DS: Regeringens udspil bekæmper ikke ungdomskriminalitet mest effektivt

Selv om det er positivt, at regeringen har droppet at sænke den kriminelle lavalder på den måde, man tidligere havde planlagt, er DS dybt bekymret over regeringens udspil om ungdomskriminalitet – med ungdomskriminalitetsnævn og en såkaldt ungelavalder på 12 år.

Kriminaliteten blandt unge i Danmark er faldet kraftigt de seneste ti år og falder stadig. Selv ”den hårde kerne” bliver mindre. Det tidligt forebyggende arbejde med udsatte unge i kommunerne er en succes. og hvis regeringen ønsker at fortsætte udviklingen mod mindre kriminalitet, bør den derfor afsætte flere midler og give bedre muligheder for at udføre det gode, sociale arbejde, der er i gang i dag.

Sådan lyder reaktionen fra Niels Christian Barkholt, næstformand for Dansk Socialrådgiverforening, på regeringens udspil om ungdomskriminalitet med titlen ”Alle handlinger har konsekvenser – en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet”. Regeringen vil sætte hårdere ind mod de unge, der begår grov kriminalitet.

Dansk Socialrådgiverforening deler ambitionen om at få unge, der er havnet i kriminalitet eller er i risiko for det, ud af mønstret. Men det gør vi ikke ved at skabe et nyt system med klare strafferetslige elementer for børn helt ned til 12 år, understreger Niels Christian Barkholt.

– Vi skal bygge videre på den succes med kriminalpræventivt, forebyggende arbejde, der betyder stadigt mindre kriminalitet blandt unge.

Han påpeger også, at øget brug af forældrepålæg ikke løser noget i sig selv.

– Der skal langt mere til. For disse forældre bliver altså ikke lige pludselig handlekraftige autoriteter over for deres børn, blot fordi de risikerer at miste noget af deres indkomst. Tværtimod får de flere bekymringer og færre ressourcer.

”Ungelavalder”

Regeringen vil blandt andet oprette ungdomskriminalitetsnævn, der med en dommer for bordenden skal behandle behandle sager om børn helt ned til 12 år – en grænse, som regeringen kalder for ”ungelavalder”. Der er endnu mange ubesvarede spørgsmål i forhold til nævnenes virke. Men i udgangspunktet har Dansk Socialrådgiverforening svært ved at se, at det giver mening at introducere børn ned til 12 år for et mere strafferetligt system.

– Det er positivt, at regeringen ikke vil sænke den kriminelle lavalder på den måde, man tidligere havde planlagt. Men vi er dybt bekymrede over den nye konstellation med ungdomskriminalitetsnævn og en såkaldt ’ungelavalder’. For det er en rigtig dårlig idé at introducere elementer fra det strafferetslige system overfor børn helt ned til 12 år. Alle erfaringer og faglig viden på området viser, at børn ikke skal mødes med straf eller sanktioner – men i stedet mødes af kompetente voksne, som tager hånd om at lede dem på rette spor. Det gælder i skolen, i fritidslivet, i boligområdet og så videre. Og det er der faktisk rig mulighed for i dag, siger Niels Christian Barkholt.

Retssikkerhed?

Indførelsen af ungdomskriminalitetsnævn rejser desuden en række spørgsmål om blandt andet børn og unges retssikkerhed.

– De unge kan komme for en dommer, som kan anbringe dem udenfor hjemmet. I dag har de unge og deres forældre ret til at blive hørt og kan klage over afgørelsen, men hvem varetager deres interesse i et nævn? Skal de have advokatbistand? Og hvem tager hånd om dem og sikrer, at den sociale indsats fortsætter?

Dansk Socialrådgiverforening er glad for, at regeringen gerne vil udbygge SSP-samarbejdet i kommunerne, men understreger, at det kræver ressourcer.

– Det tværgående samarbejde omkring børn på kant med loven er nøglen til at forebygge kriminalitet blandt unge. Det anerkender regeringen selv i sit udspil, og det er godt, at den vil styrke det forebyggende arbejde gennem blandt andet bedre koordinering.  Hvis regeringen gerne vil nedbringe kriminaliteten, så skal den også afsætte flere midler til dette arbejde.

Læs regeringens udspil ”Alle handlinger har konsekvenser – en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet” på www.jm.dk.