’Udkast til bekendtgørelse om førtidspension efter reglerne om seniorførtidspension’ og ’Skrivelsen om reglerne for seniorførtidspension’

Til

Social-, Børne- og Integrationsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K

Dansk Socialrådgiverforening (DS) takker for lejligheden for at afgive høring. Høringssvaret indledes med de generelle bemærkninger, hvorefter kommentarer til de specifikke bestemmelser i hhv. udkast til bekendtgørelse og skrivelse følger.

Generelle bemærkninger

Intentionen med at indføre seniorførtidspensionsordningen er, at ”personer med langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet kan sikres en enkel og hurtig adgang til førtidspension, når de er mindre end fem år fra folkepensionsalderen” (side 2 i skrivelsen). DS vil gerne indledningsvis kvittere for, at der i forbindelse med ansøgning om seniorførtidspension ikke lægges vægt på at udvikle den enkeltes arbejdsevne og deltagelse i ressourceforløb. Det giver god mening, da der jo er tale om en gruppe af borgere, som har forholdsvis kort tid tilbage på arbejdsmarkedet, selv hvis de ville kunne omplaceres eksempelvis gennem et ressourceforløb.

DS’ grundlæggende betragtning er, at det må sikres, at der ift. behandlingen i rehabiliteringsteamet bliver etableret et ’fast track’, så der ikke i praksis opstår en flaskehals her. Ansøgninger om seniorførtidspension er sager, som skal gå hurtigt igennem rehabiliteringsteamet, hvorfor man skal undgå en langvarig behandling.

Bekendtgørelsen synes dog at hvile på et forkert grundlag om, at alene det, at borgeren undtages for beskæftigelsesrettede indsatser, vil kunne skabe kortere sagsbehandling. Det er eksempelvis DS’s erfaring, at indhentelse af nye lægeudtalelser, som skal foreligge, inden en sag kan blive forelagt rehabiliteringsteamet, ofte er over tre måneder undervejs. Dette er et forhold, som bidrager til en lang sagsbehandlingstid – og som skal ned-bringes med henblik på at opnå en kortere sagsbehandlingstid ift. tilkendelse af seniorførtidspension.

Bekendtgørelsen indeholder mange ’kan-bestemmelser’, hvor der gives et betydeligt spillerum for kommunerne. Det kan medføre meget forskelligartet udmøntning af lovgivningen afhængig af, hvilken kommune den pågældende borger er bosiddende i – og hvordan de enkelte kommunalbestyrelser vælger at fortolke lovgivningen. Dette kan være godt, da det giver plads til en socialfaglig og individuel vurdering. DS mener, at der skal være så tydelige kriterier for, hvornår man kan få seniorførtidspension, sådan at man i praksis indskrænker det kommunale skøn.

Generelle bemærkninger om målgruppen

Bekendtgørelsen synes at forudsætte, at langt størstedelen af målgruppen for seniorførtidspension kommer direkte fra det ordinære (fuldtids-) arbejdsmarked. Er dette tilfældet, formodes det at være tilfælde, hvor der er opstået akut/pludselig sygdom. Disse personer vil juridisk set ofte være omfattet af bestemmelsen om ’åbenbart formålsløst’ at iværksætte beskæftigelsesrettede foranstaltninger. Disse får så at sige allerede en lempeligere tilgang til førtidspension, og vil som oftest ikke skulle igennem et ressourceforløb først.

Med reformen af fleksjob- og førtidspension er der indført et langt større råderum for at tildele personer med nedsat arbejdsevne et fleksjob. Lovgivningen foreskriver, at kan man arbejde ned til 2 timer effektivt om ugen, så er der juridisk set grundlag for at tilkende fleksjob.

Det er umiddelbart svært at forestille sig, hvilke personer, der kommer direkte fra ordinært (fuldtids-)arbejde gennem 20-25 år, der enten ikke vil kunne bestride et fleksjob på meget få timer eller vil være i målgruppen for akut opstået sygdom/lidelse, hvor det netop er ”åbenbart formålsløst” at iværksætte beskæftigelsesrettede tiltag.

Der er således en risiko for, at den eneste reelle målgruppe for seniorfør-tidspension vil blive ledighedsydelsesmodtagere, der ikke har kunnet opnå tilknytning til arbejdsmarkedet via fleksjobordningen på ganske få timer. I tillæg hertil bemærkes, at kommunerne ikke får refusion for personer på ledighedsydelse, når de har været ledige mere end 18 måneder. Der kan således også være et økonomisk incitament for kommunerne i at ’creame’ denne målgruppe til ordningen.

Specifikke bemærkninger

Ad. Formålet med regler om seniorførtidspension

Af skrivelsens side 2 fremgår: ”Seniorførtidspension er ikke en ny type førtidspension, men en enklere og mere smidig sagsbehandlingsprocedure for tilkendelse af førtidspension. Det er fortsat et krav for at få kendt førtidspension, at arbejdsevnen er nedsat i et sådant omfang, at personen ikke er i stand til at forsørge sig selv ved almindeligt arbejde, eller ved et fleksjob, jf. lovens § 16.”
Kommunens vejledningspligt er uklar i skrivelsen, og dette bør præciseres. Det er uklart, hvorvidt borgeren selv skal ansøge om seniorførtidspension, eller om kommunen skal vejlede den enkelte om muligheden, f.eks. i forbindelse med modtagelse af sygedagpenge, arbejdsløshedsunderstøttelse o.a. En anden uklarhed er, hvorvidt kommunen selv kan starte en ansøgning om førtidspension, hvis kommunen i f.eks. sygedagpengeopfølgning bliver opmærksom på, at borgeren opfylder betingelsen om langvarig tilknytning?

Ad. Kontanthjælp eller uden indkomst

DS mener, at der mangler en præcisering i skrivelsen af, hvad der define-res som ’længere perioder’, hvor ansøgeren har modtaget kontanthjælp alene pga. ledighed (skrivelsen side 4). En manglende præcisering vil medføre, at implementeringen vil ske meget forskelligt i kommunerne afhængig af bl.a. den siddende kommunalbestyrelses opfattelse af, hvad der udgør ’en længere periode’, hvilket bl.a. vil kunne svække borgerens retssikkerhed.

Man skal også gøre det eksplicit i skrivelsen, at borgere, som pt. er gledet ud, og som er uden indkomst og derfor lever af ægtefælles indkomst, også kan få førtidspension efter seniorførtidspensionsreglerne.

Ad. Dokumentation for nedsættelse af arbejdsevnen

Der er behov for en præcisering af, hvad arbejdsevnen skal afklares i forhold til (side 7 i skrivelsen). Hvis arbejdsevnen skal afklares ift. den aktuelle arbejdsfunktion, mener DS, at det giver god mening at afklare på baggrund af arbejdserfaring og helbredsoplysninger. Er det derimod meningen, at borgeren skal afklares ift. erhvervet bredt set, er det DS’s vurdering, at dette vil være vanskeligt at gøre det på det foreliggende grundlag.

Ad. Vurdering af arbejdsevnen

I forbindelse med afklaring af arbejdsevnen fremgår det af skrivelsen (side 7), at der ikke iværksættes beskæftigelsesrettede tilbud. Det er uklart, hvorvidt dette også omfatter afklaringstilbud. DS mener, at dette må omfatte afklaringstilbud.

Med venlig hilsen

Majbrit Berlau
Formand, Dansk Socialrådgiverforening