Fra studie til job som nyuddannet socialrådgiver

Nyuddannet socialrådgiver? Se her.

Arrangementet henvender sig til gruppen af nyligt færdiguddannede socialrådgivere, som aktuelt står i overgangsfasen fra at have sagt farvel til studielivet til nu at stå som færdiguddannede jobsøgende socialrådgivere.

Det er en periode som typisk rejser mange spørgsmål, bl.a.:

  • ”Hvordan kan jeg komme i job som helt uerfaren?”
  • ”Hvad lægger arbejdspladserne vægt på, når der læses ansøgninger?”
  • ”Hvilke forventninger er der til mig som nyuddannet – og kan jeg leve op til dem?”

Overgangsperioden fra færdiggørelse af studiet, til man kommer i job som socialrådgiver, er således forbundet med rigtig mange overvejelser omkring ansøgnings/- og jobmuligheder, karrierestart, mødet med praksis som færdiguddannet, faglige forventninger og meget mere.

Med udgangspunkt i de spørgsmål som fylder og med afsæt i deres mangeårige baggrund som socialrådgivere og som ansatte i Aarhus kommune vil de 2 erfarne socialrådgivere og fællestillidsrepræsentanter (FTR) være med til bl.a. at sætte spot på:

  • Hvordan man søger et job. Hvad er det de to garvede FTR lægger vægt på i en jobansøgning – hvad kan man slå på som ny uddannede, når man ingen erfaring har? Hvad er vigtigt i en jobsamtale?
  • Hvordan er det at være nyuddannet og i sit første socialrådgiverjob? Hvordan passer vi på os selv og hinanden? Hvordan kan vi sikre en god start? Hvad gør vi f.eks. lokalt for at passe på vores nye, unge kollegaer?
  • Workshoppen kan gerne ende ud med, at deltagerne etablerer sig i et netværk sig – så der er mulighed for at bruge hinanden i både det at søge job og måske også i det at være ny på en arbejdsplads.

Workshop holdere:
Fællestillidsrepræsentanter i Århus Kommune – Ida Louise Jervidalo og Jannie Kejser.