1. maj i Dansk Socialrådgiverforening

Brunch, taler, musik, ansigtsmaling og fællesskab!

I anledning af Arbejdernes Internationale Kampdag slår DS Region Øst d. 1. maj dørene op for alle socialrådgivere og socialrådgiverstuderende, deres venner og familiemedlemmer.

Det sker kl. 9-11 på Københavns Professionshøjskole, Kronprinsesse Sofies Vej 35, Frederiksberg, hvor vi byder på brunch, taler, musik, ansigtsmaling og masser af fællesskabsdannende kampgejst. Det sidste får vi brug for i jagten på ordentlig velfærd og et godt arbejdsliv!

Kom og hør:

Signe Færch,  Forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening
Rosa Lund, Folketingsmedlem for Enhedslisten
Ida Christoffersen, Næstforperson for Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende

Kl. 11 går vi i fælles optog mod fagbevægelsens store arrangement i Fælledparken. Her holder DS Socialarbejdernes Telt sammen med BUPL, SL og LFS, hvor der foruden musik og bar er lancering af Rasmus og Monopolet, hvor blandt andre Signe Færch vil svare på dilemmaer fra arbejdslivet, med Region Østs formand som vært.

Vi glæder os til at se jer! Tilmelding er ikke nødvendig.