Høringssvar: Lovforslag om integrationsgrunduddannelse

DS har afgivet høringssvar på indførelsen af den nye integrationsgrunduddannelse, og er overvejende positive, da uddannelsen sikre overenskomstmæssige forhold og optagelse i A-kasser. Brugen af IGU afhænger dog i stor grad af arbejdsmarkedet, der skal være villige til at tage IGU-elever.

Til

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
Integrationskontoret
Slotholmsgade 10
1216 København K

Dansk Socialrådgiverforening (DS) takker for muligheden for, at afgive svar om indførelsen af integrationsgrunduddannelsen (IGU). DS er generelt meget positiv overfor lovforslaget og bakker op om, at man forsøger at nytænke indsatsen. Høringssvaret er delt op i generelle bemærkninger og bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.

Generelle bemærkninger

DS hilser med tilfredshed, at man med IGU-en skaber bedre rammer for at inkludere udlændinge på det danske arbejdsmarked og skaber et værktøj, der bidrager til integrationsprocessen. DS mener, at det er godt, at IGU-en bliver en del af det normale system, hvor der sikres overenskomstmæssige vilkår og mulighed for optagelse i a-kasser.

Oprettelse af IGU forløb stiller store krav til det offentlige og private arbejdsmarked, og DS vil derfor understrege at brugen af IGU-forløb i høj grad afhænge af, at der er virksomheder som er villige til at ansætte IGU elever.

Det er positivt at man har forsøgt at lægge IGU-en tæt op af de krav og muligheder, der i den nuværende EGU, så der fx bliver mulighed for at modtage sygedagpenge og barselsdagpenge. Intentionen om at lave en befordringsrabat, som ligner den, der er ved EGU-en er også god. Samtidig er det oplagt, at man fx vedr. deltagerbetaling ved uddannelser tilknyttet IGU-en adskiller den fra EGU-en og fritager IGU-elever for deltagerbetaling.

Det foreslås, at en påbegyndelse af et IGU-forløb til forskel fra fx virksomhedspraktik skal kunne aftales direkte mellem udlændingen og virksomheden og som udgangspunkt uden medvirken fra offentlige myndigheder. DS mener, at det er positivt at lade det være en mulighed, at udlændinge selv kan etablere en aftale med en virksomhed, da det er med til at mobilisere de enkeltes ressourcer og kan mindske passivitet. DS vil dog foreslå, at aftaleindgåelsen involverer den lokale tillidsrepræsentant, så man sikrer ordentlige afklaring af løn og arbejdsvilkår.

Samtidig er det vigtigt for DS at understrege, at indførelsen af IGU-en i praksis forsat vil blive en ekstra arbejdsopgave for jobcentrenes virksomhedsservice. Det generelt øgede fokus på den virksomhedsrettede indsats, som tre- og topartsaftalen lægger op til, og som DS er positiv overfor, betyder større forventninger og flere arbejdsopgaver. Forslaget om IGU vil derfor stille krav til den kommunale virksomhedsrettede indsats. Det er derfor vigtigt, hvis de gode intentioner i IGU-en skal realiseres, at det bliver muligt for kommunerne at løfte opgaven. Det kræver ressourcer i form af opnormering af personale, og det kræver ikke mindst, at virksomhederne rent faktisk tilbyder sig som samarbejdspartnere.

Bemærkninger til lovforslaget enkelte bestemmelser

  • Administrative konsekvenser i forbindelse med borgerens IGU forløb
  • Forslag om supplerende ydelse
  • Forlængelsesmuligheder
  • Tilrettelæggelsen i forbindelse med virksomhedens behov kontra borgerens
  • Videreførelse af ansættelsesforhold ved virksomhedens ophør
  • Målgruppen 18-40 år

I DS undrer vi os over, at lovforslaget ikke forventes at have administrative konsekvenser for borgeren. I bemærkninger til § 5 nævnes det, at udlændingen skal ansøge om godtgørelse for skoledelen i IGU-forløbet, og udlændingen får pligt til at dokumentere overfor virksomheden, hvilke uddannelsesdele vedkommende har gennemført. DS er bekymret for, om det i praksis vil blive kompliceret at skulle dokumentere og ansøge om godtgørelse, og vi anbefaler på den baggrund, at der arbejdes på at gøre det så enkelt som muligt. Både af hensyn til borgeren, men også for at mindske bureaukratiet.

