Ny bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteams

Til

Arbejdsmarkedsstyrelsen
Holmens Kanal 20
Postboks 2150
1016 København K

Dansk Socialrådgiverforening (DS) takker for muligheden for at kommentere på udkast til ny bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteams.

Dog må vi gøre en kraftig indsigelse overfor den helt urimelige høringsfrist. Med så kort en frist (5 arbejdsdage!) er det umuligt at foretage en demokratisk høring blandt vores medlemmer på området, der i høj grad kvalificerer de input, vi kommer med til den videre proces. Vi må derfor kraftigt opfordre til, at der fremover kommer rimelige høringsfrister i tråd med regeringsgrundlaget.

Generelle bemærkninger

Anvendelse af revalidering

Revaliderings placering i forhold til ressourceforløbene er fortsat ikke klar i bekendtgørelsen, ligesom den ikke er det i det fremsatte lovforslag L 53.

I bekendtgørelsen fremstår ressourceforløb og revalidering som to adskilte, parallelle ordninger, idet det af § 1, stk. 2 fremgår, at bekendtgørelsens §§ 2-4 og § 14 skal i anvendelse, når kommunen skal bevilge revalidering. Det er fint, at revalidering fortsat kan bevilges uafhængigt af ressourceforløb som en enkeltstående ydelse. DS mener dog, at det er vigtigt, at revalidering også kan bruges som en aktiv del af et ressourceforløb. Det bør derfor klart fremstå af bekendtgørelsen, at et revalideringsforløb kan indgå som et led i et ressourceforløb, og ikke kun, som det gør nu, hvor revalidering og ressourceforløb fremstår som to adskilte ting.

Der er med andre ord behov for en generel tydeliggørelse af revalideringens rolle i bekendtgørelsen. Dette skal sikre, at L 53 samt denne bekendtgørelse ikke yderligere hæmmer tildelingen af revalidering i kommunerne.

Borgerens klagemuligheder

Det fremgår ingen steder, hverken af L 53 eller af denne bekendtgørelse, hvilke muligheder borgeren har for at klage over en indstilling fra rehabiliteringsteamet eller kommunens afslag på rehabiliteringsteamets indstilling.
DS opfordrer kraftigt til, at borgerens muligheder for at klage over indstillinger og afgørelser i deres sag præciseres i denne bekendtgørelse for at sikre borgerens retssikkerhed.

Begrebet ’kommunen’

Det er flere steder i bekendtgørelsen uklart, hvem ’kommunen’ er. Dette kan give anledning til fortolkningsproblemer i praksis. Der anvendes på skift begreber som ‘kommunen’, ‘rehabiliteringsteamet’ og ‘borgerens sagsbehandler’. Alle tre vil som udgangspunkt kunne opfattes som ‘kommunen’. DS mener, det vil være en fordel, hvis bekendtgørelsen blev mere eksplicit og konsistent omkring betegnelsen ’kommunen’, eksempelvis ved at bruge betegnelsen ’myndigheden’ eller den del af kommunen, som er tildelt myndighedskompetence.

Rehabiliteringsteamets kompetence

Som påpeget i DS’ høringssvar til L 53 finder DS det dybt problematisk, at rehabiliteringsteamet ikke har bevillingskompetence, men kun kan indstille på baggrund af deres vurdering af en sag. Reelt kan vi komme i en situation, hvor kommunen kan foretage en anden vurdering end den, rehabiliteringsteamet indstiller til. Det skaber både et utilsigtet bureaukrati og undergraver teamets handlekraft og troværdighed, da det er svært at forestille sig, at kommunen kan vide andet og mere end det, som rehabiliteringsteamet indstiller på baggrund af. Optimalt bør rehabiliteringsteamet derfor kunne foretage bevillinger.

Specifikke bemærkninger

Kapitel 1, § 1 Anvendelsesområde

I § 1, stk. 3 fremgår det, at kommunen kan vælge at forelægge andre sager for rehabiliteringsteamet end de sager, der er nævnt i stk. 1, og kommunen kan i den forbindelse vælge at anvende bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

DS er glade for denne formulering, da den giver mulighed for, at kommunen kan anvende rehabiliteringsteamet til andre sager end blot fleksjobs- og førtidspensionssager. Det er oplagt at udbrede muligheden for tværfaglig vurdering i rehabiliteringsteamet til også at gælde andre målgrupper, eksempelvis kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3 eller sygedagpengemodtagere, der er tæt på varighedsbegrænsningen uden udsigt til bedring eller mulighed for forlængelse. Ved at udvide rehabiliteringsteamets kompetence udnyttes dets potentiale til fulde.

