OK18 i stormvejr

Der står ’OK18’ på hver en side i Majbrit Berlaus kalender fra januar og frem til april. Denne gang præger et historisk stormvejr forhandlingsklimaet fra start: De offentlige arbejdsgivere rusker i selve fundamentet for den danske model – med frokostkrig og ’en ny arbejdsgiveradfærd’.

OK18 i stormvejr

Det er femte gang, hun sætter sig ved OK-bordet på vegne af godt 12.000 offentligt ansatte socialrådgivere, og tredje gang, hun leder forhandlingerne. Hvis Majbrit Berlau skal pege på tre ting, der karakteriserer overenskomstforhandlingerne i 2018 i forhold til tidligere års forhandlinger, svarer hun:

– De bliver vanskelige på grund af arbejdsgivernes krav om forringelser. De indeholder potentialet for væsentlige forbedringer, fordi Danmark er i vækst. Og så er de unikke, fordi sammenholdet blandt de faglige organisationer aldrig har været stærkere.

– Om jeg glæder mig? Jeg er hundrede procent opsat, siger Majbrit Berlau.

– Det er min absolut mest spændende og vigtige opgave som formand for Dansk Socialrådgiverforening. Og denne gang bliver forhandlingerne noget ganske særligt, siger hun.

Men hånden på hjertet, siger de faglige organisationer ikke altid det, når vi nærmer os  forhandlingstidspunktet?

– Nu har jeg siddet i forhandlingsdelegationen igennem fem overenskomstforhandlinger for DS, og det er rigtigt, at vi hver gang har sagt, at det her er en helt særlig forhandling. Og det er det også. For hver OK har sine egne udfordringer og særlige forudsætninger.

– I 2008 havde vi en meget gylden forhandling, hvor udfordringen var at presse på, så kagen blev så stor som overhovedet muligt, så vi kunne få nogle ordentlige lønstigninger i betragtning af, at Danmark var i kæmpe vækst. Især i 2011 og 13, men også i 2015, havde vi nogle meget smalle forhandlinger, hvor vi var løntilbageholdende på grund af den finanskrise, som Danmark var i.

– Nu står vi overfor en forhandling i 2018, hvor økonomien i Danmark gør, at vi igen skal kræve lønforbedreringer. Det er simpelthen et hovedkrav – både for DS og for de andre faglige organisationer på trods af de udfordringer, vi også står over for i de kommende forhandlinger.

Dansk model kræver gensidig respekt

Hvilke udfordringer er der tale om?

– I de seneste år har vi set, at særligt den statslige arbejdsgiver har ændret syn på det danske aftalesystem. De opfatter i stigende grad aftaler som noget, arbejdsgiver mere eller mindre kan diktere. Og det er ikke kun et problem, vi oplever ved overenskomstbordet. Det er også noget, som vores medlemmer og tillidsfolk oplever ude på arbejdspladserne. De kalder det selv ’en ny arbejdsgiveradfærd’. Og det må man da nok sige, det er.

– Den nye adfærd betyder, at arbejdsgiverne ikke ser nogen grund til at inddrage medarbejdere, tillidsfolk og faglige organisationer i særlig høj grad. Og hvis vi inddrages, er det helst kun til at konfirmere de beslutninger, som de har truffet i forvejen. Men vi er ikke et legitimeringsredskab. Vi er en faglig organisation, der indgår aftaler på vegne af medlemmerne i et rum med gensidig respekt som følge af den danske model.

– Det er jo i høj grad den model, der har bygget Danmark op. Men det kræver en gensidig og fælles forståelse af, at man godt vil opnå et fælles resultat med det formål at skabe ro, så folk kan gå på arbejde under ordentlige og rolige forhold – så vi kan koncentrere os om hovedopgaven – i vores tilfælde det gode sociale arbejde og kvalificering af velfærdsindsatsen.

