Bedre sagsbehandling af børnesager kræver tid
Når udsatte børn får medbestemmelse i behandlingen af deres sager, gavner det både sagsbehandlingen og styrker børnenes selvværd, skriver Majbrit Berlau og Rasmus Kjeldahl i debatindlæg i Politiken.
Både bisidderne i Børns Vilkår og socialrådgiverne i landets kommuner oplever, at flere og flere børn bliver hjulpet hurtigt og godt i det sociale system, og at deres rettigheder overholdes. Alligevel er der fortsat for mange børn, som ikke føler sig hørt og ikke får den relevante hjælp af myndighederne.
Fra undersøgelser ved vi, at inddragelse af barnet i dets egen sag er en af de ting, der halter.
Når udsatte børn får medbestemmelse i behandlingen af deres sager, gavner det både sagsbehandlingen og styrker børnenes selvværd. Det er helt nødvendigt, hvis vi skal skabe et bedre liv for de mange tusind børn, hvis livsvilkår har medført en sag i det sociale system.
Imidlertid spænder arbejdsmængden ofte ben for den gode inddragelse af børn. Det viser en uafhængig evaluering af projektet Bedre Børneindragelse. Projektet består i, at Børns Vilkår sammen med Roskilde, Tårnby og Faxe kommuner og med støtte fra TrygFonden gennem fire år har afprøvet indsatser til at styrke børns inddragelse i kommunernes sagsbehandling.
Inddragelsen har i perioden fået et solidt løft, og socialrådgiverne giver udtryk for, at deres fokus på børneinddragelse er blevet skærpet. Det viser en uafhængig evaluering af projektet.
Samtidig peger evalueringen dog også på, at projektets gennemslagskraft hos børnene udfordres af manglende tid. Otte ud af ti socialrådgivere, der indgår i evalueringen, peger på, at de trods projektet har for lidt tid til at inddrage børnene ordentligt gennem hyppigere kontakt, flere børnesamtaler, handleplanarbejdet og ved sagsbehandlerskift.
At møde et udsat barn kræver derfor store færdigheder og tilstrækkeligt med tid. Men samlet set er der altså et stykke vej fra lovtekstens gode intentioner om inddragelse og til hverdagspraksis i en socialforvaltning, der er presset på ressourcer.
Ringe inddragelse svarer i sundhedssystemet til, at en læge begynder at behandle, før diagnosen er stillet, og uden at patienten ved, hvorfor han eller hun behandles. Vi opfordrer derfor kommunerne til at sætte mere fokus på tid til inddragelse.
Ingen børn kan være tjent med, at der handles hen over hovedet på dem, og ingen kan være tjent med, at ressourcer spildes på foranstaltninger, som iværksættes, uden barnet er blevet hørt.