Efterværn og refusion – et kuriøst lovforslag

Folketinget har behandlet et lovforslag om hvem, der skal betale for efterværn – det vil sige støtte efter serviceloven for udsatte børn og unge mellem 18 og 22 år.

JURASPALTEN: Folketinget har i maj behandlet et lovforslag, som fortjener omtale. Det handler om efterværn – det vil sige støtte efter serviceloven for udsatte børn og unge mellem 18 og 22 år. Lovforslaget handler imidlertid ikke om retten til eller indholdet af efterværn, men om hvem, der skal betale.

Indtil december sidste år har det været opfattelsen, at den kommune, som den unge bor i ved det 18. år, har ret til refusion af efterværnsudgifter fra den kommune, som har besluttet anbringelsen. Men i december kom der en ny principafgørelse. Ankestyrelsen havde nemlig nærlæst retssikkerhedslovens § 9c, stk. 4, hvorefter en opholdskommunes ret til refusion ”fortsætter”, hvis der iværksættes efterværn. Og da det siden 2003 har været den anbringende kommune, der har haft opholdskommuneforpligtelsen frem til det 18. år, er der ved efterværn i en anden kommune normalt ikke tale om refusion, der ”fortsætter” – men om en refusion, der påbegyndes.

Praksis var en ”retsvildfarelse”

Ankestyrelsen lagde vægt på ordlyden og kunne endog konstatere, at den hidtidige praksis, herunder styrelsens egen, var udtryk for en retsvildfarelse. Styrelsen udtalte således, at afgørelsen ikke kun ville have virkning fremadrettet fra tidspunktet for offentliggørelse, men også bagudrettet. Anbringende kommuner, for eksempel kommuner i de større byområder, som over årene har betalt refusion til efterværnskommuner, for eksempel landkommuner, kunne altså nu stille krav om tilbagebetaling af refusionen.

Kommunerne blev med rette forbløffede – man spørger da også sig selv, om ikke en mere pragmatisk udlægning ud fra lovgivers hensigt, reglernes formål og indbyrdes sammenhæng havde været mulig – navnlig hensynet til, at kommuner, der huser anbringelsessteder og efterværnstilbud, sikres dækning af udgifterne fra de anbringende kommuner.

Lov genetablerer mellemkommunal refusion

Der var imidlertid ikke noget at gøre; den hidtil gældende opfattelse var nu at anse som vildfaren. Eneste mulighed var at få lovgiver til at genindføre den tidligere retsopfattelse. Derfor L 177 hvormed adgangen til mellemkommunal refusion genetableres samtidig med, at der sker en ”neutralisering” af ”bagudrettede byrdefordelingsmæssige konsekvenser”, da kommuner, der anmoder om og modtager tilbagebetaling af tidligere betalt refusion med henvisning til afgørelsen, samtidig skal betale et tilsvarende beløb til den kommune, hvor efterværnet finder sted. Med denne ordning stilles kommunerne økonomisk, som hvis der ikke var sket en praksisændring. Loven trådte i kraft 1. juni 2017.

Læs mere: Lovforslag nr. L 177 Folketinget 2016-17. Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Mellemkommunal refusion ved efterværn) på ft.dk

Ankestyrelsens afgørelse, 87-16.

Idamarie Leth Svendsen er lektor ved Professionshøjskolen Metropol