DS: Kontanthjælpsreform kan sikre bedre sagsbehandling

– Der er både godt og skidt i kontanthjælpsreformen. De nedsatte ydelser bekymrer os rigtig meget, men der ligger mange positive elementer i reformen, som vi i mange år har ønsket os så som den koordinerende sagsbehandler, brobygning mellem overførselsindkomst og uddannelsessystemet, en helhedsorienteret indsats for de aktivitetsparate, og sidst, men ikke mindst, er vi store tilhængere af en reform, hvor man tror på, at folk kan flytte sig med den rette socialfaglige indsats.

Sådan vurderer Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening, kontanthjælpsreformen, som regeringen har forhandlet på plads sammen med de borgerlige oppositionspartier.

Lave ydelser svækker uddannelsesambitioner

Det er de politiske aftaleparters ambition at flytte så mange unge som muligt over i uddannelse, men det er ifølge Majbrit Berlau en ambition, som aftaleparterne med de lave ydelser risikerer at spænde ben for.

– Det er en voldsom nedsættelse af ydelsen for unge under 30 år. Den gruppe unge, som skal klare sig for de nedsatte ydelser, er typisk unge, som ikke nyder godt af forældrekøbte lejligheder eller har adgang til billige kollegieboliger og studierabatter på transport sådan som SU-modtagere.

– Selv om de unge kontanthjælpsmodtagere bliver vurderet uddannelsesparate, vil mange af dem fortsat have brug for støtte og vejledning for at skabe stabilitet i deres tilværelse, så de kan koncentrere sig om at komme godt og succesfuldt over i uddannelse, siger Majbrit Berlau og uddyber:

– Kontanthjælpsreformens lave ydelser kan betyde, at nogle unge ikke har råd til at betale huslejen, og derfor kommer til at flakke rundt mellem venner og bekendte og være sofasurfere, så der er stor risiko for, at de ikke kan koncentrere sig om deres uddannelsesplaner.

Skærpede sanktioner kræver afbureaukratisering

Majbrit Berlau understreger, at stramningen af sanktionsmulighederne, hvor de ledige kan blive trukket i ydelser i tre måneder, stiller store krav til lovgiverne:

– Med en stramning af sanktionsmulighederne er det afgørende, at retssikkerheden er helt på plads. De nuværende sanktionsregler på området er meget komplekse, bureaukratiske og procestunge, og der er noget, som tyder på, at sanktionsreglerne er svære at praktisere, siger Majbrit Berlau og henviser til en rapport fra Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen Midtjylland. Den viser, at der er fejl i op til 95 procent af de sanktioner, der er blevet behandlet af ankenævnet.

Hun vurderer, at stramningen også er udtryk for signalpolitik:

– Politikerne ønsker at sende et klart signal om, at kravene til de ledige skal skærpes, men det er vigtigt at pointere, at de ledige ifølge aftaleteksten kan få dagtakster, hvis de møder i tilbud eller til samtaler, så der bliver ikke tale om, at folk står uden forsørgelsesgrundlag.

Forsørgerpligt gælder også samlevende

Majbrit Berlau mener, at det er ”håbløst umoderne” at indføre den gensidige forsørgerpligt for samlevende i en tid, hvor alle som udgangspunkt forsørger sig selv.

– Når det er sagt, så er det klogt, at samlevende ledige under 25 år ikke omfattes af reglen. De er i en fase af livet, hvor parforholdet prøves af, så den gensidige forsørgerpligt ville være en uhensigtsmæssig stopklods i de unges liv.

Én borger, én plan og én koordinerende socialrådgiver

Trods kritikken mener DS’ formand, at reformen kan blive et gennembrud for den helhedsorienterede indsats med meningsfulde tilbud til de ledige. I aftaleteksten er “den koordinerende sagsbehandler, der skal sikre sammenhæng”, nævnt flere gange.

– Vi vil arbejde for, at intentionerne i reformen bliver gjort til virkelighed, og hvis vi i dialog med politikerne kan være med til at sikre det, så forbedrer vi mulighederne for at skabe progression hos nogle af de mest udsatte ledige. Vi skal fremover undgå, at borgere med komplekse problemer løber spidsrod i systemet. Det kræver: Én borger, én plan og én koordinerende socialrådgiver. Ellers vil det blive svært at indfri de positive spare-elementer i reformen – nemlig at vi sparer penge på, at folk rent faktisk får et bedre liv, siger Majbrit Berlau, som er glad for, at der ifølge aftalen skal foretages en løbende evaluering af reformen.

Læs Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet – flere i uddannelse og job