DS’ vejledende sagstal åbner døre

Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal bliver et stadig vigtigere redskab i kampen for at skabe bedre arbejdsforhold for socialrådgiverne og styrke de socialfaglige indsatser. I år er det 10 år siden, at DS’ vejledende sagstal så dagens lys.

Dagspressen har gjort dem til en målestok for socialrådgivernes arbejdsforhold, en række kommuner bruger dem aktivt til at rekruttere medarbejdere, og de er et afgørende argument i dialogen med ledere, borgmestre og direktører: Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal, som i efteråret 2017 har 10 års jubilæum, har vist sig at være et af socialrådgivernes mest effektive midler i kampen for at skabe fagligt forsvarlige arbejdsforhold og sikre kvalitet i arbejdet.

– Vi ser, at vores vejledende sagstal får større og større anerkendelse. Stadig flere kommuner bruger dem som rettesnor, og mange skilter med, at de overholder DS’ vejledende sagstal i eksempelvis jobannoncer, fortæller Anne Jørgensen, formand for DS Region Syd.

Sagstal baner vejen for investeringer

Anerkendelsen af sagstallene ses også i nyhedsmediernes dækning af socialrådgivernes arbejdsforhold. Et af de seneste eksempler er debatten om Jobcenter Lærkevej i København, hvor det trak overskrifter, at socialrådgiverne sidder med fire gange så mange sager, som Dansk Socialrådgiverforening anbefaler.

– På den måde er vores vejledende sagstal også med til at lægge pres på kommuner og politikere, siger regionsformanden.

Anne Jørgensen tilføjer, at Dansk Socialrådgiverforening har et stærkt ønske om, at kommunerne investerer i det sociale arbejde. Her er det vigtigt, at den enkelte socialrådgiver får et sagstal, der gør det muligt at indgå i en konstruktiv relation med borgeren, hvilket fremmer det socialrådgiverfaglige arbejde.

Faglig indsigt bag tallene

Også Arbejdstilsynet spørger ofte til de aktuelle sagstal, når de besøger socialrådgiverarbejdspladser, og for høje sagstal kan være medvirkende til, at Arbejdstilsynet giver påbud. Når sagstallene har fået så stor gennemslagskraft, skyldes det i høj grad, at de er baseret på faglig viden om socialrådgivernes arbejdsområder, vurderer Anne Jørgensen.

– Når så mange arbejdsgivere bruger sagstallene som rettesnor, er det netop, fordi de er udarbejdet i dialog med socialrådgivere, som har særligt stor indsigt på de forskellige felter. Kommunerne ved godt, at det skal tages seriøst, siger regionsformanden med henvisning til, at DS’ vejledende sagstal bliver udarbejdet på basis af undersøgelser blandt medlemmer og tillidsfolk samt grundige drøftelser med DS’ faggrupper.

– Det, at der er faglig indsigt bag de vejledende sagstal, gør det også nemmere for vores tillidsfolk at inddrage dem i dialogen med ledelsen. Og ofte kan en kommune, som ligger langt over vores anbefalinger, skæve til nabokommunerne og se, at det faktisk godt kan lade sig gøre at få sagstallet til at stemme med vores vejledninger.

10 år med vejledende sagstal

I september 2017 var det 10 år siden, at Dansk Socialrådgiverforenings hovedbestyrelse for første gang vedtog vejledende sagstal. På baggrund af ønsker fra medlemmerne lagde DS ud med at vedtage vejledende sagstal på tre områder; børne-familieområdet, sygedagpengeområdet og beskæftigelsesområdets ledige borgere i match 3-5. I dag er vi oppe på ni sagsområder for forskellige kommunale myndighedsområder.

Læs mere om DS’ vejledende sagstal på www.socialraadgiverne.dk/sagstal

Vejledende sagstal skal snart opdateres

DS’ vejledende sagstal revideres cirka hvert andet år. Næste gang bliver i 2018.

– DS’ vejledende sagstal skal afspejle den virkelighed, socialrådgivere sidder i. Eksempelvis har stigende kompleksitet i sagsbehandlingen på børneområdet haft indflydelse på vores vejledninger. Det samme har de seneste års beskæftigelsesreformer, siger Anne Jørgensen. Hun påpeger, at der kan være mange faktorer, der gør sig gældende i forhold til, hvor mange sager man kan have.

– En nyuddannet socialrådgiver kan ikke have ansvar for lige så mange sager som en garvet socialrådgiver. På samme måde kan der være andre forhold der gør, at nogle skal have et lavere sagstal, eksempelvis deltidsansatte, tillidsvalgte eller socialrådgivere, der er i gang med en efteruddannelse.