– Det er i øvrigt også den danske model, der gør, at Danmark har klaret sig rimeligt igennem en finanskrise i forhold til mange andre europæiske lande. Fordi vi på det danske arbejdsmarked er i stand til at omstille os rimeligt hurtigt til de udfordringer, vi står over for. Men det er som om, at arbejdsgiverne ikke i samme grad som tidligere anerkender det grundlag og den værdi, der ligger i den danske model. Og derfor bliver det meget anspændt.

Musketer-ed om arbejdstidsaftalen

Hvordan kommer den nye adfærd helt konkret til udtryk?

– Vi ser det konkret ved udmeldinger om, at spisepausen kan en lokal arbejdsgiver bare afskaffe efter forgodtbefindende på linje med en frugtordning – uden forhandling. Det svarer til, at vi uden videre bliver bedt om at arbejde 2,5 timer mere hver uge – uden lønkompensation. Den går bare ikke. Hvis arbejdsgiver vil af med spisepausen, så må de rejse kravet ved overenskomstforhandlingerne. Sådan er spillereglerne. Og det oplever vi, at de forsøger at krybe udenom.

– Vi oplever det også på spørgsmålet om undervisernes arbejdstid. Hvor man siden lockouten i 2013 – både af lærere og vores egne medlemmer, som er undervisere – har reguleret arbejdstiden af en lov og ikke af en aftale, som ellers gælder for alle andre socialrådgivere. Og det er fuldstændig uhørt.

– Så OK18 handler altså om noget så fundamentalt som, at den danske model skal fungere. Det er i al beskedenhed det, vi beder om og insisterer på. Vi har derfor afgivet en musketer-ed på tværs af de faglige organisationer, hvor vi kræver, at underviserne skal have en forhandling om en arbejdstidsaftale. Vi blander os ikke i, hvordan den aftale kommer til at se ud. Men aftalen skal bygge på reelle og fair forhandlinger – som er grundlaget for enhver god overenskomst – før vi kan gå i gang med de øvrige forhandlinger.

Så det handler mest om solidaritet med underviserne?

– Det handler både om solidaritet med de mange lærere og undervisere, som i flere år har haft noget så fundamentalt som deres arbejdstid reguleret af en lov. Men jeg vil gerne understrege, at vi selv blandt vores egne medlemmer har undervisere, der er omfattet af netop den problematik. Og for dem har vi bestemt holdninger til, hvordan en arbejdstidsaftale skal se ud.

– Men udover musketer-eden, så har vi også på tværs af faglige organisationer givet hinanden håndslag på en række projekter, som vi skal have løftet i fællesskab. Det ene handler om ligeløn, og det andet handler om lav løn. Mens vi oplever, at rigtig mange socialrådgivere har peget på, at ligeløn er noget, vi skal arbejde på fremadrettet, så er lav løn ikke noget, der rammer vores gruppe. Men det er klart, at i et stort forhandlingsfællesskab, så vil vi gerne være med til at få løftet nogle af de faggrupper, der arbejder for nogle af de laveste lønninger i det offentlige.

Var der nogen, der sagde lønfest?

Hvorfor er det netop nu, at det er lykkedes fagbevægelsen at skabe det, du kalder et historisk sammenhold?

– For det første, tror jeg, at alle faglige organisationer gennem de seneste år har oplevet, at de offentlige arbejdsgivere har forringet arbejdsvilkårene for deres medlemmer for at betale for forskellige politiske reformer. For det andet er der historien om lærernes arbejdstid, som jo er en absurditet, der skal bringes i orden denne her gang.

– Sidst men ikke mindst, tror jeg da også, at det handler om, at hvis arbejdsgiverne kan gøre det mod en gruppe, hvem bliver så den næste? Og den bekymring styrker sammenholdet. For vi er jo nødt til at få skabt balance i forståelsen af, hvad den danske model er, og hvordan der skal herske respekt om den. Hos begge parter. Vi skal også have respekt for den danske model – og det synes jeg i øvrigt også, vi har. Det synes jeg, at vi har illustreret meget fint igennem tiden med finanskrise, hvor de faglige organisationer var parate til at udvise en løntilbageholdenhed på et tidspunkt, da Danmark havde brug for det.

