Et godt arbejdsmiljø er ikke gratis
Dansk Socialrådgiverforening hilser ekspertudvalgets anbefalinger til et bedre arbejdsmiljø velkommen - men det må ikke blive tomme ord, og der skal følge penge med.
Foto: Colourbox.com
Regeringens ekspertudvalg præsenterede i sidste uge 18 anbefalinger til et bedre arbejdsmiljø. Eksperterne lægger blandt andet op til, at Arbejdstilsynet skal have mange flere opgaver. Tilsynsbesøgene skal være nøje udvalgte og mere kvalificerede, og påbuddene skal suppleres med tilbud og dialog og vejledning.
Det er i sig selv positivt. Men det er fuldstændig urealistisk, at medarbejderne i Arbejdstilsynet skal nå alle de nye opgaver, uden selv at blive presset på arbejdsmiljøet, når regeringen samtidig skærer i tilsynets bevillinger.
– Et godt arbejdsmiljø er ikke gratis. Derfor skal pengene følge ambitionerne. Arbejdstilsynet skal ikke beskæres, men udbygges, og vi skal have meget mere viden om problemerne og løsningerne, så vi kan sikre et ordentligt psykisk arbejdsmiljø, siger Majbrit Berlau.
På grund af omprioriteringsbidraget står Arbejdstilsynet til at miste 177 årsværk frem mod 2022.
Men allerede i dag er der arbejdspladser, der klager over arbejdsmiljøet til Arbejdstilsynet, men alligevel ikke får et tilsynsbesøg. Derfor bør Arbejdstilsynet have ressourcer til at håndtere alle henvendelser. LO og FTF peger på, at Arbejdstilsynet har brug for en permanent forøget bevilling på 100 mio. kroner.
Godt med ny bekendtgørelse
Den vigtigste nyskabelse i ekspertudvalgets anbefalinger er – set med Dansk Socialrådgiverforenings øjne – den nye bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø. Det er noget, som FTF og LO har efterspurgt igennem længere tid.
Bekendtgørelsen kommer til at omfatte problematikker som stor arbejdsmængde, uklare krav, høje følelsesmæssige krav og arbejdsrelateret vold. Men Majbrit Berlau understreger, at det er helt afgørende, hvordan bekendtgørelsen bliver formuleret.
– Det psykiske arbejdsmiljø har levet en politisk skyggetilværelse alt for længe, så derfor er vi glade for, at det skrives ind i en bekendtgørelse. Men det er afgørende, at det ikke bare bliver tomme ord, siger hun.
Dansk Socialrådgiverforening ser også frem til, at lederne bliver uddannet i psykisk arbejdsmiljø, selvom obligatorisk efteruddannelse havde været at fortrække.
Endelig opfordrer Dansk Socialrådgiverforening til, at arbejdsmiljørepræsentanterne bliver tænkt meget mere ind i arbejdsmiljøindsatsen, fordi de oftest er dem, der har mest forstand på, hvor skoen trykker og hvad der skal til for at rette op på et skrantende arbejdsmiljø.
Det kræver både mere uddannelse, indflydelse og en klarere rolle-definition til arbejdsmiljørepræsentanterne. Dansk Socialrådgiverforening savner derfor anbefalinger om kompetenceudvikling af arbejdsmiljørepræsentanterne samt fokus på deres vilkår og muligheder for at løfte opgaven på arbejdspladserne.