Høringssvar: Tiltag til en forbedret indsats for forebyggelse af vold på botilbud

DS sætter stor pris på initiativet for bedre indsats mod vold på botilbud. DS pointerer, at samarbejdet mellem kommuner og regioner i mange tilfælde ikke fungerer optimalt, samt at blandt andet kapacitets-udfordringer i psykiatrien er med til at øge risikoen for vold.

Til

Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K

Dansk Socialrådgiverforening (DS) takker for muligheden for at afgive høringssvar og kommentarer til arbejdet vedr. tiltag til en forbedret indsats for forebyggelse af vold på botilbud.

Generelle kommentarer til en forbedret indsats

DS sætter stor pris på dette tværgående initiativ til at afdække årsager til vold på botilbud og til at belyse tiltag, der kan forbedre indsatsen for den gruppe borgere, der befinder sig på botilbud, og som ofte er plaget af en bred vifte af problematikker.

Risikoen for vold er et alvorligt sikkerhedsproblem, som rammer både ansatte og beboere, og det er vigtigt, at der tages fat på forebyggelse af vold på en måde, der italesætter både de ansattes arbejdsmiljø, fagligheden i indsatsen, rammerne for indsatsen og inddragelsen af de berørte borgere.

DS er meget optaget af voldsproblematikken, da der er mange socialrådgivere som enten arbejder på botilbud og forsorgshjem, eller som arbejder med de socialt udsatte og syge borgere i regi af de kommunale forvaltninger, m.v.

Af hensyn til arbejdsgruppens korte tidsfrist for arbejdet vil vi i det følgende koncentrere os om at bidrage med bemærkninger til arbejdsgruppens arbejde med at udvikle en ny tilbudsform samt bemærkninger om det meget vigtige sektorsamarbejde.

DS vil dog særligt pege på at der er store udfordringer med kapaciteten i psykiatrien, både omkring antallet af pladser og en tilstrækkelig normering/bemanding, hvilket selvstændigt er med til at øge risikoen for voldsepisoder. Det er en problematik, som vi dog ikke berører yderligere i det følgende, men vi opfordrer til at de ansvarlige italesætter og håndterer.

Med hensyn til arbejdsgruppens øvrige opgaver vil vi henvise til det ’Bidrag til en national handlingsplan mod vold’, som Dansk Socialrådgiverforening har udarbejdet i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd, FOA og Socialpædagogerne, og som vi har præsenteret for socialminister og sundhedsminister i maj måned.

Desuden vil vi pege på CASA’s rapport fra 2006: Udvikling af døgntilbud til sindslidende med misbrug, som grundigt gennemgår udfordringer og muligheder på dette område.

Specifikt vedr. en ny tilbudsform

DS er meget optaget af tryghed som et nøgleord for både ansatte og den berørte brugergruppe.

DS finder det meget væsentligt, at de tilbud, som borgerne mødes med på en ny tilbudsform, faktisk passer til de behov, som borgerne har.

Det er derfor vigtigt, at nye tilbud ikke primært har fokus på øgede muligheder for brug af tvang som redskab til voldsforebyggelse. Borgeren skal fortsat italesættes som en samarbejdspartner og ikke en potentiel fjende. Fokus skal være på at skabe fagligt velkvalificerede indsatser, der kan forebygge, at borgere med komplekse psykiske og sociale problemstillinger herunder misbrug, kommer så langt ud, at de tyer til vold. Der er brug for en udviklingsorienteret rehabiliterende tilgang, menneskeligt nærvær, dialog, ordentlig bemanding og et fagligt velkvalificeret personale.

Om formålet

  • Formålet med en ny form for tilbud skal være recovery og rehabilitering, således at borgeren lindres, opnår mest mulig skadesreduktion, tryghed og livskvalitet, og desuden får støtte til social rehabilitering.
  • Tilbuddet skal kunne give en all round helhedsorienteret støtte og behandling af den borger, som opholder sig i tilbuddet. Dvs. at alle borgerens problemstillinger skal kunne behandles på stedet samtidigt. Hvad enten der er tale om psykiatriske problemstillinger, kognitive lidelser eller udfordringer, lettere psykologiske lidelser, sundhedsproblemer, sociale problemer, beskæftigelse, forsørgelse, osv.
  • Den nye tilbudsform skal være en institution, hvor borgeren bor, har meningsfuld beskæftigelse og inddrages i den nødvendige behandlingsmæssige indsats.
  • Tilbuddene skal foruden behandling kunne rumme både et forebyggende og opsøgende sigte, og et sigte på den gode udslusning med tilbud om efterværn.
  • DS opfordrer til, at arbejdsgruppen finder en model, der muliggør flere forskellige typer tilbudsformer, som tager udgangspunkt i de konkrete og ofte meget forskellige behov, som borgerne har. Dvs. ikke et antal ensartede geografisk spredte one-size-fits-all tilbud.
  • Det er væsentlig for DS at pege på, at nye former for tilbud skal være af høj kvalitet, hvor der er et meningsfuldt perspektiv for de borgere, der skal opholde sig der. Det må ikke blive en ny form for opbevaring, der blot har til formål at fjerne såkaldt farlige personer fra de nuværende bosteder.