– Derfor er det selvfølgelig også helt galt, når arbejdsgiverne fremturer med, at vi har haft lønfest i det offentlige de seneste år. Jeg tror, at meget få socialrådgivere kan nikke genkendende til, at de skulle have været inviteret med til den fest.

Stærkt mandat fra medlemmerne

Hvis vi vender blikket mod de krav, vi selv rejser på vegne af socialrådgiverne, hvad kendetegner så dem?

– Mit og hovedbestyrelsens og forhandlingsdelegationens hovedfokus vil altid være socialrådgivernes løn og arbejdsvilkår. Siden sommeren har vi haft en meget grundig proces, hvor medlemmerne har været med til at udvælge krav. Rigtig mange arbejdsplader har valgt at gennemføre det prioriteringsspil, vi har lavet. Så medlemmerne har været med til at prioritere, hvilke krav vi vægter tungest, og det giver os et stærkt mandat at forhandle ud fra. Og jeg tror ikke, at jeg overrasker nogen ved at sige, at løn og pension har fyldt allermest hele vejen rundt.

– Men i arbejdet med prioriteringerne har medlemmerne også sendt et meget klart signal om, at arbejdsmiljøet er under massivt pres ude på arbejdspladserne, og det skal der gøres noget ved.

Men er det noget, DS kan løse ved OK-forhandlingerne?

– Arbejdsmiljøudfordringer er ikke noget, man kan løse direkte ved en overenskomstforhandling. Men vi kan gøre noget. Ved OK-forhandlingerne forsøger vi at sætte nogle rammer op, som kan have betydning for arbejdsmiljøet. Vi kan for eksempel forsøge at få indflydelse på arbejdsmængden ved at stille krav om årlige forhandlinger om sagstal eller introforløb for vores nyuddannede. Eller vi kan forsøge at styrke seniorrettighederne for vores mere modne kollegaer.

Arbejdsmiljø – en kerneopgave for DS

– Når vi forsøger at forhandle om den slags rammer, er det også fordi, det kan give os et grundlag for at være længere på arbejdsmarkedet. For vi ser ind i en fremtid, hvor vi skal kunne holde til at være på arbejdsmarket i 50 år, og der bliver mere og mere brug for os som socialrådgivere. Vi har allerede flaskehalsproblemer nogle steder i landet, hvor det simpelthen er svært at rekruttere uddannede socialrådgivere. Og selvom vi heldigvis bliver flere og flere fagfæller, så er der også en større gruppe af socialrådgivere, som potentielt kan begynde at gå pension i løbet af de kommende år.

– Vi vil rigtig gerne gøre noget for, at man måske har lyst til at blive på arbejdsmarkedet et par år ekstra, så man også kan være med til at skabe grundlaget for, at de store generationer af nyuddannede socialrådgivere, der kommer ud i løbet af de kommende år, forankres rigtig godt med nogle solide socialfaglige værdier og en solid socialfaglig praksis.

– Men det kræver jo, at vi får nogle ordentlige rammevilkår. Og det er netop dem, vi kan arbejde på i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Det konkrete arbejde for at forbedre arbejdsmiljøet ude på den enkelte arbejdsplads – om det så handler om arbejdsmængde, dårlig organisering, for meget kontrol og registrering, dårligt samarbejde med ledelsen – alt det er noget, vi er nødt til at håndtere lokalt.

– Det har altid været en kerneopgave for DS, men hovedbestyrelsen har taget det klare signal fra medlemmerne til efterretning, og vi har sat gang i en analyse af, hvordan det står til med den arbejdsmiljøindsats, vi leverer. Hvordan kan vi klæde vores arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsfolk og arbejdspladserne bedre på? Kan vi have en anderledes dialog med lederne, og kan vi bruge nye redskaber? Det er nogle af de spørgsmål vi, skal have besvaret i løbet af det næste års tid.

