Socialrådgiveres opråb giver genlyd

De seneste måneder har en række socialrådgivere fra hele landet haft indlæg i medierne med historier om blandt andet dårlige arbejdsvilkår, der går ud over arbejdet med borgerne.

Socialrådgiveres opråb giver genlyd

De seneste måneder har en række socialrådgivere fra hele landet haft indlæg i medierne med historier om blandt andet dårlige arbejdsvilkår, der går ud over arbejdet med borgerne.

For eksempel har socialrådgivere i Randers ad flere omgange skrevet læserbreve til lokalavisen med kritik af besparelser og opfordring til politikerne om at investere i både børne- og ungeområdet, socialområdet og beskæftigelsesindsatsen.

Socialrådgiverne i Jobcenter Slagelse har i et brev til politikerne i byrådet, der også er blevet bragt i lokalavisen og omtalt i flere medier, slået alarm på grund af massive nedskæringer og dårligt arbejdsmiljø, mens klubben i Kolding har kritiseret politikerne for at vende det døve øre til de ansattes erfaringer og bekymringer.

Socialrådgivere fra Jobcenter Lærkevej i København har med deres opråb om alt for høje sagsbunker og rigid tidsstyring sat fokus på, hvordan dårlige arbejdsvilkår går ud over både medarbejdere, borgere og kommunens økonomi. Siden har socialrådgivere flere steder i landet bakket op om kollegerne på Lærkevej, ligesom både socialrådgivere og andre sagsbehandlere, der arbejder med unge ledige i Købehavn, har skrevet om lignende arbejdsforhold på deres arbejdsplads.

Mange af indlæggene har været med til at sætte skub i debatten om manglende tid og ressourcer til ordentlig sagsbehandling og presse politikerne til at tage arbejdsvilkår og rammerne for det sociale arbejde alvorligt.

Læs nogle eksempler på socialrådgiveres indlæg i medierne her:

Investér i socialt arbejde på voksenområdet – det betaler sig både menneskeligt og økonomisk
Bragt i Randers Amtsavis 21. september 2017

Socialrådgivere i Slagelse råber op: Nedskæringer giver stort arbejdspres
Bragt på tveast.dk 7. november 2017

Der er noget med kulturen
Bragt på ugeavisen.dk 8. november 2017

Ingen kan hjælpe en udsat ledig til en bedre fremtid på 25 minutter
Bragt i Information 18. september 2017

Rigide rammer og alt for mange sager gør det svært at hjælpe udsatte unge ledige
Bragt i Information 10. november 2017