Bedre indsats for udsatte børn

Regeringen bør komme med forslag til en revision af servicelovens børneparagraffer, så de understøtter de formål, som reformer og lokale omstillinger har haft.

Medierne har med jævne mellemrum fokus på kommunernes sagsbehandling i børnesager.

Og med god grund.

De mest udsatte og sårbare børn og deres forældre har krav på den bedste behandling, når kommunerne træffer en afgørelse i de ofte svære børnesager.

Der er brug for færre fejl i sagsbehandlingen. Derfor ønsker vi, at politikerne på Christiansborg skal kigge på de nuværende regler.

Tag nu for eksempel Den Permanente Task Force.

Det hedder den hjælp til at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen i børnesager, som Socialstyrelsen og Ankestyrelsen tilbyder kommunerne.

Den Permanente Task Force gør et godt og vigtigt stykke arbejde.

Det kommer nemlig med jævne mellemrum frem, at denne eller hin kommune har fejl i sagsbehandlingen i 70, 85 eller ligefrem 100 pct. af deres børnesager.

Det tal kan Task Forcen hjælpe med at få nedad, hvilket vi er glade for.

Alligevel kan vi ikke lade være med at dvæle ved navnet Den Permanente Task Force.

For når der permanent er brug for en Task Force, er der måske noget, der grundlæggende er galt med serviceloven? Og det faktum, at vi ikke kender til en kommune, hvor Task Forcen har fundet mindre end 70 pct. fejl, peger også på, at der er behov for nytænkning.

I de seneste godt 10 år er der sket nogle vigtige ændringer i måden, kommunerne møder udsatte børn og unge på.

Anbringelsesreformen fra 2006 og Barnets Reform fra 2011 var på mange måder skridt i den rigtige retning. Og rigtig mange kommuner har med inspiration fra Sverige ændret deres måde at arbejde på, så de satser på tidlig forebyggelse og langt mere inddragelse af børn, unge, familie og netværk.

Der er ingen tvivl i vores sind om, at både reformerne og den lokale udvikling styrker det socialfaglige arbejde, og at det er godt for børnene. Men er udviklingen ikke løbet fra lovgivningen?

Lidt firkantet kan man sige, at sagsbehandlerne taler meget mere med børnene, men ikke altid laver en ”børnesamtale” i paragraffernes forstand.

Eller at sagsbehandlerne inddrager og lytter til familien, men ikke altid laver en ”partshøring”.

Det går ikke. For de skal leve op til loven. Vi tror derfor, at det er tid til, at loven skal fornys og afbureaukratiseres af hensyn til både børn og forældre.

Konkret vil vi derfor foreslå regeringen, at den nedsætter en arbejdsgruppe med repræsentanter for Socialministeriet, Social- og Ankestyrelsen, kommunerne, de faglige organisationer og Børnerådet, som skal komme med forslag til en revision af servicelovens børneparagraffer, så de understøtter de formål, reformerne og de lokale omstillinger har haft.

Det vil forhåbentlig både føre til en afbureaukratisering og færre fejl.

Vi tror på, at det kan gøres uden at sætte børnenes eller forældrenes retssikkerhed på spil, fordi målet må være at få socialfagligheden og juraen til at spille bedre sammen.