DS om ghettoudspil: Mere fattigdom, straf og tvang skaber ikke bedre boligområder

Målet med regeringens nye ghetto-udspil er at komme de såkaldte parallelsamfund til livs. Men ifølge Dansk Socialrådgiverforening mangler udspillet løsninger for samfundets mest udsatte borgere.

– Udspillet indeholder rigtig mange problematiske elementer – herunder nedsættelse af ydelser, hvis man flytter til et udsat område og hårdere straffe til fagpersoner, hvis de ikke underretter i tide, lyder det fra socialrådgivernes formand, Majbrit Berlau.

Risiko for bunker af underretninger

Og netop regeringens forslag om, at hvis socialrådgivere, lærere og pædagoger ikke overholder deres skærpede underretningspligt, kan de straffes med helt op til et års fængsel, bekymrer Majbrit Berlau.

– Jeg er helt uforstående overfor, at regeringen bringer et sådan forslag i spil uden at drøfte det med de relevante faggrupper og deres organisationer. Det er dybt bekymrende, hvis politikerne ikke har tillid til, at fagpersoner i Danmark overholder deres skærpede underretningspligt.

Hun påpeger, at forslaget kan få systemet til at bryde sammen på grund af ekstraordinært mange underretninger med risiko for, at de mest udsatte børn drukner i de store bunker af underretninger.

Hun henviser til, at antallet af underretninger i de seneste år er steget voldsomt. I 2016 fik kommunerne til sammen underretninger om 64.285 børn, der udviste tegn på mistrivsel, hvilket var en stigning på lige over 10 procent i forhold til året før.

Skærpet faglighed frem for straf

Majbrit Berlau anerkender, at der kan være eksempelvis nogle privatskoler, som ikke underretter godt nok. Men her er løsningen ikke øget straf, men skærpet faglighed.

– En række kommuner har gode erfaringer med at ansætte skolesocialrådgivere som et led i det tidligt forebyggende arbejde blandt børn og unge – og det vil være en reel løsning i forhold til at sikre, at sociale problemer bliver opdaget og forebygget i tide, siger Majbrit Berlau og tilføjer:

– Jeg forventer, at regeringen går i dialog med os og de øvrige relevante organisationer om, hvordan man på en mere hensigtsmæssig måde kan sikre, at der bliver lavet de nødvendige underretninger.

Brug de gode erfaringer

Majbrit Berlau er uforstående over for, at regeringen i sit udspil ikke lægger op til at styrke det forebyggende sociale arbejde.

– Det kan undre, at regeringen har brug for et udspil, der er fyldt med straf og sanktioner, når der er evidens for, at eksempelvis boligsociale indsatser virker – især på kriminaliteten. Der nævnes intet om styrket boligsocial indsats i områderne, mere opsøgende gadearbejde eller flere boligsocialrådgivere. I det hele taget er en forstærket forebyggende indsats i områderne fraværende i regeringens udspil, og det er kritisabelt.

– Og hvorfor vil regeringen ikke fortælle, når det går godt i Danmark, spørger Majbrit Berlau og henviser til en historisk lav ungdomskriminalitet, som også afspejler sig i ghettoområderne. Således lå 20 af ghettoerne over grænsen for kriminalitet i 2014. I 2017 drejede det sig kun om to ghettoer. Og da den seneste ghettoliste blev offentliggjort i december, var der stor kritik af, at listen ikke gjorde brug af de nyeste tal fra Danmarks Statistik om indvandrernes uddannelsesniveau. Var de blevet brugt, kunne 11 boligområder været strøget fra listen.

-Tallene taler deres eget tydelig sprog. Regeringen bør se i øjnene, at vejen væk fra ghettoer går via investeringer i en forebyggende, vedholdende og håndholdt indsats til den enkelte borger. Erfaringer fra blandt andet Hjørring Kommune viser, at man kan rykke borgere med både helbreds og sprogproblemer tættere på arbejdsmarkedet. Så lad os og nu trække på de gode erfaringer, der er opbygget frem for at handle mod bedre vidende.

Øget social eksport

Generelt efterlyser Majbrit Berlau fokus på løsninger frem for straf i regeringens ghettoudspil – hvis formålet er at hjælpe beboerne i de udsatte boligområder og sikre sammenhængskraften.

Eksempelvis skal kontanthjælpsmodtagere trækkes i ydelse, hvis de flytter ind et ghetto-område. På den måde vil man undgå, at for mange udsatte borgere bor samme sted – men regeringen kommer ikke med en løsning på, hvor de udsatte borgere så skal bo henne.

– Det er meget bekymrende, for hvis man holder kontanthjælpsmodtagere udenfor disse områder, hvor de har en chance for at kunne betale huslejen, indebærer det en risiko for, at den sociale eksport til Danmarks yderkantskommuner vil stige. Kommuner, hvor kontanthjælpsmodtagerne er dårligere stillede, fordi det er sværere at finde job. Og det samme problem gør sig gældende, hvis nogle af boligerne i de mest udsatte boligområder skal rives ned. Hvor skal beboerne så flytte hen? Hvordan vil regeringen sikre, at de kan få billige boliger udenfor de udsatte områder? Udspillet giver ingen svar på en lang række alvorlige konsekvenser af de forslag, som bliver stillet.

Læs eksperters vurdering af ghettoudspillet.