrettede i forhold til formålet med anbringelsen, og plejebarnet får lyst til at blive inddraget i opfyldelsen af målene.

Ressourcekrævende metode

Odense har ni plejefamilier gennem KEEP-gruppeforløb og mangler det sidste hold. Også her noterer man sig de positive elementer i KEEP, men er ikke parat til at gå ”all in”.

– Der er nogle spændende elementer i KEEP. Men det er også meget ressourcekrævende i forhold til, hvad vi ellers har gang i. Så lige nu afventer vi den endelige evaluering af projektet, og først derefter tager vi stilling til, hvad vi gør fremadrettet. Men under alle omstændigheder kommer vores familieplejekonsulenter til at bruge mange af elementerne fra KEEP i deres daglige arbejde, siger fagkonsulent Linda Andersen, der er daglig projektleder på KEEP i Odense Kommune.

KEEP-projektet har på mange måder rykket ved de gængse forestillinger på familieplejeområdet. Både fordi KEEP-tilgangen er adfærdsregulerende, da belønning og konsekvens er en del af metoden. Det er øvelser, gensidig sparring og erfaringsudveksling, konkrete værktøjer og intensive 90 minutters sessioner, der bliver videooptaget og evalueret.

Det har – med Linda Andersens ord – både være sjovt, vildt grænseoverskridende og fagligt udfordrende at være med. Tonen blev slået an, allerede da udvalgte medarbejdere fra de fem kommuner og to organisationer var på deres fælles fem-dages introduktion til KEEP i Socialstyrelsens regi og blev undervist af to amerikanere fra Oregon Social Learning Center, der har udviklet KEEP-konceptet.

Skepsis over bolsjepædagogik

Et element i KEEP, som de deltagende kommuner og organisationer lige skulle ”sluge”, har været brugen af belønning og konsekvens. Et eksempel: En plejefamilie har fået redskaber til at stille klare og tydelige krav – det kan være, at plejebarnet skal kunne få børstet tænder uden brok ved sengetid. Når barnet for eksempel tre aftener ud af fem har gjort det, udløser det en belønning.  Det kan være en halv time med Ipad’en eller en tur i skoven. Omvendt kan konsekvensen af ikke at gøre det være, at godnathistorien bliver kortere.

Var det bestikkelse? Kunne man virkeligt opfordre plejeforældrene til at bruge slik, Ipad og lignende som belønning. Men nu har de set, at det virker i praksis.

– Både belønningen og den positive opmærksomhed fra plejeforældrene giver plejebarnet lyst til at leve op til kravet. Plejeforældrene og barnet får flere positive samspilsoplevelser, der kommer færre konflikter, og plejebarnet får øget selvværd, siger Gitte Jakobsen fra Fabu.

Også konsekvensdelen var fremmed for konsulenterne. For eksempel brugen af ”time-out”, som i øvrigt hurtigt blev omdøbt til ”pauser”. At man lærte plejefamilien, at når barnet ikke gjorde, hvad det fik besked på, så skulle man sidde to minutter sammen uden at sige noget. Tre minutter, hvis det gik i ged. Fire minutter hvis det gik i ged igen – og så videre. Eller at barnet blev frataget et privilegium i en periode.

– Den del var nok endnu sværere at sluge i en dansk, pædagogisk sammenhæng. Men det viste sig jo i sessionerne, at plejefamilierne allerede brugte sådanne elementer. Men forskellen er, at i KEEP gør man det, inden man bliver vred, og der er faste rammer omkring det. Så man ikke kommer ud i afmagtssituationer, hvor man er oppe i det røde felt og sender barnet ind på sit værelse, siger Linda Andersen.

Der var meget langt fra det, kursisterne blev præsenteret for på kurset og til det, der i mange år har været den gængse tilgang på familieplejeområdet.

– Vi var da lidt skeptiske overfor, om vi ville få noget ud af det her bolsjepædagogik. Kan vi få det til at hænge sammen med det, vi normalt arbejder ud fra, hvor vi er inspireret af eksempelvis psykolog Susan Hart og mentalisering, fortæller Charlotte Veistrup fra Lolland.

Også Odense gjorde sig mange tanker, fordi tilgangen var så markant anderledes end, hvad man var vant til på familieplejeområdet. Med en psykodynamisk tilgang stiller man en masse spørgsmål. Hvorfor handler barnet, som det gør? Hvordan kan man forklare barnets adfærd? Kan barnet klare sin skole, når der foregår så meget i dets indre? Og i forlængelse af dette har der blandt konsulenterne været fokus på at tilbyde plejefamilierne kurser i mentalisering, børns indre, børns følelsesmæssige udvikling etc. Noget der ligger langt fra KEEP’s håndværksprægede og adfærdsregulerende tilgang.