§ 1, stk. 3 er dog formuleret noget kortfattet og uden nogen særlig tilskyn-delse til at anvende denne mulighed. Det kan skabe forvirring om paragraf-fens intention hos kommunerne. Paragraffen bør derfor skærpes, så en bredere anvendelse af rehabiliteringsteamet kan blive almindelig i kommunernes praksis.

Samtidig er det nødvendigt at påpege, at en udvidelse af rehabiliteringsteamets kompetence (som i § 1, stk. 3) bør følges op af nødvendige ressourcer til at etablere et tilstrækkeligt antal rehabiliteringsteams i hver kommune, så denne mulighed kan blive en realitet.

Kapitel 2, § 2 Rehabiliteringsplan

I § 2, stk. 3,1 fremgår det, at beskrivelsen og dokumentationen i rehabiliteringsplanens forberedende del skal indgå i grundlaget for bl.a. rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, førtidspension eller indstilling til anden beskæftigelsesrettet indsats og for kommunens afgørelse i disse sager.

I denne paragraf er der igen en antydning af, at rehabiliteringsteamet kan bruges i andre sager end fleksjobs- og førtidspensionssager, dog uden en klar beskrivelse af denne mulighed samt klar tilskyndelse til, at kommunerne kan anvende rehabiliteringsplanen samt rehabiliteringsteamet i andre sager end fleksjob og førtidspension. Som beskrevet ovenfor mener DS, at det er oplagt, at rehabiliteringsteamets kompetence udvides til også at gælde andre målgrupper. Det er dog uhensigtsmæssigt, at denne mulighed ikke er klart nok beskrevet i bekendtgørelsen, da det kan skabe usikkerhed om, hvad der reelt set skal ske i praksis.

I § 2, stk. 4 fremgår det, at Arbejdsmarkedsstyrelsen som en service for kommunerne stiller skabeloner til brug for udarbejdelsen af en rehabiliteringsplan og for rehabiliteringsteamets indstilling til rådighed. Det er dog ikke præciseret, om det er et værktøj kommunerne skal bruge eller om der er tale om valgfrihed. Det bør præciseres i bekendtgørelsen.

Kapitel 2, § 3 Rehabiliteringsplanens forberedende del – Kommunens og borgerens forberedelse af sagen

I § 3, stk. 3 fremgår det, at rehabiliteringsplanens forberedende del alene skal være beskrivende og dokumenterende og uden vurdering af og indstilling om, hvad der fremover skal ske i den konkrete sag.

Det er givet, at der ikke skal konkluderes med en indstilling, før sagen har været behandlet i rehabiliteringsteamet. Dog bør der understreges i bekendtgørelsen, at sagsbehandleren deltager i rehabiliteringsteamets behandling af borgerens sag på lige fod med de øvrige teammedlemmer. Det skal understreges, at sagsbehandleren både skal forberede sagen samt deltage i behandlingen af sagen, der fører frem til en indstilling for sagens videre forløb.

Sagsbehandleren sidder inde med en vigtig viden både om borgerens ressourcer og udfordringer, men også om borgerens behov for fremtidige indsatser, som ikke må gå til spilde ved ikke at lade denne viden komme rehabiliteringsteamet til gavn i deres vurdering af sagen. For at undgå forvirring om sagsbehandlerens rolle i rehabiliteringsteamets vurdering af sagen, bør det skrives ind i bekendtgørelsen, at sagsbehandleren deltager i rehabiliteringsteamets behandling af sagen på lige fod med de øvrige teammedlemmer, som det er beskrevet i lovbemærkningerne til L 53: ”Sagsbehandleren deltager i rehabiliteringsteamets behandling af sagen og bidrager til teamets indstilling til kommunen”.

Kapitel 2, § 4 Rehabiliteringsplanens forberedende del – Den prak-tiserende læges vurdering

I § 4, stk. 2 fremgår det, at der udarbejdes en landsdækkende lægeattest, som skal bruges i rehabiliteringsplanens forberedende del, når der skal indhentes lægelig vurdering i sagen.

Bliver denne lægeattest færdig til 1/1 2013? Og hvis ikke, hvordan skal kommunerne så indhente lægelige oplysninger indtil da? Det er vigtigt at få præciseret, så der ikke skabes tvivl om praksis i kommunerne.