Om målgruppen for en ny tilbudsform

  • For DS er det afgørende at en ny tilbudsform tager udgangspunkt i at kunne servicere og støtte især de borgere, som lider af de såkaldte ’dobbeltdiagnoser’, dvs. har psykiatriske problemstillinger med samtidige problemer med misbrug af alkohol eller stoffer. Det er især denne gruppe, der ’falder mellem to stole’ og i dag kan være kastebold mellem et regionalt sundhedssystem og et kommunalt misbrugsbehandlingssystem. Det er desuden en målgruppe som typisk har tunge sociale problemer, f.eks. i form af hjemløshed, problematiske familieforhold, kombineret med ustabil økonomi og uafklaret forsørgelsesgrundlag/jobsituation. Det er samtidig også en målgruppe, der desværre i nogle tilfælde kan udgøre en voldsrisiko for sine omgivelser og kan være til fare for sig selv.
  • DS vil kraftigt advare imod at man visiterer borgere til tilbuddet ud fra et ’farlighedskriterie’. Det vil stigmatisere beboerne og kunne få den modsatte effekt af det ønskede. Tilbuddet skal i stedet målrettes borgere med særligt komplekse og komplicerede problemstillinger.

Om kompetencer

  • Et tilbud der arbejder helhedsorienteret, skal kunne bemandes med mange forskellige typer kompetencer, sådan at alle sundhedsfaglige og socialfaglige problemstillinger kan håndteres: det indebærer fagpersoner som psykiater, psykolog, læge, sygeplejerske, socialpædagog, sosu-assistent, socialrådgiver, misbrugsbehandler, m.v.
  • Der skal være klare pædagogiske strategier, der matcher beboerens kommunikative og kognitive ressourcer og udfordringer.
  • Personalet skal kunne arbejde tværfagligt og kunne trække på hinandens kompetencer. Personalet skal være højt kvalificerede i forhold til konfliktforebyggelse og konflikthåndtering, og skal være i stand til at aflæse psykisk sårbare borgeres kommunikation og kunne arbejde med mestringsplaner og risikovurdering. DS anbefaler at personalet løbende får supervision/faglig sparring og efteruddannelse.
  • Arbejdsmiljøforholdene for de ansatte skal være i orden, ligesom normeringen skal være fuldt tilstrækkelig. Dermed skabes trygge rammer for at gå på arbejde for personalet, hvilket er basis for at kunne give den samme tryghed videre til brugerne af tilbuddet.

Om rammerne

  • DS finder det yderst væsentligt at der er en klar og entydig ansvarsplacering for det nye tilbud. Mest logisk er at placere ansvaret i regi af regionerne, men det er ikke afgørende for DS om tilbuddet placeres i regi af kommune eller region eller privat. Det væsentligste er at undgå en ansvarsplacering delt på tværs af sektorer.
  • Det er overordentlig vigtigt, at der er passende og stabile økonomiske rammer for et sådant tilbud. Forstået således, at der ikke må være økonomiske barrierer for den visiterende instans. I dag ses lukninger af institutioner fordi kommunerne ikke har råd til at betale for ophold for deres borgere. En usikker økonomi vil trække opmærksomheden væk fra beboerne.
  • De fysiske rammer for tilbuddet skal matche borgerens behov og tilstand. DS vil gerne advare mod at skabe store fabriksagtige institutioner, hvor mange forskellige typer borgere skal passes ind i på forhånd fastlåste arbejdsgange og tilbud.
  • De fysiske rammer skal både indrettes voldsforebyggende, men også tryghedsskabende. Denne særlige målgruppe har brug for en håndholdt og individuel behandling, som bedst lader sig gøre på små specialiserede institutioner.
  • Det er vigtigt at tilbuddet samarbejder med kommunens forvaltninger, men også med behandlingspsykiatrien, kriminalforsorgen og politiet samt deltager i PSP-samarbejdet. Indlæggelsesret til akut psykiatrisk indlæggelse er et også et meget relevant værktøj. Desuden er det meget relevant at inddrage borgerens eget netværk og pårørende, da de har særlig viden om borgerens udfordringer og muligheder.
  • DS vil afslutningsvis pege på, at der i dag findes særlige institutioner både i kommunalt, privat og regionalt regi, der i større eller mindre omfang arbejder som ovenfor foreslået (se vedlagte liste over tilbud der kombinerer psykiatrisk behandling og misbrugsbehandling, som DS har kendskab til og som vi tidligere efter aftale har fremsendt til Social- og indenrigsministeren). Men en række specialiserede tilbud af denne type er lukket indenfor de seneste år, dels fordi kommunerne tilsyneladende ikke har råd til at købe regionale eller private pladser til deres borgere, og dels fordi regionerne samler deres tilbud til målgruppen i større eksisterende institutioner med mange forskellige målgrupper, og hvor der ikke kan tages de rette hensyn til den enkelte.

