DS: Lavere ydelse blokerer for integrationen

– En lavere integrationsydelse på SU-niveau vil betyde, at nogle få af de ressourcestærke flygtninge kommer hurtigere i job, men langt den største gruppe af flygtninge, hvoraf mange kommer med voldsomme traumer i bagagen, kommer til at leve et liv i fattigdom med så store afsavn. Det hæmmer den gode integration – og vi risikerer, at det i stedet skaber isolation fra det danske samfund, siger Majbrit Berlau og uddyber:

– Den sociale isolation rammer børnene særligt hårdt, og forhindrer en god integration, hvilket kan præge dem langt ind i voksenlivet. Vi ved, at bare et år i fattigdom forringer børnenes uddannelsesmuligheder.

Fatal fattigdom

Majbrit Berlau henviser til forskningen, som dokumenterer, at når skat og husleje er betalt står modtagere af starthjælp – uanset deres familiemæssige situation – tilbage med et beløb, som gør det helt umuligt at betale udgifterne i et dansk standardbudget.

– Konsekvenserne af starthjælp har været meget diskuterede. Men når forskningen viser, at de nedsatte ydelser kun har en relativ begrænset beskæftigelseseffekt, og når forskningschefen fra Rockwoolfonden tidligere har udtalt, at vi med starthjælpen nærmer os ”gammeldags fattigdom”, hvor det går ud over flygtningenes ernæringssituation, så mener jeg ikke, at vi som velfærdssamfund kan være så lav en ydelse bekendt.

På baggrund af erfaringerne fra starthjælpen forudser Majbrit Berlau, at den lave ydelse vil medføre en stor stigning i ansøgninger om enkeltydelser.

Sammenligning med uddannelseshjælp holder ikke

Og socialrådgivernes formand mener ikke, at det er fair at argumentere for den lave integrationsydelse ved at henvise til, at ledige unge må klare sig med uddannelseshjælp, som også er på SU-niveau.

– Det giver ikke mening, at politikerne sidestiller de to ydelser i deres argumentation. Unge på uddannelseshjælp har mulighed for at få et aktivitetstillæg, hvis de ikke vurderes uddannelsesparate. Hvis sammenligningen skal holde, bør man derfor vurdere flygtninges jobparathed og give den enkelte flygtning, som ikke er jobparat, mulighed for at modtage et aktivitetstillæg, så ydelsen kommer op på almindeligt kontanthjælpsniveau.

DS anerkender integrations-udfordringer

Majbrit Berlau anerkender, at der er store udfordringer på integrationsområdet. Men hun mener ikke, at de kan løses ud fra regeringens strategi, hvor målet er at spare mindst en milliard kroner årligt på udlændingeområdet.

– Hvis regeringen virkelig vil udrette noget på integrationsområdet, så er den nødt til at investere i det grundige integrationsarbejde, som socialrådgivere hver dag kæmper for at udrette ude i kommunerne – og lige nu under meget vanskelige vilkår blandt andet forårsaget af et alt for stort sagspres, siger Majbrit Berlau.

Hun henviser til en undersøgelse, som viser at socialrådgivere, der arbejder med modtagelse af flygtninge i gennemsnit har 68 sager – de fleste har mellem 40 og 90 sager.

– Hvis integrationsindsatsen skal lykkes, skal regeringen og kommunerne også være villige til at investere i den, så flygtningene har mulighed for at blive godt integreret i det danske samfund. Derfor har Dansk Socialrådgiverforening netop besluttet et vejledende sagstal for integrationsområdet, hvor vi anbefaler, at en socialrådgiver maksimalt kan have ansvar for 35 til 55 flygtninge.

 Efter sommerferien vil regeringen ifølge integrationsministeren fremlægge et lovforslag, så herboende udlændinge, der ikke opfylder opholdskravet, også bliver omfattet af den nye ydelse.

---

Fakta om uddannelseshjælp

Unge under 25 år og udeboende får 5945 kr. plus aktivitetstillæg 1047 kr.

Unge fra 25-29 år får 5945 kr. plus aktivitetstillæg på 4904 kr.

Unge med svær psykisk lidelse under 30 år får i alt 10.849 kr.

Kilde: Lov om aktiv socialpolitik