DS: One-size i socialt arbejde findes ikke

Dansk Socialrådgiverforening er skeptisk over for socialministerens udspil om, at alle kommuner skal bruge den samme værktøjskasse med fire evidensbaserede metoder i arbejdet med udsatte børn og unge.

”Jeg bliver altid en lille smule bekymret, når man forelsker sig massivt i bestemte metoder, for der findes ikke en one-size-model i socialarbejde. Der bliver nødt til at være plads til, at man kan arbejde kreativt også.”

Det sagde Dansk Socialrådgiverforenings formand til Politiken, da socialminister Karen Hækkerup (S) 15. marts meldte ud, at socialpolitikken fremover skal være baseret på viden – og helt konkret fremhæver hun fire evidensbaserede metoder.

Risiko for kompromis

Bettina Post er enig i, at det er statens ansvar, at forske i, evaluere og evt. anbefale metoder. Hun påpeger, at der sjældent er enighed om metodernes fortræffeligheder.

Eksempelvis indebærer udmeldingen om, at slægtsanbringelser konsekvent skal overvejes før anbringelser i traditionelle plejefamilier en risiko for, at man går på kompromis med kompetencerne i slægten, og at fokus dermed flytter sig fra, hvad der er godt for barnet til at leve op til ministerens ønsker.

Bettina Post frygter også, at udmeldingen kommer til at indebære et voldsomt bureaukrati, hvis kommunen skal vurdere muligheden for at benytte ministerens metoder før, det er muligt at iværksætte noget helt femte.

Værktøjskassens fire metoder

I rapporten ”Analyse af de økonomiske konsekvenser på området for udsatte børn og unge”, som Rambøll har lavet for Socialministeriet, ridses de fire evidensbaserede metoder op. Det drejer sig om:

  • De utrolige år: En tidlig forebyggende indsats over for de ”udadreagerende” 3-8-årige, hvor forældre i grupper lærer at håndtere deres børns adfærd.
  • Slægts- og netværksanbringelser. Alternativ til traditionelle plejefamilier.
  • Multisystemisk terapi. Intens familieindsats over for 12-17-årige, hvor behandlingen foregår i eget hjem.
  • Multidimensionel Treatment Foster Care. De mest adfærdsvanskelige børn og unge anbringes midlertidigt i træningsfamilie.

Brugen af de fire konkrete metoder kan ifølge rapporten på lang sigt give en besparelse på 2,5 milliarder kroner årligt. Socialministeren forventer, at de fire metoder skal skrives ind i økonomiaftalen mellem staten og kommunerne, som forhandles til juni.