DS bemærker at der i § 2 stk.5 ikke stilles forslag om en supplerende ydelse i skoleperioderne af IGU forløbet, men at ydelsen forsat skal være integrationsydelsen. DS vil i den forbindelse igen nævne, at vi mener, at integrationsydelsens lave niveau vil medføre, at disse mennesker vil leve ikke bare et økonomisk fattigt liv men også vil lide afsavn på en række andre områder. Samtidig kan springet fra en elevløn til integrationsydelse være så stor, at det i skoleperioder kan blive problematisk at opretholde et eksistensgrundlag. DS foreslår, at man giver en supplerende ydelse til integrationsydelsen som en del af forsørgelsesgrundlaget i skoleperioderne. Det kan være med til at sikre en økonomi, som man faktisk kan leve af i Danmark. Det kan også skabe motivation til at blive en del af det danske arbejdsmarked.

I bemærkningerne til § 3 nævnes, at IGU-en undtagelsesvis kan forlænges ud over de 2 år, hvis særlige forhold indebærer, at de 20 ugers skoleforløb ikke er fuldført inden for IGU-perioden, og at forlængelsesperioden alene indeholder skoleforløb. Det er positivt, at der findes en forlængelsesmulighed, da der fx kan være sygdom, som kan medføre afbrydelser i forløbet. I de situationer er det vigtigt for at bevare motivationen og for at kunne fastholde målet om selvforsørgelse, at der er muligheder for at genoptage et forløb trods afbrydelser. Det kan blive problematisk for integrationsprocessen, at der ikke er en tilsvarende mulighed for at forlænge den virksomhedsrettede del. DS anbefaler på den baggrund, at der sikres forlængelsesmuligheder både for skoledelen og for den virksomhedsrettede del, da det vil skabe de bedste betingelser for at opfylde læringsmålene i IGU-en. DS anbefaler også, at der i vejledning til loven kommer en præcisering af, hvad der karakteriserer ”særlige forhold”, så retssikkerheden opretholdes, og der sikres ensartet forvaltning af loven i landets kommuner.

Ved tilrettelæggelsen af uddannelsen foreslås det, at skoleundervisningen enten kan være placeret inden for en 37 timers arbejdsuge eller uden for arbejdstiden. Det foreslås også, at praktikdelen tilrettelægges ud fra både udlændingens og virksomhedens behov. DS er glad for, at tilrettelæggelsen sker ud fra den enkeltes behov, og at fx udlændinge med mange ressourcer, og som ikke har en familie med børn, kan vælge at få et mere intensivt forløb med fx skoleundervisning uden for arbejdstiden. Samtidig mener DS dog, at der tilrettelæggelsen af uddannelsen ikke blot skal tilgodese udlændingens behov for uddannelse/undervisning/praktik, men at der også skal tages hensyn til udlændingens individuelle behov, som fx familiemæssige forpligtelser. For at sikre en god integration for hele familien skal man også have tid til at være en nærværende forældre, der har ressourcer og tid til at give børnene den nødvendige støtte, så de også kan falde til på en hensigtsmæssig måde i Danmark.

I integrationsprogrammet stilles der flere krav end de beskæftigelsesrettede, og derfor er en central del af integrationsprocessen, at der fx er ressourcer og tid til at engagere sig i børnenes institutioner, sociale fællesskaber, foreningslivet mm. Det er forhold, som integrationsloven forventer, at udlændingen lever op til for at sikre et aktivt medborgerskab. På den baggrund bør forpligtelser ud over de beskæftigelsesrettet i integrationsprogrammet ikke blive en forhindring i tilrettelæggelsen af IGU-forløbet.

DS finder det særdels fornuftigt, at man foreslår, at der ved IGU-forløb, der afbrydes af årsager, som ikke skyldes udlændingen, skal ske en videreførelse indenfor en måned. Det er også fornuftigt, at den nye virksomhed kan medregne perioden fra den virksomhed, som udlændingen tidligere var ansat i, når der skal beregnes bonus. Dette forslag kan være med til at sikre en hurtig proces, og det er af stor betydning for at bevare motivationen hos den enkelte. Det kræver dog, at formidlingen om afbrydelsen foregår smidigt, og at der er en klar ansvarsplacering mht. at finde en ny virksomhed til IGU-forløbet. Lovforslaget er ikke tydeligt på disse punkter, men hvis ansvaret placeres i jobcentrenes virksomhedsservice, så skal det igen understreges, at det vil være en akut ekstraopgave, som forudsætter, at der er medarbejdere, som har tid til at løse opgaven.

DS undrer sig over at målgruppen begrænses til 40 år, da IGU-forløbet kun har en varighed på 2 år, vil det give mening hæve aldersgrænsen, så mennesker, der forsat har mange år på arbejdsmarkedet, ikke bliver opgivet.

Med venlig hilsen

Majbrit Berlau
Formand
Dansk Socialrådgiverforening