DS: Satspuljer kan medføre videnstab i social indsats
Den politiske aftale om satspuljemidler for 2015 er på plads. Der er vigtig økonomisk støtte til udsatte grupper, men der er brug for varige bevillinger snarere end den vilkårlige satspuljeuddeling, som giver risiko for videnstab, mener Dansk Socialrådgiverforening.
Socialdemokraterne, Radikale Venstre, SF, Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance har indgået aftale om satspuljemidlerne for 2015. Der er indgået satspuljeaftaler på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet.
På Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds område er der afsat godt 1,2 milliarder kroner over de næste fire år.
Specifikt er der 87,6 millioner til indsatser for mennesker, som udsættes for vold fra deres allernærmeste. Pengene skal blandt andet gå til familierådgivning på kvindekrisecentre, styrket overgang fra kvindekrisecenter til selvstændig tilværelse samt sociale indsatser til voldsramte og voldsudøvere.
Partierne har også afsat 80,7 millioner til indsatsen for anbragte børn, blandt andet via styrkelse af netværksplejefamilier og af det faglige miljø omkring plejefamilierne. Desuden er der afsat 48,8 millioner kroner til konflikthåndtering i Statsforvaltningen, som blandt andet skal styrke forældres evne til samarbejde og konflikthåndtering – en styrkelse, Dansk Socialrådgiverforening har efterspurgt.
På beskæftigelsesområdet er der afsat 185 millioner kroner til blandt andet at hjælpe udsatte mennesker ind på arbejdsmarkedet, og til at hjælpe udsatte unge på Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelser (STU).
På sundhedsområdet har partierne afsat 246 millioner kroner til blandt andet at styrke tilbuddene til patienter, der skal i gang med et genoptræningsforløb, uhelbredeligt syge voksne og børn, demente samt børn af forældre med en psykisk lidelse.
DS: Der er brug for varige bevillinger
Dansk Socialrådgiverforenings formand, Majbrit Berlau, ser flere positive initiativer i aftalerne. Hun fremhæver blandt andet midler til Statsforvaltningens konflikthåndtering, gældsrådgivning, initiativer for udsatte på arbejdsmarkedet samt indsatser for psykisk sårbare. Men hun så hellere, at der blev foretaget reelle, langsigtede investeringer.
– Det er vigtige indsatser, som satspuljemidlerne giver støtte til, og der er helt sikkert brug for pengene. Men i langt de fleste tilfælde er der brug for varige bevillinger, og ikke midlertidige donationer fra satspuljemidlerne, siger hun.
Risiko for tab af viden – og penge
Modellen med satspuljemidlerne medfører desuden, at en del projekter lukkes ned efter en periode, hvis der ikke bevilges flere puljekroner. Også selv om der fortsat er brug for dem.
– Når indsatsen lukkes ned, er der risiko for, at de udsatte borgere kommer i klemme. Og hvor forsvinder al den viden og alle de erfaringer hen, når den sidste krone er brugt? Den nuværende model med satspuljemidler indeholder risiko for tab af værdifuld viden. Og det kan medføre store merudgifter på lang sigt, siger Majbrit Berlau.
Midler skal på Finansloven
Derfor så Dansk Socialrådgiverforenings formand hellere, at bevillingerne var en del af Finansloven, eller at der som minimum kom en nedre grænse for, hvor få midler, der kan afsættes til de enkelte initiativer.
– Det ville være langt mere hensigtsmæssigt både for vores udsatte borgere og vores socialarbejdere, hvis bevillingerne var fast på Finansloven. Det ville blandt andet sikre muligheden for en langtidsplanlægning af indsatserne og en tilbundsgående evaluering. Og det er der i høj grad brug for, hvis vi skal nå i mål med regeringens sociale 2020-mål.