OK18 – Vi kæmper for et ordentligt arbejdsliv

LEDER: Når du læser denne leder, håber jeg, at vi er et skridt tættere på et forlig med arbejdsgiver, end vi er i skrivende stund.

Jeg har lige trykket på knappen og sendt varsel om konflikt afsted til arbejdsgiver på vegne af Dansk Socialrådgiverforening. Det var ikke en handling, jeg nogensinde havde håbet, at jeg skulle foretage som formand for Dansk Socialrådgiverforening. Konflikt er et udtryk for, at det ikke er lykkedes at opnå et forhandlet resultat, og et forhandlet resultat er nu engang den bedste løsning for alle.

Når vi vælger at gøre det alligevel, skyldes det, at vi ikke kan acceptere, at arbejdsgiver ikke vil anerkende den kæmpe indsats, vi socialrådgivere og ledere på arbejdspladserne leverer hver dag.

Ved forhandlingsbordet har vi mødt en arbejdsgiver, som hverken har ønsket at sikre os en fair lønstigning, selv om Danmark er i vækst, og som i tillæg dertil har ønsket at forringe vores seniorvilkår, ikke at beskytte spisepausen og som ikke reelt vil forhandle om lærernes/undervisernes arbejdstid. Om det sidste tænker du måske, hvad har det med mig at gøre? I første omgang ikke så meget. Men hvis arbejdsgiverne får held med at undergrave den danske model i form af at fastholde en lov og ikke en forhandlet aftale for lærerne – som var resultatet efter regeringsindgrebet i 2013 – så er spørgsmålet: ”Hvem bliver de næste?”

Derfor er vi nødt til at stå sammen denne gang. Når vi varsler konflikt alle sammen, er det et udtryk for, at nu har de presset de offentligt ansatte for langt.

Hvad får vi så ud af at gå i konflikt? – Det vil tiden vise. Men jeg vil ikke foregøgle guld og grønne skove. En konflikt er hård og dyr for alle. Først og fremmest for de kollegaer, der er udtaget til strejke eller lockout, men også for foreningen.

Hvis alternativet er at acceptere forringede vilkår i en tid med opsving i Danmark, så har vi i mange år frem skabt en accept af, at offentligt ansatte ikke behøver at få andel i bedre tider, at man bare kan presse os i det uendelige, og at det offentlige arbejdsmarked er et sekunda arbejdsmarked. Det er uholdbart.

Hvis vi går i konflikt, er det en konflikt for vores fremtidige arbejdsvilkår. Så når vi skal måle, hvad vi får ud af en eventuel konflikt, skal vi ikke kun forholde os til, hvad resultatet bliver ved OK18, men også ved kommende overenskomstforhandlinger.

Vores bidrag til Danmark og velfærd for borgerne er værdifuldt for Danmark, og selvfølgelig har vi ret til et godt arbejdsliv med en fair lønudvikling og ordentlige arbejdsvilkår – ja, gerne med arbejdsglæde. Det er værd at kæmpe for.

Det er tid til at stå sammen og sige fra overfor urimelige vilkår. Vi kæmper for et ordentligt arbejdsliv for vores egen skyld, og fordi vores arbejdsvilkår er afgørende for kvaliteten i det sociale arbejde og velfærden i Danmark. De forhold er hinandens forudsætninger. Det tror jeg også, at mange danskere kan se.

Jeg opfordrer endnu engang arbejdsgiver til at betragte offentligt ansattes vilkår som en investering i god velfærd.

Pas på hinanden derude.