Lovforslag om styrkelse af indsatsen over for familier med børn og unge, der har behov for særlig støtte

Høringssvar til lovforslag om styrkelse af indsatsen over for familier med børn og unge, der har behov for særlig støtte

Til

Social- og Integrationsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K

Dansk Socialrådgiverforening skal takke for tilsendelsen af lovforslag om styrkelse af indsatsen over for familier med børn og unge, der har behov for særlig støtte.

Vi kan bakke op om, at sagsbehandlerne kan få adgang til boligen i de meget få sager, hvor det er umuligt at få forældrene til selv at give adgang. Det er vigtigt, at det kun er i meget få sager, for vi må ikke ændre ved, at vi skal gøre alt for at få forældrene til selv, frivilligt at medvirke til at belyse forholdene. Det er af stor betydning ikke kun af retssikkerhedsmæssige og etiske grunde, men også fordi det lægger grund til det fremtidige samarbejde. Vi mener dog, at lovforslaget med sin afgrænsning kan sikre, at der fortsat er fokus på, at man skal gøre sig umage for at forældrene medvirker selv. Et andet meget vigtigt forhold er, at kriterierne for, hvornår paragraffen kan bruges, er entydige og klare. Vi må vide, hvornår vi kan benytte paragraffen, og hvornår ikke. I bemærkningerne afgrænses paragraffen på flere måder, men vi skønner, at der uanset det vil være behov for en yderligere beskrivelse af kriterier og procedurer i den kommende vejledning.

Dansk Socialrådgiverforening er imod at ændre handleplan til ’fremtidsplan’. Det ser vi slet ikke noget behov for. Handleplanen peger ud i fremtiden, den planlægger for de nærmeste måneder eller halve år. Og så er kernen handling, det er det, der skal planlægges. Vi frygter, at det foreslåede navneskift kan have den virkning at sløre kommunernes forpligtelse til at handle og til at sætte ind med aktuelle og virksomme indsatser. Ordet ’fremtidsplaner’ inviterer til mere luftige og uforpligtende hensigter i en lidt fjernere fremtid, og det ville være en klar svækkelse af arbejdet med sagerne. Ydermere er der kommet ændringer i de senere år for at sikre, at der planlægges med en længere tidshorisont for unge, der f.eks. skal stå på egne ben efter en anbringelse, så behovet for at kigge langt frem forekommer ikke at være akut.

Dansk Socialrådgiverforening kan helt tilslutte sig den forbedring af efterværnet, der ligger i den nye § 76, stk. 6. Et krav om, at kommunerne skal tilbyde en kontaktperson til en ung, der som 18-årig flytter fra en anbringelse til egen bolig, er et lille men godt fremskridt.

Vi kan også støtte den ændring, der forpligter kommunen til at fremsende relevant sagsmateriale til den nye kommune, når den foretager en mellemkommunal underretning. Det samme gælder den ændring, som åbner for en tilsvarende aftale med Grønland.

 

Med venlig hilsen

Bettina Post
Formand, Dansk Socialrådgiverforening