– Måske var jeg en af de mindst skeptiske i vores team. Jeg kom lige fra at være myndighedssagsbehandler til at blive daglig projektleder og underviser på KEEP. Jeg var vant til fra handleplansarbejdet at opstille mål for børns adfærd og for de forandringer, vi gerne ville opnå. Familieplejekonsulenterne er traditionelt mere procesorienterede, forklarer Linda Andersen.

Konkrete værktøjer

Lolland og Fabu har hver haft 18 plejefamilier på kursus, og Odense har indtil videre ni. Udvalgt både ud fra, hvilken alder plejebørnene havde og ud fra, om der var udfordringer i plejefamilien, der under alle omstændigheder skulle adresseres. Hver plejefamilie har sagt ja til at deltage i alle sessioner i et forløb, lave hjemmearbejde og besvare spørgsmål mellem sessionerne over telefonen.

På Lolland har plejeforældrene ifølge teamleder Charlotte Veistrup været ”vildt begejstrede”, og mange af kommunens øvrige plejefamilier har spurgt ”hvornår er det vores tur?”. Om KEEP ligefrem har forebygget sammenbrud allerede, vil Charlotte Veistrup ikke ud i. Men hun siger, at flere af de anbringelser, som konsulenterne har været lidt bekymrede for, i dag ikke længere er under lup.

– Også konsulenterne har lært noget af det her. Det har trukket tænder ud, men de har sagt, at det var det værd. At de har lært både plejefamilierne og deres udfordringer rigtigt godt at kende – og nok ikke længere vil bruge formuleringen, at ”det skal du bare kunne rumme”. I dag får plejefamilierne konkrete værktøjer i stedet, når de føler sig pressede, siger Charlotte Veistrup.

I Fabu formulerer Gitte Jakobsen det sådan her:

– Til forskel fra både plejeforældre-grunduddannelsen og de mange forskellige kurser og temadage, plejefamilier kan komme på, hvor fokus er på at formidle viden, er KEEP en håndværkspræget, kompetencegivende gruppeforløb for plejeforældre. Det er det, der gør KEEP helt unik.

 

PLEJEFORÆLDRE PÅ SKOLEBÆNKEN

Keeping Foster Parents Trained and Supported (KEEP) er et amerikansk plejeforældretræningsprogram, der baserer sig på social læringsteori, anerkendende tilgang, belønninger og ”mild” disciplin. I Danmark har fem kommuner og to private organisationer afprøvet konceptet for Socialstyrelsen.

Da Socialstyrelsen hentede KEEP til Danmark, var formålet klart: At få afprøvet en evidensbaseret metode, der ville kunne nedbringe antallet af sammenbrud i familieplejeanbringelserne, give plejeforældrene konkrete redskaber til at forebygge og håndtere adfærdsproblemer hos plejebørnene og øge plejebørnenes trivsel og udvikling.

De syv deltagere har hver valgt 18 plejeforældre, der i grupper på seks plejefamilier ad gangen har fået 16 KEEP-sessioner á 90 minutter. Hver session har haft et tema og har bestået af en opsamlende runde i forhold til hjemmeøvelsen fra sidst, oplæg fra underviserne om dagens tema, sparring, debat, erfaringsudveksling og en hjemmeøvelse. Sessionerne er blevet videofilmet, og gruppelederne har fået supervision fra USA.

Hver uge er plejefamilierne telefonisk blevet bedt om at ”score” deres plejebarns eventuelle adfærdsvanskeligheder dag for dag og angive, hvor meget adfærden belastede dem.

En midtvejsevaluering fra Oxford Research viser, at plejeforældrene oplever sig mindre stressede efter KEEP, og at plejebørnenes adfærdsvanskeligheder mindskes, efter at deres plejeforældre har været på KEEP. En slutevaluering af KEEP senere i år evaluerer også prisen for at etablere og drifte et KEEP-forløb.

 

KEEP-TEMAERNE

1. Fire centrale roller for plejeforældre

2. Vigtigheden af at samarbejde

3. At lære ny adfærd

4. Pointsystemer og belønning

5. At sætte grænser og tage en pause

6. Grænsesætningsstrategier

7. Balancen mellem belønning og grænsesætning

8. At undgå magtkampe

9. Før-indlæring

10. Håndtering af særligt svær adfærd

11. Fremme skolegang

12. Fremme positive sociale relationer

13. Stress og håndtering af stress

Læs mere om KEEP:

• https://socialstyrelsen.dk/projekter-og-initiativer/born/keep
• Oxford Research Midtvejsevaluering: https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/midtvejsevalueringaf-keeping-foster-parents-trained-and-supported-keep