DS: Kontanthjælpsreform gør flere unge fattige

Socialrådgivernes formand, Majbrit Berlau, frygter, at de nye ydelser vil skabe fattigdom blandt unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år. Hun glæder sig dog over, at reformen etablerer koordinerende sagsbehandlere.

Der er særligt fokus på unge i regeringens udspil til en kontanthjælpsreform, som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen netop har fremlagt på et pressemøde, hvor hun pointerede, at kontanthjælp ikke er for unge. Regeringen vil pålægge alle ledige uddannelsesparate unge under 30 år at tage en uddannelse.

I stedet for kontanthjælp skal de have uddannelseshjælp på SU-niveau – det vil sige en lavere ydelse end kontanthjælp. Det betyder, at de fremover skal leve af 5753 kroner om måneden i stedet for 10.500 kroner. Forsørgere, som er samlevende eller gift med en SU-modtager mister 5901 kroner om måneden, mens ”øvrige forsørgere” mister 8.199 kroner om måneden. Det fremgår af ministeriets oversigt over de nye ydelser til unge under 30 år.

Uheldigt med økonomiske sanktioner

Dansk Socialrådgiverforenings formand, Majbrit Berlau, mener, at det er yderst kritisk at skære så voldsomt i de unge uddannelses- og jobparates forsørgelsesgrundlag.

– Det er fornuftigt at påvirke unge til at uddanne sig, men at udvide den meget lave ungeydelse til også at omfatte unge under 30 år er bekymrende, for denne gruppe unge kan ikke få billige kollegieboliger sådan som SU-modtagere. Det giver ikke mening at skære i kontanthjælpen, når vi kan konstatere, at de unge under 25 år, som allerede får den lave ungeydelse, oplever en række problemer med at få økonomien til at hænge sammen. Den lave ungeydelse er blandt andet medvirkende til, at landets herberger har meldt om en stigende interesse fra hjemløse unge, som ikke har råd til en bolig. Det er en uheldig udvikling, advarer Majbrit Berlau.

Kontanthjælpen bliver ikke sat ned for personer med store sociale problemer og misbrugsproblemer, og som endnu ikke er i stand til tage en uddannelse.

DS: Gensidig forsørgerpligt dårlig idé

Majbrit Berlau er også kritisk overfor, at regeringen vil udvide den gensidige forsørgerpligt, så den også omfatter samlevende par. Regeringens argument er, at kontanthjælpssystemet skal afspejle de moderne samlivsformer. Majbrit Berlau mener derimod, at ændringen i forsørgerpligten er udtryk for en gammeldags holdning.

– Langt de fleste af vores sociale ydelser er individualiseret, så man ikke er afhængig af en ægtefælle. Hvert enkelt menneske har brug for et forsørgelsesgrundlag, og tiden, hvor kvinden skal bede manden om husholdningspenge, troede jeg var passé. For en del familier vil det at miste den ene indkomst være lig med social deroute, hvor familien kan blive tvunget til at gå fra hus og hjem.

DS efterlyser tværfaglige teams

Trods en række alvorlige knaster, så roser Majbrit Berlau udspillet for at lægge op til en helhedsorienteret, tværfaglig og håndholdt indsats med én koordinerende sagsbehandler.

– Vi mener, at borgere med problemer ud over ledighed skal have én samlet plan, som koordineres af én sagsbehandler. Vi mener dog ikke, at det er beskrevet tilstrækkeligt konkret i udspillet, hvordan man vil sikre den koordinerende indsats. Der står eksempelvis ikke noget om, at kommunerne skal oprette tværfaglige teams eller om, at borgerne kun skal have én samlet plan, hvilket er en forudsætning for, at den koordinerende og helhedsorienterede indsats kan lykkes. Der sidder tusindvis af dygtige socialrådgivere, der kan levere en endnu bedre socialfaglig indsats, når de får mulighed for at arbejde helhedsorienteret.

Dansk Socialrådgiverforening efterlyser også et større fokus på overgangen fra kontanthjælpssystemet til uddannelsessystemet.
– I udspillet er der taget højde for, at enlige forsørgere, som i en kort periode ikke modtager ydelse mellem to uddannelsesforløb, får dækket indkomsthullet. Men der kan også opstå et forsørgelseshul, når man går fra kontanthjælp til SU, og det hul bør regeringen også stoppe, opfordrer Majbrit Berlau.

Hun glæder sig over, at regeringen opfordrer kommuner til at flytte ungeindsatsen væk fra jobcentret og tættere på uddannelsesmiljøet.
– Det har en række kommuner gode erfaringer med. Eksempelvis flyttede en kommune en del af jobcenteret ud på erhvervsskolen med stor succes, så det er glædeligt, at ministeren har ladet sig inspirere af de gode eksempler.

Hvad nytter et ”nyttejob”?

Til gengæld undrer Majbrit Berlau sig over det nye begreb ”nyttejob”, som introduceres i udspillet. Ifølge regeringen har alle i det nye kontanthjælpssystem, der har forudsætningerne for det, ret og pligt til at arbejde og gøre nytte for deres ydelse.

– Jeg har svært ved at se meningen med nyttejob, når vi allerede har virksomhedspraktik og mulighed for job med løntilskud. Hvis der skal være en mening med nyttejob, så skal de som minimum åbne op for ordinære job eller uddannelse, pointerer Majbrit Berlau.

Læs hele regeringens udspil ”Alle kan gøre nytte – Udspil til en kontanthjælpsreform”

Læs Dansk Socialrådgiverforenings udspil til en kontanthjælpsreform(link: Udspil om sociale indsatser http://socialrdg.dkis.dk/Default.aspx?ID=8540)