Specifikt om sektorsamarbejde, bl.a. mellem kommuner og regioner

DS vil gerne pointere, at samarbejdet mellem kommuner og regioner i mange tilfælde ikke fungerer optimalt, og at borgerne dermed risikerer at blive tabt mellem de to systemer. Især når der er tale om vanskeligt stillede udsatte borgere med et minimalt netværk, er der behov for en håndholdt indsats, hvor der altid bør være klarhed over hvilken instans der har ansvaret for borgeren.

Som den sociale lovgivning er opbygget i dag, vil borgeren typisk have flere sagsbehandlere og flere handleplaner. Handleplanerne kan være usammenhængende, og i nogle tilfælde modstridende. DS vil gerne her pointere, at der er behov for at man i stedet arbejder med én sammenhængende handleplan, samt én ansvarlig koordinerende sagsbehandler. Handleplanen skal naturligvis kunne rumme mål for flere forskellige problematikker.

Om § 141-handleplanen

DS ønsker styrket klarhed om brugen af Servicelovens § 141 handleplan, der i praksis i nogle kommuner erstattes af arbejdet med VUM (voksenudredningsmetoden), der også indeholder handleplansarbejde.

En god § 141 handleplan er i dag i praksis ikke en garanti for en helhedsorienteret indsats for de pågældende borgere. I praksis opleves det at de pågældende borgere henføres til en række forskellige paragraffer i Serviceloven og anden lovgivning indenfor social, beskæftigelse og sundhedsområdet. Dermed får de pågældende borgere udover en evt. § 141-handleplan en række andre handleplaner, som ukoordineret fastlægger forskellige specifikke mål for den enkelte borger.

Samtidig opleves det at en god § 141 handleplan udarbejdet i kommunalt regi ikke kan stille krav om en specifik indsats eller økonomiske bevillinger i regionalt regi eller i andre kommunale forvaltningsområder.

Om udveksling af information på tværs af sektorer

DS vil yderligere gøre opmærksom på, at reglerne for hvornår og hvordan medarbejdere på tværs af sektorer og institutioner har mulighed for at udveksle information om borgere, f.eks. om tidligere voldsepisoder og om diagnoser, ofte er ukendte eller uklare. Ukendskab til en borgers diagnose eller handlemønstre kan udgøre en stor sikkerhedsrisiko.

DS vil derfor gøre opmærksom på, at der er behov for konkret vejledning på området. Desuden peger vi på, at hvis reglerne er for begrænsede i forhold til behovet, så bør de ændres, sådan at der bliver passende muligheder for at udveksle de relevante informationer.

Med venlig hilsen

Majbrit Berlau
Formand
Dansk Socialrådgiverforening

 

Bilag – Liste over institutioner/bosteder der har et kombineret tilbud om psykiatrisk behandling og misbrugsbehandling

Flydedokken, Fredericia (Region Syddanmark)
Lukket i foråret 2016

Toftlund, (Region Syddanmark)
Er lukket i 2015

Teglgårdshuset, Middelfart (Region Syddanmark)
Fra 2018 overtages institutionen af Middelfart Kommune. Målgruppen for institutionen ændres til en anden.

Orion, Hillerød (Region Hovedstaden)
https://www.densocialevirksomhed.dk/Orion

Afd. M.,  Skt. Hans Hospital, Roskilde (Region Hovedstaden)
https://www.psykiatri-regionh.dk/centre-og-social-tilbud/Psykiatriske-centre/Psykiatrisk-Center-Sct.-Hans/Undersoegelse-og-behandling/Afdeling-M/Sider/default.aspx

Psykiatriens Hus, Silkeborg (samarbejde mellem Region Midtjylland og Silkeborg Kommune)
https://psykiatrienshus.silkeborgkommune.dk/

Pilekrogen (Gentofte Kommune)
http://pilekrogen.gentofte.dk/da

Tværs, Farsø, Vesthimmerland (privat institution)
http://www.tvaers.com/

Mette Marie Hjemmet, Vanløse, København (selvejende institution med samarbejdsaftale med Københavns Kommune)
http://mariehjem.dk/mette/