Hvis arbejdsglæden skal overleve

Frihed er et andet tema, der har fyldt noget i debatten i prioriteringen af OK-kravene. Hvordan bliver det tema bragt i spil ved forhandlingsbordet?

– Som en del af oplægget til OK-forhandlingerne har vi bedt medlemmerne tage stilling til nogle modeller, der kan skabe grundlag for merfrihed set i lyset af, at vi skal være længere tid på arbejdsmarkedet. Jeg mener ikke kun, at frihedsmulighederne bør gælde, mens man har helt små børn eller for seniorer.

– Derfor har vi helt konkret diskuteret forslag som timebank og en fritvalg-konto. I hovedbestyrelsen har vi valgt at rejse krav om begge dele. Og i det samlede forhandlingsfællesskab rejses der krav om en fritvalg-konto – således at vi måske kan begynde at bygge nogle ordninger op, der over tid kan gøre, at den enkelte kan skabe en balance mellem privatliv og arbejdsliv, der er tilpasset den enkeltes familieform eller privatliv.

Kan du give et konkret eksempel på, hvordan de forslag kunne fungere i praksis?

– Min drøm er at lave nogle rammeaftaler, der sikrer den enkelte socialrådgiver medindflydelse på balancen mellem arbejdsliv og privatliv tilpasset den livsfase, man befinder sig i. Så en familie, der har en drøm om at rejse ud i verden sammen, kan spare noget frihed op og tage afsted i to måneder i forlængelse af en sommerferie. Midtvejs i arbejdslivet – 47 år gamle med store børn. Det lyder da vidunderligt. Eller socialrådgiveren, der drømmer om at tage en pause fra arbejdslivet, kan bygge noget frihed op for at tage en yogainstruktøruddannelse eller tage en ekstra fridag og være sammen med børnebørnene.

– Jeg tror på, at hvis vi skal holde 45-50 år på arbejdsmarkedet fremover, og hvor arbejdsglæde stadig skal være det, vi stræber efter og arbejder for, så er vi nødt til at skabe nogle forskellige trædesten. Nogle af dem kan handle om forbedrede introforløb og forbedrede seniorforløb. Andre kan handle om bedre rettigheder i forbindelse med børns sygdom. Andre igen kan handle om at få lagt  nogle forskellige frihedsmuligheder ind, som gør, at man kan noget andet i sit liv end bare at arbejde 37 timer om ugen i 45-50 år som socialrådgiver. Det kan også sagtens være et dejligt udgangspunkt – men nogen har måske brug for noget andet.

– Vi ved af gode grunde ikke, hvordan det lander endnu. Men jeg er overbevist om, at forsøget på at bygge den slags rammer ind i overenskomsten er fremtiden for os. For det kan være med til at skabe det dejlige arbejdsliv, som det gerne skulle være – og heldigvis er for mange – at være socialrådgiver.

Ja, for det er vel netop det, overenskomsten skal sikre?

– Ja, og det glemmer vi nogle gange i hverdagen. Det er overenskomsten, der gør, at vi kan gå trygge på arbejde, at vi får en aftalt løn, at vi kan spare op til pensionen, at vi kan gå fra, når vores barn er sygt, når vi skal føde eller når vi selv er syge. Det er ikke aftaler, der er blevet givet til os. Det er noget, vi har kæmpet for igennem rigtigt mange år. Og vi vil blive ved med at kæmpe for at skabe bedre arbejdsliv for socialrådgivere. Det er det, overenskomstforhandlingen kan.

– Derfor er det fedt, at så mange medlemmer har deltaget i at udtage krav denne gang. Jeg håber også, at rigtig mange medlemmer vil følge med i forhandlingerne, for det er rammerne for deres arbejdsliv, det handler om. Og så håber jeg, at vi kan komme frem til et resultat, der er fornuftigt og godt – og som medlemmerne med glæde vil stemme ja til engang i foråret.


DE STÅR I SPIDSEN FOR SOCIALRÅDGIVERNES OVERENSKOMSTFORHANDLINGER

Et team på fire politikere fra Dansk Socialrådgiverforening står i spidsen for overenskomstforhandlingerne og er med ved forhandlingsbordet, hvor modparten på den anden side af bordet er arbejdsgiverne på henholdsvis det kommunale, regionale og statslige område.

