En stor del anbragte børn har behov for støtte i skolen
5 HURTIGE: Måske er det ikke overraskende, at mange anbragte børn har brug for støtte i skolen. Men ph.d.-studerende Misja Eiberg var alligevel overrasket over omfanget, da hun undersøgte behov for skolestøtte til anbragte børn.
Hvorfor overhovedet undersøge skolestøtte til børn i familiepleje?
Forskningen viser, at anbragte børn gennemsnitligt klarer sig dårligere fagligt end deres jævnaldrende og har forøget risiko for at udvikle skolevanskeligheder. På lang sigt kan en bedre skolegang ikke alene styrke mulighederne for uddannelse og beskæftigelse. Det kan også have positiv indflydelse på andre risikofaktorer i børnenes livsforløb – blandt andet reducere risikoen for kriminalitet og stofmisbrug. Så der er god mening i at finde velegnede støttemetoder.
Hvor stor en del af de anbragte børn har egentlig brug for den form for skolestøtte?
Anbragte børn har en forøget risiko for at udvikle skolevanskeligheder eller komme til at mistrives i løbet af deres skoletid, så målet med undersøgelsen var også at se på skolestøtte som en forebyggende indsats. Derfor var det heller ikke et kriterium for deltagelse i undersøgelsen, at børnene havde skolevanskeligheder, men ikke desto mindre viste den indledende testning af børnenes kognitive og faglige formåen, at mange af børnene faktisk havde konkrete støttebehov.
I testede børnenes faglige og kognitive kompetencer – hvad viste det?
Mange børn havde ved projektstart kognitive vanskeligheder – som sproglige vanskeligheder, problemer med arbejdshukommelse, med at planlægge og tage initiativ og andre typer af udfordringer, som gør det svært at lære effektivt. Flere børn end normalt havde også generelle vanskeligheder, som for eksempel lav IQ. Det var derfor heller ikke overraskende, at en del af børnene i undersøgelsen lå under gennemsnittet i læsning og matematik.
I undersøgte to former for støtte. Hvad var det?
En, hvor man understøttede plejeforældrene i at læse lektier med barnet – ”Forældrene som lektiehjælpere” og en, hvor et team af blandt andre lærere, plejeforældre og en psykolog arbejdede sammen for at støtte barnet – som vi kaldte ”LUKoP”. Den førstnævnte indsats viste ingen effekt, men det betyder ikke, at der ikke kan være potentiale i denne type indsats. Implementeringen var ikke optimal, og en fremtidig indsats af denne type kunne med fordel yde plejefamilierne mere støtte under indsatsen. Den skolebaserede indsats (”LUKoP”) viste derimod positive effekter særligt på børnenes IQ udvikling og sprogforståelse, samt en mindre effekt på børnenes læsehastighed i ordlæsning.
Hvad kan man bruge de resultater til?
På den ene side viser resultaterne, at en væsentlig andel af børnene i undersøgelsen havde kognitive eller faglige vanskeligheder i en grad, som er problematiske både for deres indlæring og muligheder for mestring i folkeskolen. På den anden side viser resultaterne af LUKoP-indsatsen, at det faktisk er muligt at udvikle børnenes forudsætninger, hvis der ydes den rette støtte.
« Læs undersøgelsen ”Skolestøtte til børn i familiepleje” på vive.dk.
Misja Eiberg er cand. psyk. og ph.d.-studerende hos VIVE, Det nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.