Analyser: Store problemer med sikkerhed på bosteder

Det er ikke lykkedes at reducere omfanget af vold mod ansatte på botilbud de seneste 10 år, og det tværsektorielle samarbejde fungerer utilstrækkeligt, konkluderer to nye analyser blandt andet. DS efterlyser nye initiativer.

I marts skete der endnu et drab på en medarbejder på et botilbud for voksne udsatte. Det er femte drab af den type inden for fire år. Denne gang gik det ud over en sosu-assistent på botilbuddet Lindegården ved Roskilde. Siden drabene på en socialrådgiver og en læge på forsorgshjemmet Saxenhøj for to år siden har Dansk Socialrådgiverforening arbejdet sammen med FOA, Dansk Sygeplejeråd og Socialpædagogerne for at få sat det risikable arbejdsmiljø på dagsordenen.

Nu sætter to nye analyser fra Socialstyrelsen og Social- og Indenrigsministeriet fokus på udfordringen med vold på botilbud og forsorgshjem.  Analyserne dokumenterer, at der er store udfordringer.

Den såkaldte velfærdspolitiske analyse ”Vold mod ansatte på botilbud” viser, at det ikke er lykkedes at reducere omfanget af vold mod ansatte på botilbud de seneste 10 år. I 2014 ligger antallet af anmeldte voldsepisoder – 187 – på det højeste niveau siden 2005.

Tegn på stress før vold

Den anden analyse ”Vold på botilbud og forsorgshjem – tværgående analyse af 10 cases om voldsepisoder” – hvor Dansk Socialrådgiverforening har været repræsenteret i den faglige følgegruppe – konkluderer blandt andet, at alle ti borgere udviste tegn på øget stressbelastning i tiden op til voldsepisoden, og at det er vigtigt at være opmærksom på de faktorer, som er årsag til stressbelastningen.

I analysen anbefales det, at der foretages systematiske registreringer af borgerens kommunikationsformer og udadreagerende adfærd i bestemte situationer – og at disse data analyseres.

Det påpeges, at der er et stort forbedringspotentiale i brugen af de kommunale paragraf 141-handleplaner – og i matchningen mellem borger og tilbud. Ligesom det fremhæves, at der er væsentlige muligheder for at forbygge vold ved at bygge og indrette de fysiske rammer i relation til den målgruppe, der arbejdes med.

DS-input til handlingsplan

De to analyser blev offentliggjort den 3. maj. Samme dag var Dansk Socialrådgiverforenings formand, Majbrit Berlau, med formændene fra FOA, Dansk Sygeplejeråd og Socialpædagogerne til møde om voldsforebyggelse med socialministeren og sundhedsministeren.

Efter mødet udtalte Majbrit Berlau, at hun oplevede to ministre, der var reelt interesserede, men ikke havde noget konkret at byde ind med.

– Ministrene havde ikke en plan klar, og jeg fik heller ikke en forståelse af, at de stod klar med pengene til de nødvendige initiativer, udtalte Majbrit Berlau til en række medier.

Til gengæld havde organisationsformændene taget en plan med til ministrene: ”Bidrag til en national handlingsplan mod vold”, hvor det blandt andet understreges, at når der opstår episoder med vold og trusler på arbejdspladser, hvor man skal tage hånd om syge og sårbare borgere, så hænger det i høj grad sammen med samfundsmæssige prioriteringer og indsatser.

DS efterlyser handling nu

Majbrit Berlau pointerer, at det er nødvendigt, at der bliver investeret i flere akutte sengepladser i psykiatrien og i en ny type tilbud til de borgere, der befinder sig i grænselandet mellem psykiatrien og misbrugsbehandling.

– Der er brug for særlige behandlings- og botilbud, der har både de faglige og økonomiske ressourcer til at rumme det stigende antal borgere, som har behov for behandling og støtte både for deres sindslidelse, misbrug og sociale problemer. Det handler ikke om at bruge mere tvang, men om at kunne give de udsatte borgere det helt rigtige tilbud, som de kan profitere af.

Og i forhold til kritikken af den kommunale paragraf 141-handleplaner siger Majbrit Berlau:

– I forbindelse med revisionen af Servicelovens voksenbestemmelser vil det være relevant at se på, hvordan paragraf 141-handleplanen kan gøres til en skal-opgave for den kommunale forvaltning, og hvordan den koordineres med blandt andet psykiatriens udskrivningsaftaler og koordinationsplaner.
Hun pointerer, at analyserne bidrager med vigtig dokumentation, som kalder på handling.

– Dansk Socialrådgiverforening vil fortsat presse på for, at der kommer konkrete initiativer på bordet. Der er i høj grad brug for politisk opmærksomhed både fra kommuner, regioner og Christiansborg – vi har ikke tid til at vente længere.

Læs socialminister Karen Ellemanns (V) svar på, hvad hun vil gøre, i næste nummer af Socialrådgiveren, som udkommer 2. juni.