Forsker efterlyser kritik i tilgang til samskabelse
Samskabelse kan i nogle tilfælde være det gode svar på samfundsmæssige udfordringer. Men det kræver, at alle deltagere får en reel mulighed for at præge samarbejdet, og det kniber, siger forsker Anne Tortzen. God ledelse er afgørende.
Begrebet samskabelse rummer potentialer for mobilisering af nye ressourcer og for nytænkning, der kan være svar på en række samfundsmæssige udfordringer.
Men samskabelse er ikke et universalmiddel, og ’reel’ samskabelse kræver tid, ressourcer og nye kompetencer, understreger forsker Anne Tortzen, som netop har afsluttet sin ph.d. om ledelse af samskabelse og er nu ansat som postdoc ved Institut for Samfundsvidenskab & Erhverv på RUC.
”Samskabelse” risikerer at miste sin mening
Anne Torzens forskning viser blandt andet, at samskabelse ofte bliver fremhævet som et ubetinget gode og som løsningen på en række af velfærdssamfundets udfordringer.
Det sætter hun fokus på i artiklen ”Samskabelse som fortælling og praksis – et kritisk blik på den aktuelle samskabelsesdagsorden,” der offentliggøres i 34. udgave af tidsskriftet Uden for Nummer, der sammen med fagbladet Socialrådgiveren 7/2017 udkommer 15. juni.
– Jeg ser en tendens til, at de offentlige lederes ambitioner om at udvikle og forny velfærden kommer til udtryk gennem fortællinger med nøgleord som ’innovation’, ’samskabelse’ og så videre. Når disse ord bliver brugt om mange forskellige praksisser og desuden forbindes med store forventninger om forandringer, bliver de i min optik til ’trylleord’ – ord, der dybest set er tømt for betydning, men signalerer, at man som leder er ’med på noderne’.
Anne Tortzen påpeger, at selv forskere har mange forskellige udlægninger af, hvad samskabelse kan være.
– Nogle bruger det som et ’paraplybegreb’ om forskellige former for samarbejde mellem borgere/civilsamfund og den offentlige sektor. Andre mener, at det udelukkende gælder ’produktion’ af velfærdsydelser, hvor brugeren selv eller brugeres netværk eller pårørende indgår som ’medproducent’.
Kommunale dagsordener kan bremse borger-inddragelsen
Anne Tortzen har lavet et studie af tre kommunale ’top-down’ initiativer, der alle blev italesat som samskabelse. Helt kort viste hendes studie, at det er vanskeligt at få samskabelse til at ske ’oppefra’, det vil sige som et initiativ, der er drevet og rammesat af kommunen:
– Når et samskabelsesinitiativ udspringer af en kommunal dagsorden eller strategi, er de kommunale aktører tilbøjelige til at udøve en ’definerende’ ledelse, som overser og udelukker de ressourcer og den energi, der er hos borgerne.
Men reel samskabelse kræver, at alle parter får mulighed for at deltage aktivt og være med til at præge det, der samarbejdes om. Og at samarbejdet fører til noget andet og mere, end hvad de enkelte parter ville kunne frembringe alene. Ligeværdigt samarbejde og merværdi er nøgleordene, påpeger forskeren.