“Vi politikere skal blive bedre til at styre os selv”

Regler og dokumentation fylder meget i socialrådgivernes arbejde og stjæler tid fra kerneopgaven. Og det er netop muligheden for at få luget ud i reglerne og sikre mere tid til socialrådgivernes faglighed, det handler om, når Dansk Socialrådgiverforening har sagt ja til at være med i projektet ”Meld en regel” med innovationsminister Sophie Løhde (V). Konkret betyder det, at socialrådgivere i de næste fire måneder kan sende forslag til forenkling af regler til en brevkasse på finansministeriets hjemmeside.

”Meld en regel” er et af flere initiativer i den såkaldte sammenhængsreform, der ifølge regeringen skal skabe en bedre og mere sammenhængende offentlig sektor, som leverer velfærd af høj kvalitet til borgerne og sikrer medarbejderne mere tid til kerneopgaven – og dermed også i højere grad sætter medarbejdernes faglighed i spil. Ud over Dansk Socialrådgiverforening er også Dansk Sygeplejeråd og FOA gået med i samarbejdet ”Meld en regel”.

Minister beder om tilgivelse

Vi befinder os i Finansministeriet, hvor innovationsminister Sophie Løhde (V) og næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, Niels Christian Barkholt vil gøre os klogere på, hvordan det denne gang kan lykkes at afskaffe uhensigtsmæssige regler – til gavn for både borgere og socialrådgivere. For det er langt fra første gang, at en minister har lovet at afskaffe bureaukratiet. Hvilket Sophie Løhde er meget bevidst om:

– Først vil jeg sige: Tilgiv os, at vi spørger igen. Jeg kan godt forstå, hvis der er nogle socialrådgivere, der siger: Dét har vi hørt før, og har det nogensinde hjulpet? Så jeg beder om tilgivelse for at få tilladelse til at kunne gøre noget ved det bureaukrati, som medarbejderne peger på er en hæmsko i forhold til at bringe deres faglighed i spil, og som ikke giver mening for kerneopgaven. Og jeg er pinligt bevidst om det ansvar, som påhviler mig for, at det ikke bare forbliver snak, men at vi også leverer med efterfølgende handling.

– Hvad forventer du, at socialrådgiverne kan bidrage med?

Sophie Løhde: – Det er først og fremmest medarbejderne i den offentlige sektor, som ved, hvor skoen trykker. Derfor tror jeg, at socialrådgivere kan give de vigtigste bidrag til at gøre noget ved bureaukratiet på deres arbejdsområder. Jeg har kigget på, hvad man har gjort i fortiden i et forsøg på måske at kunne handle klogere for fremtiden. Tidligere har der primært været fokus på den statslige styring, og så har man nogle gange glemt helheden, for der er masser af regler og dokumentationskrav, som kommer gennem bekendtgørelser. Andre regler opfinder man i regionen, i kommunen eller i den enkelte forvaltning, og noget kommer fra den enkelte institution, som også opfinder sine egne regler. Jeg plejer at sige, at jeg er ligeglad med hvem, der har fundet på reglerne eller kravene, for hvis de ikke giver mening for kerneopgaven, så skal vi også være villige til i fællesskab at stille spørgsmålstegn ved dem. Og det er vigtigt, at vi politikere bliver bedre til at styre os selv og ikke hele tiden finder på nye regler og krav på baggrund af enkeltsager.

– Og hvorfor valgte Dansk Socialrådgiverforening at indgå i samarbejdet om ”Meld en regel”?

Niels Christian Barkholt: – Vi står på en brændende platform. Vi har fået så mange regler, at der er mange professionelle på tværs af sektorer, der har svært ved at levere den kvalitet, der forventes af dem. Der er brug for et større handlerum til den enkelte fagprofessionelle, men vi skal også være klar over, at for at afbureaukratiseringen kan realiseres, så skal der ikke kun fjernes en enkelt regel her og der. I min optik er der behov for en nytænkning, hvis vi skal lykkes med en sammenhængende offentlig sektor. Det er en stor kompleks opgave, og der er både nogle generelle styringsmekanismer og nogle fagspecifikke, som vi skal kigge på – og her spiller socialrådgivernes viden en vigtig rolle. Derfor håber jeg, at rigtig mange af vores medlemmer vil bakke op og melde en regel.

Medarbejderne med ombord

– Hvorfor skal socialrådgiverne have tillid til, at det lykkes denne gang? To tidligere beskæftigelsesministre fra Venstre, Claus Hjort Frederiksen og Inger Støjberg, lovede også at afbureaukratisere – hvad er forskellen på dengang og nu?