Kapitel 2, § 5 Rehabiliteringsplanens indsatsdel

Borgerens inddragelse i udarbejdelse af rehabiliteringsplanens indsatsdel er ikke beskrevet i § 5. Borgerens inddragelse bør være en central del af udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens indsatsdel, ligesom den er i udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del. Et vellykket ressourceforløb forudsætter borgerens aktive inddragelse og accept. Det bør derfor anføres eksplicit i § 5, hvordan borgeren inddrages.

I § 5, stk. 1 fremgår det, at rehabiliteringsplanens indsatsdel bl.a. skal fastsætte borgerens konkrete mål om job eller uddannelse. Hvis det ikke er muligt, skal der fastsættes et overordnet mål, fx inden for hvilken branche eller jobfunktion, hvor borgeren vurderes at kunne komme i job eller uddannelse.

At angive indenfor hvilken branche eller jobfunktion, hvor borgeren vurderes at kunne komme i job eller uddannelse, er al for konkret og snæver, da det ikke altid vil være muligt at komme med en konkret fastsættelse af borgerens beskæftigelsesmuligheder allerede før et ressourceforløb er igangsat. Der er nogle borgere, hvor rehabiliteringsplanens indsatsdel i første omgang kun kan angive, hvordan borgeren igennem en række indsatser kan komme på højkant, så det herefter bliver muligt at nærme sig en afklaring af, hvordan vedkommende kan komme i arbejde eller uddannelse. Først i den løbende revision af rehabiliteringsplanens indsatsdel kan konkrete beskæftigelsesmål i sådanne tilfælde realistisk blive beskrevet.

Ordlyden i § 8, stk. 1 er langt mere hensigtsmæssig og bør derfor træde i stedet for § 5, stk. 1. Her står: ”Hvilket overordnet beskæftigelses- eller uddannelsesmål, der er relevante for borgeren”. Her holdes vurderingen på det overordnede plan uden konkrete eller snævre fastsættelser for ressourceforløbets endemål.

I § 5, stk. 1, nr. 3 fremgår det, at konkrete tilbud eller andre aktiviteter mv., der skal indgå i ressourceforløbet, herunder en beskrivelse af målet med indsatsen på kort sigt skal fastsættes i rehabiliteringsplanens indsatsdel. I denne paragraf bør følgende tilføjes: ”Det skal beskrives, hvilke indsatser, der ikke kan iværksættes parallelt samt generelt i hvilken rækkefølge, indsatserne mest hensigtsmæssigt tilrettelægges ” (jf. § 8, stk. 2). Det er afgørende for ressourceforløbets succes, at indsatserne allerede i rehabiliteringsplanen er koordineret og planlagt i forhold til hinanden.

Kapitel 3, § 7 Rehabiliteringsteamets indstilling

I § 7, stik. 2 fremgår det, at kommunen skal kunne træffe afgørelse i sagen på baggrund af teamets indstilling og oplysningerne i rehabiliteringsplanens forberedende del, og kommunen skal endvidere kunne udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel på baggrund af teamets indstilling.

I paragraffen er der dog ikke nogle nærmere beskrivelser af, hvad der skal ske, hvis kommunen afviser hele eller dele af rehabiliteringsteamets indstilling. Proceduren for, hvad der skal ske, hvis kommunen afviser hele eller dele af rehabiliteringsteamets indstilling bør klart formuleres i § 7, så der ikke er uklarheder omkring en sådan situation i kommunerne.

I bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om social pension fremgår det af en ny § 6, stk. 3, at Hvis kommunen ikke kan følge rehabiliteringsteamets indstilling, skal sagen forelægges teamet på nu med kommunens bemærkninger. Denne procedure er klar og bør også indskrives i bekendtgørelsens § 7 som et nyt stykke 3. For borgerens skyld bør det sikres, at rehabiliteringsteamet får mulighed for at lave en ny indstilling, hvis hele eller dele af rehabiliteringsteamets indstilling afvises af kommunen, så sagen ikke blot strander ved en afvisning.

Kapitel 3, § 8 Indstilling om ressourceforløb

§ 8, stk. 1 afsluttes med ”jf. § 68a, stk. 1”. Der mangler en henvisning til, hvilken lov, der her er tale om.

Kapitel 3, § 9 Indstilling om fleksjob

I § 9, stk. 2 fremgår det, at rehabiliteringsteamet skal angive, hvilken type fleksjob eller arbejdsfunktion rehabiliteringsteamet vurderer, at borgeren skal have, og om der eventuelt bør tages særlige hensyn til borgeren i rehabiliteringsteamets indstilling om fleksjob.

