Investeringer på det sociale voksenområde

Om en investeringsmodel

Det, der karakteriserer en social indsats med investeringspotentiale er, at den har Christiansborg i centrum, den er tidlig, den er tværfaglig / tværprofessionel, den er intensiv og der er tæt opfølgning på indsatsens resultater.

En social indsats med investeringspotentiale kræver at kommunen helt grundlæggende og ambitiøst arbejder med borgeren i eget liv, viden om virkning og ressourcetænkning som et mind-set / en fælles tilgang for kommunens tilgang og arbejde med det sociale voksenområde.

En social indsats med investeringspotentiale forudsætter, grundig viden om borgens behov, viden om indsatser med effekt, få sagstal hos sagsbehandlerne og en organisering på tværs af forvaltninger og lovkomplekser med involverede medarbejderne, der har handle- og beslutningskraft i samarbejdet.

Hvorfor en investeringstilgang?

For det første giver det et stort og langsigtet økonomisk afkast at lave en indsats overfor voksne med sociale problemer og funktionsnedsættelser. En sådan indsats kan forebygge udenforskab, og den kan sikre en reel rehablilitering til et liv med selvforsørgelse og uden sociale problemer. Desuden kan en indsats behandle og forebygge, at sociale problemer vokser sig større og fx forbygge egentlige børnesager i en familie.

For det andet er det økonomisk bæredygtigt og en klog prioritering at vide mere om den rette sociale indsats. En bedre udredning af borgere på voksenområdet, handleplaner og opfølgning på indsatsen gør, at myndigheden får et bedre kendskab til borgerens udfordringer og de rette indsatser. Denne viden kan bruges til at sætte ind med en mere håndholdt, passende og virkningsfuld indsats. Det kan sikres, at indsatsen er svarende til behovene, og at der sker en bevidst prioritering af støtten. De borgere, der har behov for mere støtte, kan få denne, og de borgere, hvor forebyggelse og en mindre støtte er relevant vil det også kunne iværksættes. Det er en investering i kvalitet og mere viden.

For det tredje er der andre gevinster at hente i forhold til mennesker med varige funktionsnedsættelser. Store dele af voksenområdet giver støtte til mennesker, for hvem et liv uden støtte og med selvforsørgelse, slet ikke er indenfor rækkevidde. Det drejer sig om mennesker med udviklingshæmning, varige og komplekse funktionsnedsættelser samt mennesker med sammensatte og langvarige sociale- og psykiske problemer for hvem habilitering er mere relevant end rehabilitering. For disse mennesker kan en investering i bedre udredning, mere håndholdt indsats og hyppigere opfølgning give gevinster dels i form af at deres tilstand ikke yderligere forværres, dels via en bedre kvalitet i indsatsen og dels via en bedre livsværdi for den enkelte. Der kan tillige i denne indsat arbejdes med alternative og udgiftsneutrale / udgiftslette tiltag i form af inklusion via arbejdsmarkedet og lokalsamfund og i form af brug af frivillighed og kulturelle tilbud. Endelig vil en afledt effekt af en sådan investering formodentlig være, at der vil være bedre borgertilfredshed og færre klager.

En fjerde god grund til at arbejde med en investeringstilgang er, at en investeringstilgang ikke alene er et gode for borgerne. Investeringstilgangen rummer også en mulighed for at kommunernes medarbejdere bruger deres faglighed bedre, får større arbejdsglæde ved at kunne se resultater af deres indsats samt udvikler deres faglighed via øget fokus på viden om indsatser og deres virkning og via et tværfagligt samarbejde. Mere faglig tilfredshed og arbejdsglæde giver bedre arbejdsmiljø og større fastholdelse af medarbejdere, hvilket også vil give kommunen en økonomisk gevinst.

Det er den rigtige udvikling

Der er allerede flere kommuner, som arbejder med en tidlig og sammenhængende indsats med et investeringsperspektiv, herunder har dokumenterede resultater af indsatsen både i forhold til borgernes udvikling og i forhold til de samfundsmæssige gevinster. Der er kommuner, der i disse år arbejder intensivt med omlægninger med en investeringstilgang.

Dansk Socialrådgiverforening vil arbejde for at denne udvikling forstærkes. Indsatsen for mennesker med behov for støtte skal tænkes som en investering i indsatser med kvalitet, i liv med udvikling, værdighed og trivsel og i et sundt samfundsøkonomisk rationale.

Der skal ses på finansieringen af den social indsats

Hvis en investeringstilgang på voksenområdet for alvor skal have gennemslagskraft, er det nødvendigt, at man forlader traditionelle måder at betragte den kommunale budgetlægning på. Kommuner, statslige myndigheder, forskningsinstitutioner og forskellige andre parter arbejder på flere fronter med at udvikle dette arbejde. Skandia-modellen og en socioøkonomisk investeringsmodel (SØM) er eksempler på modeller, som skal forbedre muligheden for at tænke sociale indsatser og økonomi sammen.

De stramme økonomiske krav til kommunerne i de senere år har medført, at nogle kommuner har lagt en meget stram økonomisk linje, hvilket medfører, at de økonomiske overvejelser fylder meget i de konkrete overvejelser om hjælp til voksne med særlige behov. Nogle overvejelser som forstærkes af, at nogle kommuner pga. demografi og / eller størrelse er stærk presset på indsatsen, og at kommunerne generelt er presset af en tilgang af borgere, der har behov for kommunens støtte til deres udvikling.

En investeringstilgang fordrer en nytænkning af kommunernes finansieringsmodel på det sociale område. Det er bør være muligt i langt større udstrækning at kunne planlægge og administrerer med (meget) mere langsigtede perspektiver. For mange af de sociale indsatser vil en investering ikke kunne høstes indenfor samme budgetår – eller indenfor samme kommunale valgperiode. Nogle investeringsindsatser har et meget længere perspektiv.

Det bør indenfor samme kommune være helt uproblematisk at anvende økonomi på tværs af forvaltninger og sektorer og på tværs af administrative konti og konti for indsatser. Der er høstet erfaringer fra dette i nogle kommer – herunder kommuner, som er en del af frikommuneforsøg.

Og det bør ikke mindst gøres muligt, og de økonomiske incitamenter bør være på plads i forhold til at kunne fortage investeringer på tværs af myndigheder. Således at en kommunal investering, der giver store besparelse på det statslige eller regionale budget over en årrække, også kommer den finansierende kommuner til gode. Ligesom at investering i en kommune af betydning for en anden kommune bør kunne udlignes bedre.

Hvis du gerne vil vide mere

Dansk Socialrådgiverforenings Repræsentantskab vedtog i 2016 udtalelsen ”Det kan betale sig at investere i socialt arbejde – også på voksenområdet”

Hovedbestyrelsen vedtog i oktober 2017 51 anbefalinger til fremme af investeringstilgangen i den sociale indsats.

» Investeringer i voksne udsatte – Dansk Socialrådgiverforenings politiske anbefalinger

Dansk Socialrådgiverforening har i samarbejde med en ressourcegruppe arbejdet med investeringstilgangen på det sociale område. Arbejdet er samlet i denne rapport. Rapporten rummer en generel beskrivelse af investeringstilgangen, beskrivelser fra 5 kommuner og en række eksempler på indsatser. Rapporten rummer også 51 anbefalinger til at fremme kommunernes investeringer på voksenområdet.

» Læs rapporten: Investeringer på det sociale voksenområde