Sophie Løhde: – Først og fremmest gør vi det anderledes denne gang. Det er rigtigt, at man har prøvet at afbureaukratisere tidligere. Helt siden Schlüter-regeringen, der med sit moderniseringsprogram i 1983 – hvor jeg tragikomisk nok selv blev født – har man forsøgt sig med at afbureaukratisere den offentlige sektor.

I stedet for at påstå, at vi kan afbureaukratisere hele den offentlige sektor på én gang på en halv eftermiddag, at så går vi meget målrettet til værks på en række områder.

– På beskæftigelsesområdet har vi nu sagt, at LAB-lovgivningen (Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats, red.) skal forenkles. Det har politikere og ministre talt om i de seneste syv år samtidig med, at lovgivningen bare har fået lov til at eksplodere med et hav af målgrupper og undermålgrupper, hvor der er tilknyttet forskellige krav. Nu har vi lagt hovedet på blokken og sagt, at vi kommer med et udspil til en ambitiøs forenkling af LAB-lovgivningen inden jul – og det bliver det første område, hvor vi kommer til at levere et markant bidrag til afbureaukratisering.

– Der har været et rigtig godt samarbejde mellem Dansk Socialrådgiverforening og beskæftigelsesministeren, hvor I er kommet med et bidrag til, hvad vi skal rydde ud i – og det har vi lyttet til. Så når vi fremlægger vores udspil på beskæftigelsesområdet inden jul, håber og tror jeg på, at socialrådgiverne kan se sig selv i det. – Så håber jeg, at der er 90 mandater til at bakke op politisk og til at opgive nogle kæpheste – for det forudsætter det. Og partnerskabet om ”Meld en regel” er et supplement til også at sikre, hvad der er rigtig vigtigt for mig: At det bliver en øvelse, hvor vi har medarbejderne med ombord.

Niels Christian Barkholt: – Der er mange steder at gribe fat, og jeg håber, at de bidrag, som Dansk Socialrådgiverforening allerede er kommet med i forhold til beskæftigelsesområdet på baggrund af en tæt dialog med socialrådgivere fra hele landet, vil udrydde en række regler. Så mit håb er, at politikerne på baggrund af en række afbureaukratiseringsøvelser uden mærkbar effekt, nu også er indstillede på at tage øvelsen meget alvorligt. Og herunder, som Sophie siger, opgive et par kæpheste.

Nej til både livrem og seler

– Beskæftigelseslovgivningen fylder cirka 30.000 sider, og det stigende antal proceskrav har ført til at socialrådgivere på beskæftigelsesområdet bruger 80 procent af deres tid på bureaukrati og dokumentation og kun 20 procent på direkte borgerkontakt. Dansk Socialrådgiverforening har i flere år efterlyst, at man måler på resultater frem for processer.

– Hvorfor er det så svært at nå dertil?

Sophie Løhde: – Der er rigtig mange steder i den offentlige sektor, hvor man har en følelse af, at vi måler helt vildt på processerne snarere end at være optaget af kvalitet og resultater. Det kræver, at vi som politikere prøver at give lidt slip – og det forudsætter en højere grad af åbenhed om hvilke resultater, der bliver skabt i den offentlige sektor.

Niels Christian Barkholt: – At have fokus på outcome er et nyt paradigme, som vi først nu er ved at tage hul på. Hvordan kan vi måle troværdigt og realistisk på den feedback, som vi får fra borgerne og fra fagprofessionelle, der er omkring for eksempel barnet. Der er et kæmpe potentiale i det, og gør vi det begavet, kan det træde i stedet for alle de output-mål, som vi i dag bruger en masse kræfter på at leve op til. Mål, som blandt andet handler om, hvor vidt forskellige tidsfrister overholdes.

Hvis vi kommer væk fra at måle på processer, kan vi i højere grad interessere os for, hvad eksempelvis barnet oplever, at det får ud af det, vi gør sammen.

Sophie Løhde: – Beskæftigelsesområdet er der, hvor vi styrer allermest på proceskrav. Jeg plejer at sige, at der går vi både med livrem og seler, for vi har både en ekstrem grad af incitamentsstyring, vi har refusionsordningen i forhold til kommunerne, og samtidig styrer vi også i ekstrem grad i forhold til processerne. Da kunne vi måske godt sige, at når der nu også er lavet en refusionsreform, som i den grad giver kommunerne et incitament til at handle – og også handle tidligt – så kan vi godt give lidt mere slip på den anden del af styringen, som sådan set på en række punkter er blevet overflødig, men som vi aldrig har fået luget ud i, fordi hver gang, der sker noget i folketingssalen, så handler det ikke om at fjerne noget, så handler det om, at man har puttet noget nyt oven på.