Denne formulering bør udvides, så der kommer til at stå: ”… og om der eventuelt bør tages særlige hensyn eller skånehensyn i den daglige arbejdsudførelse”. Begrebet skånehensyn er afgørende for borgerens evne til at varetage et fleksjob og er ikke nødvendigvis inkluderet i termen ”særlige hensyn”. Derfor bør det ekspliciteres, at der også skal tages højde for borgerens skånehensyn.

Kapitel 4, § 12 Behandling af sager om førtidspension i særlige tilfælde

I § 12 fremgår det, at de såkaldte glatsager også skal igennem rehabiliteringsteamet, før der kan indstilles til førtidspension i pensionsnævnet. Som skrevet i høringssvaret til lovforslag L 53 om fleksjob og førtidspension, finder DS ikke dette hensigtsmæssigt. Der er intet vundet ved, at f.eks. terminale patienter, hvor man i dag vil give en akut bevilling alene på baggrund af en lægelig udtalelse, skal have sagen vurderet i rehabiliteringsteamet. Det vil blot skabe yderligere bureaukrati samt fare for unødig overbelastning af rehabiliteringsteamet, der vil skabe uhensigtsmæssige ventetider for de sager, der reelt set har brug for rehabiliteringsteamets tværfaglige vurdering.

Det bør derfor præciseres, at sager, som vurderes ikke at have brug for en bred vurdering, de såkaldte glatsager, kan bevilges udenom rehabiliteringsteamet.

I forhold til indstilling til førtidspension i særlige tilfælde, savnes en henvisning til beskrivelse af klare eksempler på, hvornår en funktionsnedsættelse er så indgribende, at arbejdsevnen ikke kan udvikles og der dermed kan indstilles direkte til førtidspension. Hverken lovforslaget, bemærkningerne hertil eller bekendtgørelsen synes at komme med et klart svar på dette. Uklare visitationskriterier vil skabe fejlvisitationer med store konsekvenser for mange personer, som har en varigt meget begrænset arbejdsevne.

Samtidig bør det eksplicit anføres, at rehabiliteringsteamet i en række af disse åbenlyse sager skal have forelagt rehabiliteringsplanens forberedende del, inden den pågældende borger fylder 18 år, idet det er en forudsætning for at opfylde lovens krav om, at pensionen skal være tilkendt ved det fyldte 18 år i de tilfælde, hvor kommunen ved (eller burde vide), at der er tale om en åbenlys sag.

Kapitel 5, § 14 Sager om revalidering

I § 14, stk. 1 fremgår det, at kommunen skal beskrive og dokumentere borgerens arbejdsevne i rehabiliteringsplanens forberedende del, og at borgerens praktiserende læges vurdering af borgerens helbred i forhold til at kunne arbejde skal indgå heri.

Da revalidering både omfatter arbejde, såvel som uddannelse, bør følgende tilføjes § 14, stk. 1: ”… borgerens praktiserende læges vurdering af borgerens helbred i forhold til at kunne arbejde eller deltage i uddannelse skal indgå heri”.

Herudover er det vigtigt at påpege, i forhold til § 14, stk. 1, at en borgers arbejdsevne ikke kan vurderes uafhængigt af arbejdsmarkedet. Der bør derfor tilføjes følgende til § 14, stk. 1: ”Arbejdsevnen skal vurderes i forhold til om borgerens arbejdsevne kan opfylde de krav, der stilles på arbejdsmarkedet for at kunne udføre forskellige konkret specificerede arbejdsopgaver”.

I § 14, stk. 2 fremgår det, at den forberedende del af rehabiliteringsplanen skal danne grundlag for kommunens vurdering af, om personens arbejdsevne er så varigt begrænset, at den pågældende skal tilbydes revalidering.

Revalidering har aldrig krævet, at borgerens begrænsninger i arbejdsevnen skal være varige, jf. kapitel 6, § 46 i lov om aktiv socialpolitik: ”Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen, herunder personer, der er berettiget til ledighedsydelse og særlig ydelse, fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres”.

Formuleringen,… om personens arbejdsevne er så varigt begrænset…, i § 14, stk. 2 bør derfor straks ændres til: om personens arbejdsevne er begrænset, for at sikre overensstemmelse mellem bekendtgørelsen og lov om aktiv socialpolitik.

For uddybning af ovenstående, kontakt konsulent Mette Bertelsen, mail meb@socialraadgiverne.dk.
Med venlig hilsen

Majbrit Berlau
Formand
Dansk Socialrådgiverforening