Mig og mit arbejde: Amalie Kjeldsen
Amalie Kjeldsen er 26 år, bor i Pederstrup i Syddjurs med sin kæreste. Arbejder i Norddjurs Kommune i Børne- og familieafdelingen.
Jeg startede egentlig langt fra socialrådgiveruddannelsen med at læse økonomi på universitetet. Jeg tænkte dog hurtigt: ”Det her skal jeg ikke. Jeg skal være rådgiver og være noget for andre.” Så jeg undersøgte uddannelser og endte med at vælge socialrådgiveruddannelsen. Det viste sig at være helt rigtigt.
Jeg er uddannet fra januar i år og har fået fast arbejde i Norddjurs Kommunes Børne- og familieafdeling. Jeg kan godt lide måden, arbejdet er organiseret på. Jeg har en bred vifte af opgaver med gruppen af 10-16-årige: Alt fra den forebyg gende og tidlige indsats til børnefaglige undersøgelser. Jeg dækker et fast geografisk område, hvor jeg har kontakten til skolerne.
På den måde får jeg et bredt kendskab til både det faglige og menneskene, og jeg kommer meget rundt.
En god dag er, når jeg har gjort en forskel for andre, og når jeg kan imødekomme nogle af de behov, de har. Det kan være, at barnet har brug for en støttekontaktperson eller terapi. Vi oplever selvfølgelig, at vi ikke altid er enige med forældrene, men derfor kan man alligevel have en god dag, når man har gjort det bedste for barnet.
Jeg har været meget nysgerrig og opsøgende, både gennem uddannelsen og på mit nye job. Allerede nu har jeg oplevet, at det sociale arbejde er meget forskelligt organiseret fra kommune til kommune. Jeg er også lidt overrasket over, hvor meget ledere og politikere har indflydelse på vores dagligdag. Man mærker deres ideer og initiativer hurtigt herude.
I fritiden bruger jeg en del tid på foreningen ”Børn og unges mærkesager”. Den er etableret for fire år siden af en tidligere kollega, der er uddannet kok. Hun havde en tanke om at gøre noget for udsatte børn og unge. Derfor blev maden omdrejningspunktet, og foreningen donerer en 3-retters menu til 25 personer til en konfirmation eller en non-firmation. Vi er ikke uddannede i at drive en forening, så det har også kostet kræfter at lære, hvordan man gør det. Men det er skidesjovt at blive udfordret.
Da min tidligere kollega spurgte, om jeg ville være med i bestyrelsen for foreningen, var jeg ikke i tvivl. Det er lige præcis mine værdier: At skabe succesoplevelser for udsatte børn og unge, hvis familier ikke selv har midlerne til det. Vi er startet med konfirmationerne, og det lykkedes os at skaffe midler til at donere til 80 familier sidste år, og vi håber at nå op på 160 i år.
Hvorfor lige konfirmationer? Det er måske ”bare” en fest, men hvis du ikke er en del af det, så er der også et vigtigt sammenhold, du ikke er en del af. Og den kommer kun én gang, så den skal alle have mulighed for at fejre.