Blik for helheden

– Handler sammenhængsreformen også om at få budgetterne til at hænge sammen i den offentlige sektor?

Sophie Løhde: – Hvis du spørger, om det er en spare-øvelse, så er svaret nej. Hver en krone, som vi kan finde ved at gøre tingene på en bedre og klogere måde, skal vi bruge til at finansiere og investere i vores velfærdssamfund. Jeg tror, at der er mange områder i dag, hvor vi spilder en masse økonomiske ressourcer eksempelvis ved, at vi ikke arbejder særligt sammenhængende i den offentlige sektor.

– Den offentlige sektor er i høj grad siloopdelt efter de strukturer og myndighedsgrænser, som vi har indrettet os efter. Vi spilder mange ressourcer i de svære sektorovergange i den offentlige sektor, fordi ikke alle borgere får den sammenhængende indsats, som de har brug for. En af de største udfordringer i den offentlige sektor – og et vigtigt mål med sammenhængsreformen – er at få de forskellige sektorer til at spille bedre sammen på tværs af forvaltninger og sektorer. Hvis vi ikke kan indfri den ambition, kan vi heller ikke indfri ambitionen om, at en borger kun skal have én handleplan og ikke udstyres med en række handleplaner fra forskellige sektorer eller forvaltninger, der ikke taler sammen.

Niels Christian Barkholt: – Den ambition deler vi i Dansk Socialrådgiverforening, selv om vi ikke tror, at silo-opdelingen kan fjernes fuldstændig. Derfor er det vigtigt at sikre en tydelig placering af ansvar for koordinering og fastholdelse af den fælles plan ved for eksempel i særligt komplekse sager at styrke samarbejdet mellem en socialrådgiver på beskæftigelsesområdet og en socialrådgiver i familieafdelingen ved at koble en koordinerende sagsbehandler på.

Sophie Løhde: – Det kan være et af redskaberne, men uden at vi igen taber blikket for helheden. Nu har jeg i mange år beskæftiget mig med sundhedspolitik, hvor vi begynder at ansætte koordinatorer, der skal koordinere med koordinatorerne. Og det er et godt eksempel på, at så er det altså blevet for komplekst, når vi skal ansætte nogen til at koordinere med os selv, havde jeg nær sagt. Så er der i hvert fald ikke noget at sige til, at borgerne synes, det er svært at finde rundt i systemet. Og det er derfor, at jeg siger: Det må være systemet, der koordinerer på vegne af borgerne frem for, at det er borgerne, der koordinerer på vegne af systemet. Og det er jo det sidste der er tilfældet i dag i alt for vid udstrækning.

Håber på mange forslag

Niels Christian Barkholt og Sophie Løhde er begge spændte på at se, hvor mange forslag, der kommer fra socialrådgiverne de næste fire måneder, hvor Sophie Løhde også skal nå at besøge alle landets 98 kommuner for at få input til en sammenhængsreform, der efter planen skal præsenteres i løbet af foråret 2018. Foreløbig har hun besøgt over 40 kommuner, og selv om det ifølge ministeren har knebet med at få udpeget konkrete eksempler på bureaukrati, så forventer hun, at socialrådgivere kommer med forslag til ”Meld en regel”.

– Jeg håber, at der kommer mange forslag – så der er noget at arbejde med. Men det er ikke sådan, at hvis der ikke kommer nogen forslag, at jeg så hejser et flag ude på slotspladsen for at sige, at så er der ikke noget bureaukrati i den offentlige sektor. Så er det måske snarere et udtryk for, at vi ikke er lykkes med at komme ud til medarbejderne.

SÅDAN DELTAGER DU I ”MELD EN REGEL”

Oplever du bureaukrati og overflødige regler i dit arbejde som socialrådgiver? Så har du mulighed for at melde egne forslag til afbureaukratisering og forenkling af uhensigtsmæssige regler til kampagnen ”Meld en regel”

”Meld en regel” er navnet på et af flere initiativer i den såkaldte sammenhængsreform, som innovationsminister Sophie Løhde (V) står i spidsen for. Ministeren har indgået en partnerskabsaftale om ”Meld en regel” med Dansk Socialrådgiverforening, lige som hun også har gjort det med Dansk Sygeplejeråd og FOA. Kampagnen slutter 1. februar, hvor forslagene vil blive evalueret og indgå i den videre afbureaukratisering.