Nyt nævn for unge kriminelle strider mod al faglig viden

Regeringens udspil mod ungdomskriminalitet risikerer at modarbejde målsætningen om mindre kriminalitet blandt unge. Bekæmpelse af kriminalitet kræver ikke et nyt system, men derimod samarbejde mellem fagpersoner i kommunen, skriver Niels Christian Barkholt i et debatindlæg på Altinget.dk..

Fagfolk, børneorganisationer, forsvarsadvokater og juridiske eksperter står nu sammen i kritikken af regeringens udspil til bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Det er godt, for selv om regeringen formelt har droppet ambitionen om at sænke den kriminelle lavalder, er forslaget om at indføre en ny ungelavalder dybt problematisk.

Regeringens fokus på straf og sanktioner vil ikke bekæmpe ungdomskriminaliteten, og samtidig er vi stærkt bekymrede for børnenes retssikkerhed.

I første omgang må man spørge regeringen, hvorfor det overhovedet er nødvendigt at indføre et nyt system, når kriminaliteten blandt de 10 til 17-årige de seneste ti år er faldet støt – til trods for bandekonflikten. Faldet omfatter også den hårde kerne, der står for langt det meste af kriminaliteten, og alt tyder på, at det sociale arbejde med denne gruppe af børn og unge er en succes.
Det betyder ikke, at vi skal hvile på laurbærrene, men det betyder, at vi skal fortsætte og udbygge den sociale indsats, der virker, frem for at straffe børn ned til 12 år.

Regeringens udspil hedder ’Alle handlinger har konsekvenser’. Det er så sandt, som det er sagt, men alle erfaringer og al faglig viden viser, at børn kun lærer at forstå konsekvenserne af deres handlinger, når de mødes af kompetente voksne, der tager hånd om dem og leder dem på rette spor. Straf og sanktioner kan let få den modsatte effekt.

Hvor er retssikkerheden?

Regeringens forslag er uklart på flere områder, men det fremgår, at en dommer skal lede de nye ungdomskriminalitetsnævn, og at politiet også får en plads ved bordet. Det rejser en række spørgsmål om retssikkerheden for de børn og unge, som nævnet kan sætte ind over for med hårde sanktioner som for eksempel anbringelse uden for hjemmet.

Sådanne afgørelser ligger i dag hos kommunen og bygger på en grundig, socialfaglig vurdering, og de unge og deres forældre har ret til at blive hørt og klage over afgørelsen. Nu vil regeringen lægge afgørelsen hos en dommer, og udspillet nævner intet om klagemuligheder eller om, hvordan nævnet skal finde frem til, om barnet eller den unge er skyldig eller ej.

Samtidig er politiet i strid med almindelige retsprincipper med til at træffe afgørelsen, og det vil være langt sværere end i dag at få de unge til at samarbejde.

Tidlig indsats er afgørende

Regeringen vil med egne ord “bryde den negative spiral for unge kriminelle så tidligt som muligt”. Den ambition deler vi fuldt og helt, men det er ikke rigtigt, at det kræver et helt nyt system.

Vi socialrådgivere ved fra det daglige arbejde med udsatte børn, at en tidlig indsats er afgørende for at hjælpe bedst muligt, og vi kan allerede i dag gribe ind langt tidligere, end det nye udspil lægger op til. Det kræver et tæt samarbejde mellem fagpersoner i kommunen – socialrådgivere, pædagoger, lærere og psykologer – som regeringen selv lægger op til at styrke.

Det er den rigtige vej at gå, og hvis regeringen gerne vil nedbringe kriminaliteten, bør den sætte flere ressourcer til dette forebyggende arbejde, frem for at fokusere på straf og sanktioner.