Sommerudflugt til Endelave

- den idylliske lille idylliske ø beliggende i Horsens Fjord. Pris: 250 kr.

Vi skal sejle dertil med færge fra Snaptun og ud af Horsens Fjord. Den smukke sejltur varer lidt over en time.
På Endelave findes flotte og afvekslende landskaber og man er hele tiden tæt på havet og naturen. Det store og uberørte naturområde Øvre med græssende får, store vidder og et kig til Samsø er fredet og helt uden bebyggelse.

I Endelave by mødes fortid og nutid i en hyggelig og autentisk landsbystemning. Glæd dig til at udforske øens lille lokale museum, kirken, udsigten fra kirketårnet og meget mere, mens ø-guiden  fortæller historier og fakta om øen før og nu, og om hvordan det er at leve på en af de få danske småøer, der ligger mere end en halv times sejlads fra fastlandet.

Kl 8.20 sejler færgen fra Snaptun; så ja, vi skal tidligt op på denne forhåbentlig dejlige sommermorgen, da der er få færgeafgange På færgen får vi kaffe/te og rundstykke. Vi ankommer til Endelave kl 9.30.
Ø-guiden Tove Yde tager imod os på havnen, hvorfra vi sammen vil gå på by-, kirke- og strandtur med spændende smagsprøver og fortællinger om Endelave før og nu. Efter rundvisning på øens hyggelige lille museum serveres frokostbuffet på Endelave Kro. Herefter bliver vi afhentet af traktorvogne til et par timers ø-rundtur, hvor vi bl.a. kommer gennem det store fredede naturområde Øvre – hvor vi holder pause med kaffe/te og kage og fortællinger af traktorføreren.
Kl 16.10 sejler færgen hjem igen. Kl ca. 17.20 har vi igen fast grund under fødderne. De fleste vil kunne deltage på turen; vi skal gå i alt ca. 2,5 km i løbet af dagen.

Pris: 250 kr.
Frist for tilmelding og betaling er fredag den 31.maj 2019
Tilmelding er som sædvanligt til Aage  (aagemogensen@me.com) og betaling til Erik (4925 4925635561) – jf. nyhedsbrevet.

Vedr. transport: Ved tilmelding bedes I anføre, om I kører i bil og har mulighed for opsamling af x antal deltagere på Horsens Banegård kl 7.30 – eller efter nærmere aftale. Samtidig bedes I, der evt. har behov for kørelejlighed fra Horsens Banegård, gøre opmærksom på dette ved tilmelding.  Vi vil så forsøge at koordinere fælles transport fra Horsens Banegård til Snaptun. Der er tog både fra syd og nord, der er i Horsens til dette tidspunkt. Der kører også bus fra Horsens Banegård til Snaptun, men der er ganske få minutter imellem ankomst og afgang både mellem tog og bus, og mellem busankomsten til Snaptun og færgeafgangen. Tjek gerne selv DSB’s rejseplan.
 
Arrangører: Kirsten Madsen, mail: kirstenm48@gmail.com,  tlf:  6066 4175
og Anne-Grethe Andersen, mail: ag.t.andersen@gmail.com. Tlf. 2991  4812