Teamet er den såkaldte forhandlingsdelegation, som er nedsat af Dansk Socialrådgiverforenings hovedbestyrelse. Dansk Socialrådgiverforenings formand, Majbrit Berlau, er formand for forhandlingsdelegationen, der også tæller de tre regionsformænd: Mads Bilstrup fra Nord, Anne Jørgensen fra Syd og Rasmus Hangaard Balslev fra Øst.

Tilsammen har de mange års erfaring i forhandlingsverdenen – og de går netop nu en rigtig travl tid i møde. Følg med i overenskomstforhandlingerne på socialraadgiverne.dk/OK18

OM REGULERINGSORDNINGEN

Reguleringsordningen er en aftalt ordning, der har til formål at sikre en nogenlunde parallel lønudvikling mellem den private og den offentlige sektor. Reguleringsordningen har været en fast del af løndannelsen i mere end 20 år. Den nuværende reguleringsordning har med ændringer i beregningsgrundlaget eksisteret siden 1984.

FORVENTET KØREPLAN FOR OK18

DECEMBER 2017 – FEBRUAR 2018: Overenskomstforhandlingerne foregår.

MARTS 2018: Medlemsmøder og urafstemning om forhandlingsresultatet.

APRIL 2018: De nye overenskomster træder – såfremt medlemmerne har stemt ja – i kraft.

KAN VI KOMME I KONTAKT MED DIG – SÅ DU KAN STEMME OM OK18?

Vil du være sikker på at deltage i urafstemningen om OK18 – og i øvrigt også få alle relevante tilbud og informationer fra Dansk Socialrådgiverforening – er det vigtigt, at du er registeret korrekt i vores medlemssystem.

DS får ikke automatisk oplysninger om din email, dit telefonnummer og arbejdsplads. Vi kan kun få dem fra dig, så det er vigtigt, at du ajourfører dine oplysninger i vores selvbetjening – Dit DS – på medlem.socialraadgiverne.dk

Hvis du har brug for hjælp til Selvbetjeningssystemet kan du sende en mail til medlem@socialraaadgiverne.dk eller kontakte medlemssystemet mellem kl. 9-12 på 3338 6176.

DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENINGS HOVEDKRAV

Dansk Socialrådgiverforenings hovedkrav på det kommunale, regionale og statslige område:

LØN OG PENSION

  • Højere løn/grundløn og pension.
  • Lokal løndannelse – sikring af lokale midler.
  • Særskilt løntapet for socialrådgivere med en kandidatuddannelse.

KOMPETENCEUDVIKLING

  • Kompetencefonden videreføres og udvikles i kommuner og regioner.
  • Ret til diplomuddannelse senest efter 10 år samlet erhvervserfaring efter endt uddannelse.
  • Bedre vilkår i forbindelse med efter- og videreuddannelse.
  • Ret til ekstern supervision til alle socialrådgivere.

ARBEJDSMILJØ OG TR-vilkår

  • Forbedring af tillidsrepræsentanternes vilkår.
  • Ret til Introforløb og mentor til nyuddannede.
  • Ret til en årlig forhandling om sagstal ud fra DS’ vejledende sagstal på arbejdspladsen.

FLEKSIBILITET I ET LÆNGERE ARBEJDSLIV

  • Dansk Socialrådgiverforening ønsker at indgå i en dialog med arbejdsgiverne om at sikre og styrke rammerne for, at der på arbejdspladserne er en mulighed for at opnå en bedre sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv.

Konkret foreslår DS blandt andet:

  • En fritvalgsordning, som giver den enkelte ansatte mulighed for at vælge mellem frihed, løn og pension.
  • Ret til senioraftale og nedsat tid.

Læs mere om generelle og specielle krav på socialraadgiverne.dk/OK18, hvor du også kan se arbejdsgivernes krav.