Hvordan håndterer vi fejl?

Når kommune efter kommune hænges ud for store mængder fejl i sagsbehandlingen, er det værd at tage et kig på, om de formelle juridiske krav står mål med den socialfaglige indsats, som kommunerne først og fremmest er sat i verden for.

REGIONSLEDER: I foråret kom Københavns Kommunes Borgercenter Børn og Unge i offentlighedens søgelys, da kommunens borgerrådgiver påpegede formelle fejl i samtlige 77 undersøgte anbringelsessager. Fra flere sider blev det påpeget, at børnenes retssikkerhed var truet, og der blev sået tvivl om socialrådgivernes kompetencer.

Den slags sager skal vi som faglig organisation tage alvorligt:

  • Vi skal beskytte medlemmerne mod usaglige angreb fra politikere og medier og forsøge at forebygge ledelsesbeslutninger, der forværrer medlemmernes vilkår for at yde en god, socialfaglig indsats.
  • Vi skal over for politikerne og offentligheden nuancere hvilke rammer, der er for socialrådgivernes arbejde, og at disse har indflydelse på omfanget af fejl i sagsbehandlingen.
  • Vi skal byde ind med konstruktive forslag til styrket sagsbehandling og derved styrke vores position over for kommunens beslutningstagere.

Det har vi gjort i sagen fra København, hvor især fællestillidsrepræsentantens og de lokale tillidsrepræsentanters håndtering har været enestående. Deres involvering af medlemmerne, debatindlæg i Jyllands- Posten, et direkte brev til medlemmerne af socialudvalget og tæt dialog med direktion og ledelse har alt sammen bidraget til at positionere DS som en stærk forening for medlemmerne og en attraktiv medspiller for forvaltningen.

Sagen er også et eksempel på, hvor vigtigt det er, at vi over for offentligheden og beslutningstagerne nuancerer begrebet ”fejl i sagsbehandlingen”. Når kommune efter kommune hænges ud for store mængder fejl i sagsbehandlingen, er det værd at tage et kig på, om de formelle juridiske krav står mål med den socialfaglige indsats, som kommunerne først og fremmest er sat i verden for.

Det gælder på alle myndighedsområder, at dokumentationskravene er enorme, og som tre københavnske tillidsfolk skrev i Jyllands-Posten: ”Virkeligheden er, at vi nogle gange er nødt til at vælge mellem arbejdet med børnene og arbejdet med dokumentation” – og: ”Hvis vi skal bruge al vores tid på at lave 100 procent korrekt sagsbehandling, ja, så har vi simpelthen ikke tid til at skabe en tillidsfuld relation til det enkelte barn.” Alt sammen siger de med respekt for, at anbragte børn skal kunne læse og forstå, hvorfor myndighederne har anbragt dem.

Når en borgerrådgiver eller Ankestyrelsen undersøger en kommune, så er en fejl en fejl, og så kommer kommunen og dens medarbejdere i gabestokken. Lad os insistere på, at sådanne undersøgelser i højere grad danner grundlag for refleksion og læring for både ledere, medarbejdere og ministerier, så der kommer balance mellem de juridiske krav, den nødvendige socialfaglige indsats og de økonomiske rammer for indsatsen.

Læs tillidsrepræsentanternes debatindlæg ”Vi sætter altid børnene over papirarbejdet