Forsker: Kommuner ved ikke, hvor meget dårligt arbejdsmiljø koster dem

Dårligt arbejdsmiljø blandt socialrådgivere koster samfundet enorme summer. Men mange arbejdsgivere er slet ikke klar over, hvor meget de taber på at underprioritere arbejdsmiljøet. Ærgerligt, mener forsker, for hver eneste krone investeret i arbejdsmiljøet giver to kroner igen.

Forsker: Kommuner ved ikke, hvor meget dårligt arbejdsmiljø koster dem

Dårligt arbejdsmiljø koster Danmark 60-80 milliarder kroner om året. Det astronomiske beløb – udgifterne til dårligt arbejdsmiljø kunne finansiere halvanden Storebæltsbro om året – er udregnet af hovedorganisationerne FTF og LO.

Og udregninger fra Arbejdstilsynet  viser, at hver gang en kontoransat bliver sygemeldt i over 30 dage på grund af dårligt arbejdsmiljø, koster det i gennemsnit arbejdsgiverne 82.400 kroner.

Men mange arbejdsgivere er slet ikke klar over, hvor meget, de taber på ikke at have styr på arbejdsmiljøet, viser et nyt forskningsprojekt fra COWI.

Projektet viser blandt andet, at arbejdsgivere bliver langt mere opmærksomme på at styrke arbejdsforholdene, når de bliver gjort opmærksomme på, hvor store udgifterne til dårligt arbejdsmiljø rent faktisk er:

– Normalt tænker man på udgifterne til dårligt arbejdsmiljø som ”nogle er sygemeldt, så må vi have nogle vikarer ind.” Men der er en lang række andre udgifter, som mange arbejdspladser slet ikke er opmærksomme på, fortæller arbejdsmiljøforsker, Per Tybjerg Aldrich, som står bag forskningsprojektet. Han er i dag markeds- og projektchef hos NIRAS JOBLIFE og er desuden med i beskæftigelsesministerens netop nedsatte ekspertudvalg, der skal gentænke arbejdsmiljøindsatsen i Danmark.

Offentlige besparelser har kostet dyrt

Dårligt arbejdsmiljø for socialrådgivere kan være særligt dyrt, da konsekvenserne af sygemeldinger og ”produktionstab” samtidig får konsekvenser for udsatte borgere, som har behov for socialfaglige indsatser.

– Arbejdspladsens fokus vil være på, at ”den og den arbejdsmiljøindsats koster penge, det har vi ikke råd til,” og så stopper den der. Men de er ikke opmærksomme på, at det allerede koster dem penge ikke at gøre noget, siger Per Tybjerg  Aldrich.

De årelange besparelser i kommuner og regioner har ført til en række ekstra omkostninger på den konto, vurderer han.

– Der er lavet flere undersøgelser, som viser, at når man skærer ned og øger arbejdspresset på medarbejderne, så bliver arbejdsmiljøet forværret, og sygefraværet stiger med øgede omkostninger til følge. Det nye er, at der nu er udregningsværktøjer, som gør det muligt at klarlægge, hvor stort omfanget af de ekstra udgifter rent faktisk er.

Netop arbejdsgivernes manglende viden om, hvad dårligt arbejdsmiljø rent faktisk koster, kan være et vigtigt sted at tage fat for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter eller mellemledere, som ønsker at få forbedret arbejdsmiljøet på arbejdspladsen.

– Hvis man vil have arbejdsmiljøindsatser sat i gang, kan man starte med at gøre ledelsen opmærksom på, hvor store omkostninger, det dårlige arbejdsmiljø reelt har.

En krone investeret er to kroner tjent

At det kan betale sig at investere i at styrke arbejdsmiljøet, blev i foråret 2017 understreget af COWI’s forskningsprojekt:  For hver krone, arbejdspladser investerer i at sikre et godt arbejdsmiljø, får de i gennemsnit to kroner igen, viste projektet.

– Pengene skal selvfølgelig investeres fornuftigt. Det er afgørende, at ledelsen støtter op om indsatserne, og at medarbejderne har indflydelse på, hvordan man forsøger at løse problemerne. For det er dem, der lever med problemerne og har viden om dem, understreger Per Tybjerg Aldrich, som var leder på projektet.

Arbejdspladser kan også inddrage borgernes synspunkt, hvis eksempelvis konflikter med borgere er med til at presse arbejdsmiljøet, lige som der er gode erfaringer med, at arbejdsmiljørepræsentanter har frikøbt tid til at koncentrere sig 100 procent om indsatsen.

Attraktiv arbejdsplads

Per Tybjerg Aldrig understreger, at økonomi sjældent er arbejdsgivernes eneste motivation for at styrke arbejdsmiljøet:

– Der er ofte også ønsker om at leve op til lovgivning og være en attraktiv arbejdsplads, så man kan tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere. Dette har dog også økonomisk værdi, for stor udskiftning af medarbejdere giver tab af viden og kan øge udgifter til vikarer, ligesom det giver ekstra omkostninger, hvis sager konstant bliver anket, fordi der ikke er rammer til ordentlig sagsbehandling.

Artiklen har været bragt i fagbladet Socialrådgiveren 10/17, hvor du kan læse mere om arbejdsmiljø.


 

Gode arbejdsforhold betaler sig

Med støtte fra Arbejdsmiljøforskningsfonden har COWI lavet en række forskningsprojekter, som blandt andet viser, at hver krone investeret i arbejdsmiljøindsatser i gennemsnit giver to kroner tilbage.

Læs mere på www.arbejdsmiljoeoekonomi.dk

Der er også inspiration at hente i Dansk Socialrådgiverforenings notat ”Investering i socialrådgivernes arbejdsmiljø betaler sig”, som skitserer forskellige muligheder for at styrke arbejdsmiljøet.