Dårligt psykisk arbejdsmiljø: Hver tredje socialrådgiverarbejdsplads fik påbud

 

I 2015 gennemførte Arbejdstilsynet en særlig tilsynsindsats med fokus på det psykiske arbejdsmiljø på socialrådgiverarbejdspladser. 141 arbejdspladser fik besøg, og det førte til hele 68 påbud fordelt på 47 kommunale arbejdspladser.

I en statusrapport, Arbejdstilsynet netop har offentliggjort, fremgår det, at det især er risikofaktorerne ’stor arbejdsmængde og tidspres’ (39 afgørelser), ’vold og traumatiske hændelser’ (16 afgørelser) og ’høje følelsesmæssige krav’ (11 afgørelser), arbejdspladserne har fået påbud om at løse.

Dansk Socialrådgiverforenings formand, Majbrit Berlau, kalder det alvorligt, at så mange arbejdspladser overtræder arbejdsmiljøloven.

– Arbejdstilsynets statusrapport dokumenterer en lang række eksempler på, at offentligt ansatte socialrådgivere bliver syge af at gå på arbejde, fordi arbejdspresset er så stort, at de ikke kan nå deres opgaver. Mange bliver desuden udsat for vold og trusler og presset af de høje følelsesmæssige krav, der stilles. I Dansk Socialrådgiverforening har vi gang på gang gjort opmærksom på, at socialrådgivernes psykiske arbejdsmiljø er voldsomt belastet. Alligevel kommer det bag på mig, at så mange kommunale arbejdspladser ikke overholder den mest basale arbejdsmiljølovgivning, siger formand Majbrit Berlau.

Brandslukning, faglige kompromiser og stress

Dansk Socialrådgiverforening har fået aktindsigt i de 68 påbud, det særlige tilsyn førte til. Her fremgår det tydeligt, hvordan kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft i januar 2014, er noget af det, der har ført til et alt for stort arbejdspres for socialrådgiverne. For eksempel lyder det i nogle af Arbejdstilsynets påbud fra jobcentre:

1. januar 2014 trådte en kontanthjælpsreform i kraft, og dette har stor betydning for det daglige arbejde. (…) De ansatte beskriver deres arbejde som præget af ’brandslukning’, hastværk og midlertidige løsninger, hvor der mangler overblik og ro. (…) Det opleves, at der faktisk sker fejl begrundet i arbejdsmængden.

Som situationen er lige nu, kan de ansatte ikke følge med. De ansatte oplyser, at de går til yderligheder og også for langt, i bestræbelsen på at nå deres opgaver. De bliver nødt til at slække på kvaliteten og omgås procedurer, og de går alvorligt på kompromis med retfærdigheden overfor borgerne.

De ansatte oplyser, at travlheden og det at skulle blive tvunget til at slække på kvaliteten i arbejdet også har personlige konsekvenser (…) der viser sig som symptomer på stress/belastningssymptomer såsom søvnbesvær, hovedpine, kort lunte overfor kolleger og familiemedlemmer, manglende lyst til sociale aktiviteter i fritiden og tab af engagement i arbejdet. 

Med implementeringen af det nye kontanthjælpsloft, 225-timers regel og den lavere integrationsydelse skal socialrådgivere inden 1. oktober 2016 manuelt åbne og genvurdere op mod 200.000 sager. Majbrit Berlau frygter derfor, at historien vil gentage sig.

– Tilsynet fra 2015 viser, at det voksende bureaukrati og de mange reformer sætter travlheden i vejret. Med den reform-tsunami, socialrådgiverne befinder sig midt i lige nu, er jeg desværre ikke i tvivl om, at vi vil se endnu en bølge af socialrådgivere, som bliver presset gevaldigt på arbejdsmiljøet. Derfor er der behov for, at kommunerne tager problemerne i opløbet og handler forebyggende, siger formand Majbrit Berlau.

Oveni er manglende bekendtgørelser og vejledninger, samt it-systemer som endnu ikke er rustet til de nye opgaver, med til at gøre processen endnu sværere for socialrådgiverne og gøre risikoen for fejl større, forklarer hun.

– Det giver socialrådgiverne en stor utilfredshed i arbejdet, fordi de bliver nødt til at gå på kompromis med faglighed og kvalitet. Og i sidste ende er det borgerne, det går ud over, siger hun og tilføjer:

– Vi har allerede flere gange opfordret regeringen til at udsætte datoerne for ikrafttrædelses og forlænge implementeringen, så der bliver bedre tid til at gennemgå de ca. 200.000 sager. Men når regeringen holder fast i, at reformerne skal indkøres så hurtigt, er den øverste ledelse i kommunerne nødt til at prioritere, hvilke opgaver der skal løses – og især hvad der ikke skal løses. Kommunerne må gøre deres til, at medarbejderne ikke bliver syge af forløbet.

Lave ydelser øger risiko for trusler og vold

16 af de påbud, Arbejdstilsynet gav under det særlige tilsyn, handler om vold og traumatiske hændelser. I påbuddene står blandt andet:

Medarbejderne oplyser, at de ca. 1-2 gange pr. uge bliver udsat for hændelser med krænkende eller truende udtalelser fra borgerne (…) f.eks. ”møgkælling”, ”møgluder”, ”jeg ved, du bor i X”, ”du skal være glad for, at jeg ikke ved, hvor du bor”, og ”jeg henter et oversavet jagtgevær”.

”Tonen er blevet meget grovere” blandt de stadigt mere lovgivningsmæssigt pressede borgere. ”De er mere på dupperne”, udtalte ledelsen. Samtidig oplyste ledelsen, at medarbejdernes grænser nok har rykket sig, så de ”tåler” mere nu end for 10 år siden. (…) Flere i medarbejdergruppen er ”på vagt” og har en ”indre uro” i løbet af arbejdsdagen. Nogle kan ”have en knude i maven” og være ”berøringsangste”, når de skal have samtaler med borgere, de er utrygge ved.

Også dette område kan blive presset markant af de nye, lave ydelser, mener Majbrit Berlau:

– De lavere ydelser rammer en gruppe borgere, som i forvejen er udsatte. Allerede nu oplever socialrådgiverne en stigende frustration i henvendelserne fra borgere, som rammes af den nye lovgivning, siger hun og fortsætter:

– Når ydelserne sættes ned, reagerer borgerne med bekymring og vrede, og så stiger risikoen for trusler og vold mod socialrådgivere. Det er ikke et arbejdsvilkår, man bør have i dagens Danmark, og derfor er det vigtigere end nogensinde før, at kommunerne sørger for at overholde arbejdsmiljøloven og sætte ind med den bedst mulige forebyggelse og håndtering af vold og trusler.

Det særlige tilsyn skyldes den politiske aftale ”Et godt og langt arbejdsliv for alle”, som blev indgået i 2012 af den daværende regering. Her fremgår det, at der skal udføres målrettede tilsyn på steder, hvor ansatte er særligt udsat for psykisk nedslidning. I 2015 blev der udført særligt tilsyn med fokus på hhv. daginstitutioner, lærere og socialrådgivere. Tilsynet førte også til 88 vejledninger givet til arbejdspladser med arbejdsmiljøproblemer, som ikke kræver et påbud, men hvor Arbejdstilsynet anbefaler en forbedring. Nogle arbejdspladser har fået flere påbud og/eller vejledninger. I alt har næsten tre ud af fire arbejdspladser fået minimum ét påbud eller vejledning – på 104 af de 141 besøgte arbejdspladser.