Socialrådgivere savner mere tid til børneinddragelse

Stort set alle sagsbehandlere fra de tre kommuner, som har deltaget i projekt ”Bedre Børneinddragelse”, ved, hvordan de sikrer, at barnet bliver hørt, viser en evaluering fra VIVE. Men mangel på tid og stor udskiftning blandt sagsbehandlere udfordrer målet om at inddrage børnene.

En undersøgelse fra Ankestyrelsen har tidligere vist, at børnene i hver tredje kommune ikke bliver tilstrækkeligt hørt. Og det var på den baggrund, at Børns Vilkår med støtte fra Trygfonden for fire år siden startede projekt ”Bedre Børneinddragelse”. Her har de tre projektkommuner Roskilde, Tårnby og Faxe anvendt en række indsatser for at styrke inddragelsen af børn i sagsbehandlingen.

VIVEs evaluering af projekt ”Bedre Børneinddragelse” viser blandt andet, at både sagsbehandlere og ledere på det specialiserede børneområde har fået skærpet fokus på, at børnene og de unge bliver inddraget. Sagsbehandlerne har fået nye værktøjer til at holde bedre børnesamtaler, så de opnår bedre indblik i barnets perspektiv og får det gjort tydeligere, hvilken rolle de som sagsbehandlere spiller i barnets liv.

En af sagsbehandlerne formulerer det således i evalueringen:

”Projektet har også ændret mit syn på, hvilke succeskriterier jeg stiller op. Før handlede det meget om at få det ud af børnesamtalen, som jeg gerne ville have. Nu handler det meget mere om at få talt med barnet om, hvad der sker, og få skabt en forståelse af, hvad der sker omkring dem. Det tror jeg slet ikke, vi tænkte på før i tiden; der handlede det meget om, hvad jeg kunne få ud af samtalen for at bruge det i fx en børnefaglig undersøgelse”.

Sparring på børnesamtale

Ved projektets afslutning vurderede stort set alle sagsbehandlere, at de vidste, hvordan de kunne sikre en god børneinddragelse i deres sager.

– Projektet har i høj grad skærpet kommunernes fokus på børneinddragelse, som har fået større prioritet i sagsbehandlingen. Deltagerne har været meget motiverede, og der er kommet større fokus på, hvordan man taler med børn. De har eksempelvis anvendt metoden ”Den frie fortælling”, hvor man blandt andet lærer at give plads til pauser, så barnet får bedre mulighed for at komme til orde, siger projektleder i VIVE, cand.scient. pol., Hans Skov Kloppenborg, som står bag evalueringen.

Projektet har dels omfattet et træningsforløb for ledere og sagsbehandlere med fokus på børneperspektivet i sagsbehandlingen, dels arbejdet i praksis om inddragelse af børnene. Det handler blandt andet om at inddrage børnene i planlægningen af møderne og sikre sig, at barnet forstår formålet med et møde og har indflydelse på dagsorden og tidspunkt for mødet. Lige som faste rutiner skal være med til at sikre, at barnet inddrages i arbejdet med handleplanen. Derudover har sagsbehandlerne fået individuel sparring på en videofilmet børnesamtale.

Otte ud af ti: For lidt tid

Men det styrkede børneperspektiv ændrer ikke ved, at cirka 78 procent af sagsbehandlerne oplever at have for lidt tid i dagligdagen til at kunne sikre god børneinddragelse. I evalueringen giver sagsbehandlerne tydeligt udtryk for, at børneinddragelsen kunne blive endnu bedre, hvis de havde mere tid til for eksempel at have hyppigere kontakt med børnene og gennemføre flere børnesamtaler.

Og på trods af, at de enkelte kommuner har sagt ja til at deltage i projektet Bedre Børneinddragelse, vurderer sagsbehandlerne, at de tidsmæssige rammer ikke er blevet forbedret i løbet af projektperioden.

Hans Skov Kloppenborg hæfter sig da også ved, at ingen af de deltagende kommuner har valgt at nedsætte antallet af sager markant hos sagsbehandlerne.

– I de seneste år har mange andre kommuner med inspiration fra ”den svenske model” investeret i flere sagsbehandlere netop for at kunne følge de udsatte børn og familier tættere. Derfor kunne det være interessant at afprøve Børns Vilkårs projekt i nogle af disse kommuner, lyder det fra Hans Skov Kloppenborg. Og han tilføjer:

– Projektet er en succes i kraft af, at det har styrket børneinddragelsen og hele mindsettet omkring det, men sagsbehandlerne vurderer, at potentialet er langt større – hvis de havde mere tid.

Konkret nævner sagsbehandlerne, at de på grund af mangel på tid har svært ved at inddrage børnene i det omfang, der er lagt op til i projekt Bedre Børneinddragelse. Sagsbehandlerne fortæller ifølge evalueringen også, at de ønsker sig mere tid til at forberede sig på de enkelte børnesamtaler.

Derudover er det heller ikke altid muligt for sagsbehandlerne at lave og sende en dagsorden til børn og unge som forberedelse til mødet og dermed inddrage barnet eller den unge allerede inden mødet. Sagsbehandlerne fortæller, at de kompenserer ved at gennemgå formålet med mødet og dagsordenen med barnet som det første ved mødet.

Foto af ny sagsbehandler

Stor udskiftning blandt sagsbehandlerne har også været en udfordring – både i forhold til at oplære nye ansatte i de børneinddragende kompetencer og i forhold til at skabe en stabil relation til børnene. Evalueringen viser en lille tendens til, at sagsbehandlerne i højere grad sørger for at orientere barnet eller den unge om et sagsbehandlerskift og høre barnets egen opfattelse af sagen, når sagsbehandleren overtager en sag fra en kollega. Det er dog fortsat en stor del af sagsbehandlerne som kun ”nogle gange”, ”sjældent” eller ”aldrig” gør det. Og det hænger igen sammen med, at det er vanskeligt at finde tiden til det.

Men i en af kommunerne er man begyndt at sende breve til de unge, hvor den unge orienteres om sagsbehandlerskiftet, og hvor der er et billede af den nye sagsbehandler, så den unge fra starten kan sætte ansigt på den sagsbehandler, som skal overtage sagen.

Læs hele rapporten ”Evaluering af projekt Bedre Børneinddragelse” på vive.dk